« Tilbage til søgeresultaterne
Ægteskabsloven i Folketinget
Første Behandling i Folketinget af Ægteskabsloven er endt. I Sammenligning med den næsten hysteriske Omtale, Loven har faaet i en vis Del af Pressen, var Behandlingen paa Rigsdagen i det store og hele velvillig. Allerede i den Omstændighed, at Partierne - de, der da kunde - havde lagt Sagen i en kvindelig Ordførers Haand, maatte man se en Velvilje overfor Kvinderne. Derimod maatte man forbavses over, at Behandlingen af en Lov, der er blevet udskreget som saa samfundsomvæltende, saa ægteskabsrevolutionerende, foregik for en halvtom Sal og for næsten hel tomme Tilhørerloger. Mon nogen egentlig tror paa Revolutionen?
De tre kvindelige Ordførere, Fru Helga Larsen, Fru Elna Munch og Fru Malling-Hauschultz samt Venstres Ordfører, Hr. Kirk, gav alle Loven deres Tilslutning, dog havde de to sidste Talere visse Indvendinger at gøre. Fru M.-H. var ivrig for at skaffe den Kvinde, der er blevet besvangret under Ægteskabsløfte, og hendes Barn en anden Form for Oprejsning end den Pengehjælp, Lovforslaget indeholder. Det synes, som om der er Enighed om - eller kan blive Enighed om -, at Barnet af en saadan Forbindelse bør have Ret til Faderens Navn og Arv efter ham, ligesom der er en Tilbøjelighed til at give Moderen Ret til hans Navn. Derimod vil der næppe - som efter nugældende
Lov - være nogen Sympati for at betragte Forbindelsen som et Ægteskab (med tvungen Skilsmisse), en Tanke, der mærkværdigvis synes opstaaet indenfor det konservative Parti.
Den valgfri Form for Ægteskabets Indgaaelse, Borgerlig Ægteforening eller kirkelig Vielse, som Kommissionen i Modsætning til Regeringen har foreslaaet, er utvivlsomt den Ordning, der vil samle de fleste Stemmer. Læserne af dette Blad vil sikkert vide, at Dansk Kvindesamfund i sin Tid har udtalt sig til Gunst for den tvungne borgerlige Ægteforening, gældende for alle. Var der stærk Uenighed mellem Partierne om dette Punkt, saa var der Enighed om, at Parterne skal have Adgang til borgerlig Ægteforening, uden at den ene Part som nu tvinges til at melde sig ud af Folkekirken.
Om Ordningen af Forældremagtsspørgsmaalet i Overensstemmelse med Kommissionens Forslag, var der Enighed mellem Socialdemokratiets, de Radikales og Venstres Ordførere. Alle fandt de Ordningen saa god og retfærdig, som en Udvej ud af et saadant Uføre kunde blive. Beklageligt var det da, at Højres Ordfører - Fru M.-H. - antydede, at hun vilde kunne nøjes med en Ordning, der vel sikrede Moderen Retten til Samvær med Barnet, men dog muligvis lod dem, der havde den økonomiske eller væsentligste økonomiske Ydeevne, have Overvægten. Fru M.-H.s Udtalelser er noget Uklare, men skal de forstaas som ovenfor angivet, kan der fra Hustruernes Side ikke kraftigt nok protesteres mod denne Udvej. Man kan da faa at se det Særsyn, at den Kvinde, der driver et Selverhverv - muligvis endda borte fra Hjemmet - faar mere at sige over sine Børn, end den Hustrue, der selv passer sit Hjem og sine Børn. Rent lovteknisk set vil en Regel med den største Indflydelse for den økonomisk mest erhvervende være overordentlig vanskelig at praktisere. Hvis Ægtefællerne har lige store Indtægter eller den ene 3/5, den anden 2/5, den ene kun en Renteindtægt, den anden en Arbejdsindtægt, hvem skal saa i Konfliktstilfælde have Afgørelsesret-ten? Og indeholder en saadan Bestemmelse nogen som helst Garanti for en retfærdig Løsning?
