« Tilbage til søgeresultaterne

Til Dansk Kvindesamfund

Af: Viggo Bentzon

« Se emneord

For den venlige Hilsen og de smukke Blomster, som bragtes mig i Anledning af Ægteskabslovens Forelæggelse i Folkethinget, sender jeg min varmeste Tak.

Den Tak, der udtaltes overfor mig, bør rettes til alle Medlemmer af de nordiske Familieretskommissioner; de har alle uden Undtagelse fra først til sidst arbejdet paa at skaffe begge Ægtefæller fuldt Ligestillethed i Ægteskabet.

Kommissionerne, hvis overvej­ende fleste Medlemmer er Mænd, har ikke følt sig som særlige Re­præsentanter for Kvindesagsønsker, men de har ment, at Ti­dens Udvikling havde ført os her i Norden til det Punkt, hvor denne Ligeberettigelse skulde gennemfø­res, simpelthen fordi kun den kan bære Ægteskabet videre frem, for­di Mands og Kvindes, voksnes og Børns Tarv alle i lige Grad kræver denne Ordning.

Med denne Grundopfattelse hos alle Medlemmerne begyndte Ar­bejdet, og dettes Gang har stadig kun mere bekræftet dens Rigtig­hed. Tvivl kan der alligevel være nok af. Det gjaldt jo mange saare Vanskelige, praktiske Spørgsmaal; og om mange Enkeltheder kan der med Rette haves forskellige Me­ninger.

Hvad Forældremyndigheden angaar, skal det nok vise sig, at Manden ikke mindre end Hustru­en er interesseret i, at Løsningen bliver en saadan, som giver dem begge fuld og lige Myndighed over Børnene. Det er derfor en under­ordnet Ting, om mulige Konflik­ter netop skal søges løst gennem en Appel til Overøvrighedens Skøn. Det maa imidlertid her ikke overses, at efter § 62 skal der forud herfor ske en Mægling Ved „en eller flere dertil egnede Perso­ner”.

Hele den foreslaaede Formueordning er kun en Udvikling af Vor gældende Ret. Man bevarer Kernen i Fællesskabet - den lige Deling ved alt Skifte - og man udvikler kun videre den Raadighedsordning, som blev indledet ved Lov 7. Maj 1880 om gift Kvin­des egen Raadighed over sit Selv­erhverv, Man gaar her netop saa langt, som Goos foreslog allerede i1872.

Der vil udkræves en alsidig og rolig Drøftelse af Lovforslagets mange vigtige Bestemmelser. - Dansk Kvindesamfund tager og vil tage virksom Del heri. Enkelt­heder kan ændres, men Grund­princippet om lige Ret maa ubry­delig fastholdes: de to lige høje Hoveder i Spidsen for Familien; ikke den enes Overmagt, men beg­ges Overenskomst efter fri Forhandling paa lige Fod.

Hornbæk, d. 17. April 1919.

Med venlig Hilsen

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner