« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Georg Brandes’s samlede Skrifter. Gyldendalske Boghandel.
Gyldendal har udsendt første Bind af anden Udgave af Georg Brandes’s samlede Skrifter, hvoraf første Bind paa 496 Sider begynder med Folkeviserne og slutter med Ludvig Bødtcher.
Første Udgave af dette betydningsfulde Værk udkom i Aarene 1899 - 1902 og blev trykt i 6000 Eksemplarer.
I et Tillæg til Fortalen til anden Udgave gør Georg Brandes Rede for sin omfattende internationale Interesse, de Indtryk han har samlet i Frankrig, staar for ham som de betydningsfuldeste - fransk Aand, fransk Kunst har han med Glæde levet sig ind i. Endvidere oplyser han, at han i den Snes Aar, der er gaaet siden den første Udgave udkom, har offentliggjort lige saa meget som i de tredive Aar, den første Udgave omspænder.
Ingen, der vil studere dansk Literaturhistorie, kan komme udenom dette første Bind, der bærer Undertitlen - Danmark.