Kommissionens Forslag til Formueordningen - saaledes at hver af Ægtefællerne raader over sit Eget - synes at vinde Tilslutning. Derimod fandt Bestemmelserne om Samraaden over faste Ejendomme og Indbo mærkværdigvis ikke Tilslutning hos Fru M.-H., omend hun sympatiserede med Bestemmelsernes Tendens. Hun lod til at mene, at de vilde medføre saadanne praktiske Vanskeligheder, at man af den Grund kunde fristes til at opgive dem. Hendes Argumentering forekom mig svag.
Hvad Separations- og Skilsmissereglerne angaar, da syntes Ordførerne ikke at have væsentlige Indvendinger imod dem med Undtagelse atter af Fru M.-H., der dels fandt Fristerne for Adgang til Skilsmisse efter Separation for korte, dels fandt Ordningen af Underholdsbidrag til Hustru og Børn utilstrækkelige.
Medens de øvrige radikale og socialdemokratiske Talere var i Overensstemmelse med Ordførerne, kan dette ikke just siges at være Tilfældet med de andre Partiers.
Højesteretssagfører Harboe angreb Loven i Harald Nielsensk Aand, og der var efter hans Mening næppe ret mange af Lovforslagets Bestemmelser, der burde have Lov til at blive staaende. Det skal blive ganske interessant at se, hvilke positive Reformforslag, det konservative Parti møder med i Udvalget.
Pastor Laursen efterlyste Ordet Kærlighed i Lovforslaget! Som om der kunde lovgives om Kærlighed! Dette er da i allerhøjeste Grad „kun" en ethisk Pligt, og den kan ikke paragraferes.
Prof. Axel Møller var ikke slet saa haard ved Lovforslaget som Hr. Harboe. Naar Prof. Møller mente, at man ved Ordningen af Forældremyndigheden kunde nøjes mod Øvrighedens Indblanding, hvis der forelaa Misbrug, saa er ogsaa dette et Standpunkt, som er overordentligt utilfredsstillende for Mødrene. De skal altsaa roligt vente paa, at Misbruget foreligger - eller Fædrene, hvis det er Mødrene, der misbruger Forældremyndigheden - før de kan henvende sig til Øvrigheden, i disse Tilfælde maaske endda Domstolene? Vil Øvrigheden anse en Fjærnelse fra Hjemmet, en risikabel Tur med Flyvemaskine en Bedøvelse for en Operation (dikteret alene af Skønhedshensyn) for en saadan Tilsidesættelse af Barnets Tarv og af den andens Medbestemmelsesret, at der foreligger Mis-
brug? Det er en ret mager Trøst at faa Medhold, naar „Misbruget" er begaaet.
Hr. Pinstrup talte navnlig om § 11’s Bestemmelser angaaende kønssyges Adgang til Ægteskab. Medens han ønskede disse Bestemmelser strenge, i Overensstemmelse med Prof. Møller, saa vilde Fru M.-H. og Hr. Jessen helst undvære dem helt.
Man kan ikke forundres over, at et Lovforslag, der er Resultatet af 8 Aars Gnidning mellem mer eller mindre forskellige Anskuelser, vækker Modsigelse paa en Del Punkter, og at mange tror, det vil være en let Sag at gøre det bedre. Venstres Ordfører, Hr. Kirk, der jo som Venstre i det Hele, tog meget forstaaende paa Forslaget, stillede heldigvis i Udsigt, at man af Hensyn til det enorme Arbejde, der er nedlagt i Lovforslaget, skulde lave saa lidt - eller saa skaansomt - om paa det i Udvalget som muligt.
Dette Udvalg er nu nedsat med Hr. Jessen som Formand og Fru Munch som Sekretær. Man maa da haabe, at Udvalget vil arbejde energisk paa Sagen, og man har Grund til at vente dette med de paagældende Personer i Spidsen for Arbejdet.
Interessant vilde det være, om det Parti, der rummer Elementer, som har Modbydelighed mod Lovforslagets Aand, vilde prøve at lave et efter deres Mening tidssvarende Forslag: men det ville forøvrigt næppe fremskynde Løsningen.
Maj 1919.
