« Tilbage til søgeresultaterne

Den internationale Kvindekongres i Zürich

Af: Henriette Beenfeldt

« Se emneord

(Fortsat).

Blandt de mange Skikkelser, som dominerer ens Erindring om Kongres­sen, maa ogsaa nævnes Fru Yello Hertzka (Leder af en stor Landboskole udenfor Wien). Af hendes dygtige og kloge Indlæg i Diskussionen frem­gik med al Tydelighed, at man her havde et af de sjældne Mennesker for sig, der overbærende og tilgivende kan fatte om alt menneskeligt og kun kender til Strenghed overfor sig selv. Hun fremlagde en Resolution, som blev vedtaget om internationalt at organisere Kvinder saaledes, at de i Til­fælde af eller Fare for Krig kan eta­blere Strike mod alt Arbejde, der di­rekte eller indirekte støtter Krigen.

Mrs. Ethel Snowdon fra London er dog nok den, man sidst glemmer; for­uden sin friske Skønhed og Ungdom ejede hun til Overmaal de tre Egen­skaber, som Krapotkin i „En Anar­kists Erindringer" nævner som betingende for Fremgang og Held, han si­ger som bekendt, at „alt maa lykkes for den, der er ung, intelligent og fuld af Energi. Hendes flammende Veltalenhed skyldtes det da ogsaa, at hendes Resolution eller rettere Pro­test mod Fredsbetingelserne hurtigt og enstemmigt vedtoges og telegrafe­redes til Paris. I sit Foredrag Aftenen derpaa ved et offentligt Møde i den tætpakkede store Peterskirke kritise­rede hun ligeledes meget skarpt Fol­kenes Forbund, som hun modigt og vittigt lignede ved „a boat with o hole in it". Det var lærerigt at iagttage den ivrige Tilslutning til alle hendes Udfald, det var klart, at der som alle­vegne har Troen paa et Folkenes Forbund faaet et Grundskud, som vanskeligt lader sig hele.

En Protest fremført af Mrs. Pethick Lawrence fra London mod Sultebloka­den vedtoges ligeledes og ekspedere­des samtidigt til Paris. Hun er Besty­relsesmedlem af den i London nystif­tede Forening til Hungerblokadens Bekæmpelse, om hvis rent ud glim­rende og behjærtede Virksomhed jeg kan henvise til i en Artikel af Georg Brandes i Tilskueren for Maj d. A.

Kongressens mærkeligste Deltager og vistnok dens Alderspræsident var Mrs. Charlotte Despard, en Søster til den engelske General French; hun er Grundlægger og Formand for den første Suffragette Organisation og har for sin Sags Skyld gentagne Gan­ge været fængslet. Hendes Deltagelse i Forhandlingerne vidnede om en højt udviklet og virkelig konsekvent Retfærdighedsfølelse. En ejendomme­lig Kraft udgik fra hendes milde, gam­le Ansigt og lille spinkle Skikkelse, hvis værdige Rankhed fremhævedes af et sort Slør, der fra det graa Hoved faldt ned over Skuldrene.

 

II.

Følgende seks Kvinder, Iane Addams (U. S. A.), Charlotte Despard (Engl.), Gabrielle Duchéne (Frankrig), Rosa Genoni (Italien), Clara Ragaz (Schweitz) og Chrystal Macmillan (Éngl.) valgtes til at rejse til Paris og der overrække Fredskonferencen vore Resolutioner. Blandt disse bør, foruden de allerede nævnte, følgende anføres:

Kongressen udtaler, at for at være det sikre Fundament for en varig Fred bør Nationernes Forbund optage visse grundlæggende Principper, som nu ikke findes i Udkastet, f. Eks.:

1.  Adgang til at blive Medlem har fra Forbundets Dannelse enhver Stat, som ønsker det, og som er villig til at opfylde de Pligter, der maa paa­hvile Medlemmerne.

2.  Antallet af Nationer, repræsenteret i Exekutivraadet, bør ikke være mindre end elleve.

3.  Øjeblikkelig Nedsættelse af Rust­ningerne paa samme Tid for alle tilsluttede Nationer.

4.  Forbud  mod  Tvangsudskrivning i alle Stater hørende til Forbundet.

5.  Ubetinget Tilslutning til Princippet om Selvbestemmelsesret i alle terri­toriale og nationale Sager o. s. fr.

Endvidere  erklærer Kongressen,  at Forbundet vilde styrkes yderligere ved at tiltræde følgende endnu videre gaaende Forslag:

1.  Fuldstændig Afrustning  (Land, Sø og Luften).

2.  Gennemførelse af Forbundets Ved­tægter ad andre Veje end ved mili­tær Aktion eller Hungerblokade.

3.  Det kræves at alle uudviklede Ra­cer under  Formynderskab af en mere fremskreden Nation skal kun­ne komme under Forbundets Be­skyttelse og at det paalægges Mandatarmagten at fremme Udviklin­gen og Evnen til Selvstyre hos de­res Myndlinge.

4.  Afskaffelse  af  alt  Børnearbejde  i Industrien.

5.  Indførelse  af  lige  og  almindelig Valgret og Kvinders fulde Ligestil­ling med Mænd politisk, socialt og økonomisk o. s. v.        (Sluttes).