« Tilbage til søgeresultaterne
Valgloven
Der har fra Kvindekredse hævet sig Røster for at faa Valgloven ændret saaledes, at Valget til Folketinget foregik i Amtskredse, da man har ment, at det da vilde blive lettere at faa Kvinder valgt. Men der er sikkert mange, der som jeg vilde føle det som et Tilbageskridt, om man vilde forlade den nuværende Ordning med Valget af Kandidater ude i Kredsene og gaa over til rent indirekte Valg. Thi det vil uden Tvivl svække Vælgernes Interesse for Politik og forringe den menige Vælgerhærs Indflydelse paa Udvalget af de Mænd og Kvinder, der skal være Medlemmer af Tinget, da Partistyrelserne da vil faa Afgørelsen heraf.
Men mon det ikke var muligt at bibeholde den nuværende Kredsindeling og Opstilling af Kandidater samitidig med, at man gjorde Adgangen lettere for Kvinder?
Her er et Forslag:
Landet inddeles i Kredse, saa mange som der skal vælges Medlemmer til Folketinget.
I hver Kreds opstiller Vælgerne saa mange Kandidater, de ønsker. Enhver valgbar Vælger, der kan faa f. Eks. 100 af Kredsens Vælgere som Stillere, kan opstilles.
Naar Afstemningen for hele Landet er opgjort, og Ministeriet har udregnet, hvor mange Mandater hvert Parti har Ret til, vælges der i Kredsene Valgmænd, der skal foretage Listeopstilling af Kandidaterne. Hele Landet danner nu een Valgkreds, og Valgmændenes Opgave er, hver inden for sit Parti, at gruppere Kandidaterne uanset det Antal Stemmer, de har faaet paa Valgdagen. I den Rækkefølge, de opstilles i paa Listerne, rykker de ind i Folketinget som Medlemmer og Suppleanter.
Til et Parti regnes enhver Gruppe af Vælgere, der har tilstrækkelig mange Stemmer til at faa mindst een Repræsentant i Tinget.
Ved denne Fremgangsmaade bibeholdes Vælgernes nuværende Indflydelse paa Udvalget af Kandidaterne.
Det vil være lettere at faa opstillet Kvinder, idet der inden for et Parti kan opstilles flere Kandidater, uden at Stemmerne spildes.
Grupperingen af Kandidaterne har den Fordel, at en Dygtighed inden for et Parti ikke ved en Tilfældighed bliver udelukket fra Valg, idet det staar i Vælgernes Magt at give denne en sikker Plads paa Listen.
Kvinderne vil faa rig Lejlighed til at komme frem. Men selv om der maaske ikke i første Omgang bliver saa mange, som der talmæssigt burde, vil de faa Adgang til at opøve sig, og vil kunne paavirke Vælgerne for kvindelige Synspunkter.
- Med Hensyn til Valg til Landstinget burde der være en Anmeldelsesfrist for Kandidaterne. Som det er nu, kan en ren Tilfældighed være afgørende for et Valg, og Udfaldet kan være lige overraskende for Vælger som for den Valgte.
Elna Hansen.
Jeg tænker at Fru Elna Hansen i ovenstaaende Artikel, som Redaktøren af nærværende Blad har været saa venlig at gøre mig bekendt med, sigter til Resolutionen fra Horsensmødet forleden, hvor Kravet om Amtskredse blev rejst*).
*) Elna Hansens Artikel var indsendt umiddelbart inden Fællesmødet, og fremkommer altsaa ikke som Protest mod den paa Mødet vedtagne Resolution.
Red.
Hvis det var saaledes som Fru E. H. synes at mene, at Gennemførelsen af dette Krav vilde være ensbetydende med Afskaffelsen af den direkte Valgret til Folketinget, saa vilde jeg ganske give Fru E. H. Ret i, at man stod overfor et Tilbageskridt, som „uden Tvivl vilde svække Vælgernes Interesse for Politik og forringe de menige Vælgeres Indflydelse." Men dette vil aldeles ikke blive Tilfældet, og Fru E. H.s Paastand i den Retning beror paa en Misforstaaelse.
Det, der vil ske, naar man indfører Forholdstalsvalg i store Kredse i Forbindelse med den i Resolutionens Punkt 6 omtalte Valgmaade, er netop dette, at d. m. Vælgers direkte Indflydelse i meget væsentlig Grad forøges.
Det den menige Vælger i Øjeblikket kan opnaa ved paa Valgdagen at afgive sin Stemme er dette at støtte ét af de eksisterende Partier, og det er jo altid noget og for en Del Vælgeres Vedkommende alt, hvad de paakræver. Men de Vælgere - og de er ikke ganske faa - som ønsker Adgang til paa Valgdagen ikke blot at vælge mellem Partier, men mellem Personer, og det turde vel være det vigtigste, han (hun) er ganske hjælpeløs, og det maa han (hun) være saa længe Valgene finder Sted i Enkeltmandskredse.
Inddeles Landet derimod i store Kredse (Fleremandskredse), hvor der er Mulighed for, at hvert Parti kan faa mere end en Kandidat valgt, aabner Forslaget Adgang til, at hver eneste Vælger, om han vil, kan faa Indflydelse paa, hvem der skal vælges, og jo større Kredsene er, og jo flere Kandidater hvert Parti derfor kan vælge, jo større bliver den enkeltes Indflydelse i Retning af Personvalget eller rettere, jo friere er han (hun) stillet i Valget af den Person, der skal repræsentere hans (hendes) Idéer og Interesser paa Tinge.
Lad os tage et Eksempel paa, hvorledes den paatænkte Reform kommer til at virke. Er en Kreds f. Eks. saa stor, at der i alt kan vælges 12 Kandidater, og er et af Partierne i Kredsen saa stærkt, at det, hvad der let kan være Tilfældet, kan vælge de fire af de 12 - 4 Kandidater og 4 Suppleanter - hvad var saa naturligere, end at man i det mindste opstillede det dobbelte Antal, om man ønskede det. Dermed opnaas for det første, at Mindretallene blandt Kvinderne som blandt Mændene kan faa deres Kandidat frem, hvilket jeg anser for særdeles heldigt for en sund og god Udvikling, og for det andet, at Vælgerne paa Valgdagen ikke blot som nu faar Lejlighed til at stemme paa den eneste opstillede af hans Parti, nej, han faar Lejlighed til at vælge mellem en Kreds af Meningsfæller, og derved bliver den Stemme, han afgiver, af langt større personlig Værdi baade for den, der afgiver den, og for den, der modtager den. Dertil kommer, at de ny Vælgere, Kvinderne ikke blot i Teorien, men ogsaa i Praksis bliver stillet paa lige Fod med Mændene.
Saa vidt jeg kan skønne er det ogsaa netop det, Fru E. H. tilsigter med sit Forslag, men som hun aldeles ikke vil opnaa. Blot denne ene Bestemmelse i Forslaget om Valgmænd, hvis tilsigtede Opgave for Resten forekommer mig noget dunkel, viser, at den direkte Indflydelse ikke er værnet.
Forøvrigt tillader Pladsen mig ikke i Enkeltheder at komme ind paa Fru E. H.s Forslag.
Hulda Pedersen, Aarhus.
