« Tilbage til søgeresultaterne
Til Formanden for den danske Afdeling...
Til Formanden for den danske Afdeling af Kommissionen for det nordiske social-politiske Samarbejde, Herr Departementschef S. A. H. Vedel.
Under Henvisning til og i Overensstemmelse med Skrivelse af 23. April 1919 fra Dansk Kvindesamfund tillader undertegnede Nordisk Kvindesagsnævn i Danmark sig at udtale sin Beklagelse af og Forbavselse over, at ingen Kvinde har faaet Sæde i Kommissionen for det nordiske social-politiske Samarbejde, skønt denne bl.a. agter at sysselsætte sig med flere Spørgsmaal, som er af den allerstørste Interesse for Kvinderne, nemlig: Beskyttelse af Kvinder, Børn og unge Mennesker.
Vi tillader os derfor ærbødigst at anmode om, at Kvinder snarest maa blive optaget som Medlemmer af Kommissionen, idet vi dog allerede nu i al Korthed ønsker at fremføre nogle af vore Synspunkter og Ønsker, der i det væsentlige stemmer overens med et til H. M. Kong Gustaf af Sverige den 15. Marts 1919 indgivet Andragende fra svenske Kvinder repræsenteret ved Fredrika-Bremer-Förbundet, Landsföreningen för Kvinnans Politiska Rösträtt och Svenska Kvinnornas Nationalförbund.
Vi ønsker at fremføre som vor Overbevisning, at det ikke er muligt ved Særforbud at beskytte Kvinden mod Misbrug af hendes Arbejdskraft. Indskrænkende Bestemmelser kun for Kvinden vil blot bevirke, at hun tvinges til at sælge sin Arbejdskraft billigere og formentlig udelukkes fra det velbetalte og under Fabriklovens Bestemmelser inddragne Industriarbejde, medens det daarlig betalte og udenfor Tilsyn staaende Arbejde stadig staar hende aabent. Hendes Sundhed vil ikke fremmes ved en Forringelse af hendes økonomiske Stilling og øvrige Arbejdsvilkaar, hvorfor Hensynet til hendes egen, hendes fødte eller ufødte Børns Sundhed ingenlunde taler til Gunst for en særlig Beskyttelseslov for Kvinder. Derfor bør en saadan Lov da ogsaa kun gives for svangre Kvinder og i Barselstilfælde. Alt tyder iøvrigt paa, at Vedtagelsen af en almindelig Arbej-derbeskyttelseslov paa Basis af 8 Timers Arbejdsdagen m. m. for Arbejdere af begge Køn ganske vil overflødiggøre særlige Beskyttelseslove for voksne Kvinder uden i ovennævnte Tilfælde.
Fra forskellige Lande lyder i Øjeblikket Kravet om, at Lønspørgsmaalet maa blive gjort til Genstand for en international Regulering. I Tilslutning hertil udtaler vi Ønsket om Afsluttelsen af en skandinavisk Overenskomst paa Grundlag af Bestemmelsen om samme Arbejdsvilkaar og samme Løn for Mand og Kvinde.
Omfattende Beskyttelseslove for Børn og Mindreaarige anbefaler vi paa det varmeste. Intet Barn bør anvendes til Industriarbejde før dets fyldte 14 Aar. Fra det 14. til det 18. Aar bør unge Mænd og Kvinder kun anvendes til saadant Arbejde, som i Almindelighed passer for deres fysiske Udvikling, og kun under saadanne Betingelser, at deres almene Uddannelse kan fortsættes. Unge Mennesker af begge Køn bør have samme Adgang til teknisk og professionel Uddannelse.
Til Slut skal vi udtale Ønsket om gennem de Kvinder, som eventuelt faar Sæde i Kommissionen, at maatte fremkomme med yderligere detaillerede Oplysninger om vore Synspunkter.
København, den 15. Maj 1919.
sign. A. Stampe Feddersen.
Paa ovenstaaende Andragende indløb fra Indenrigsministeriet (Afdelingen for sociale Sager vedrørende Arbejderforhold) følgende Svar:
Trykkeriarbejderske, Frøken Henriette Crone, er anmodet om at indtræde som Medlem af Kommissionen for det nordiske social-politiske Samarbejde, og Formand for det kvindelige Arbejderforbunds 1. Afdeling, Fru Johanne Jensen, om at fungere som Suppleant for Frk. Crone.
