« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Norge
Norske Kvinders Nationalraads 5te Landsmøde.
I de første Dage af Juli Maaned havde norske Kvinders Nationalraad indbudt til Møde i Bærum, en Landsby uden for Kristiania. Alle Meddelelser der oppe fra gaar ud paa, at de 150 Deltagere i Mødet har følt sig beriget ved at komme sammen til Drøftelse af betydningsfulde Spørgsmaal og ved festligt Samvær i skønne Omgivelser.
Mødet indlededes med lithurgisk Gudstjeneste i Høvik Kirke Torsdag d. 13. Juli. Om Eftermiddagen aabnedes selve Forhandlingsmødet af Formanden for norske Kvinders Nationalraad, Fru Nico Hambro, som bød Velkommen og bl. a. udtalte:
„Det er svært at maatte indrømme, at det ikke er gaaet, som vi troede: at Trængslen skulde blive en Fornyelsens Daab til Samfølelse og Offervilje. Vort Folk har ikke holdt Maade, men jaget efter materiel Vinding." - - „Fredssagen og de sociale Spørgsmaal staar nu i Forgrunden ogsaa for Kvindernes Arbejde." - -
Siden talte Fru Rud-Klaveneis om „Kvindernes kristelige og moralske Opgaver". Hun betonede, at Kvinderne skal være Tidens kristne Samvittighed.
Blandt de Emner, som blev drøftet, var „Forsorg for Enker". Fru Hambro holdt et varmt følt Foredrag om Enkers økonomiske Stilling, og der blev vedtaget en Resolution om, at trængende Enker med Forsørgelsespligt ved Lov skal sikres et vist aarligt Bidrag for hvert Barn. Hjælpen skal staa i Forhold til Vedkommendes Kaar og ikke regnes som Fattigunderstøttelse. Desuden skal Enker have Ret til at sidde i uskiftet Bo.
Fru Dagny Johnsen, der i mange Aar har fulgt sin Mand paa Missionsmarken, talte om kvindelige Præster. Taleren var af den Mening, at Kvinderne trænger til mere Kundskab i religiøs og kristelig Henseende; de bør have Tilladelse til at blive ordineret, men selv med Fare for at synes ulogisk, hævdede Fru Johnsen, at de kun bør blive ordinerede til særlige Præstegerninger, f. Eks. ved kvindelige Institutioner, ved Sygehuse og Fængsler o. s. v.
Dette Standpunkt støttede Fru Michelet under det Synspunkt, at det norske Folk hellere vil have en overtroisk Lægprædikant end en Kvinde til Præst - derfor vil det være klogt og taktisk rigtig at fare langsomt frem. Andre Deltagere i Mødet protesterede skarpt og forlangte fuld Ligestilling for Kvinde som for Mand.
Kvindeparti eller ikke.
Næste Dag indledede Docent Ellen Gleditsch en ’Forhandling om Valgforordningen og kvindelige Stortingsmedlemmer. Foredraget mundede ud i en varm Appel til Kvinderne om at melde sig ud af de politiske Partier og danne et Kvindeparti. N. K. N. burde gaa i Spidsen for at organisere Vælgerforeninger over hele Landet. Flertallet af de Damer, som havde Ordet i Forhandlingen, sluttede sig til Docent Gleditschs Udtalelser. Alle Venstres Repræsentanter talte for Dannelsen af et Kvindeparti, deriblandt Fru Betzy Kjeldsberg, som sidder i Bestyrelsen for det norske Venstres Landsorganisation.
Fru Anna Baaker mente, at Kvinderne burde melde sig ud af de politiske Partier som Demonstration imod, at Kvinderne er saa uretfærdig behandlet af Partierne.
Der var kun to Kvinder, som talte mod Dannelsen af et Kvindeparti, de mente, at Kvinderne burde vente og se Resultaterne af den nye Valgforordning.
Arbejderpartiets Kvindeforeninger havde i Aar for første Gang sendt en Repræsentant til N. K. N.s Aarsmøde. Fru Emma Johansen fra Thorsnes, som blev modtagen med en varm Velkomsttale af Formanden.
Ogsaa Sygeplejerskernes Kaar, Ægteskabslovene og Boligsagen; var til Behandling.
Søndag Eftermiddag var der Gudstjeneste i den ældgamle Tarum Kirke, og derefter nød man af Sommerens Overdaadighed.
Det første skandinaviske K. F. U. K. Møde.
Fra 8. til 12. Juli var det K. F. U. K.s Ledere fra Nordens Lande, der samledes til Møde i Norge. Møder holdtes paa Høvik paa Frk. Tharaldsers Højskole i herlige Omgivelser. Det overværedes bl. a. af Generalsekretæren for Verdensforbundet, Miss Spencer, der forbløffede de tilstedeværende ved sin Viden om nordiske sociale og kristelige Forhold.
Fra Finland var mødt Frk. Loimoranter, der greb Forsamlingen ved Beretninger fra den ulykkelige Broderkrig i hendes Hjemland.
Frk. Ingibjørg Olafsson, Sekretær for K. F. U. K. i København, talte over Emnet: Hvorledes skal vi faa de mest vaagne unge Piger med i Arbejdet. En god og lovende Diskussion fulgte Foredraget.
Hvad kan Nordens K. F. U. K.er gøre for at hjælpe hinanden til at møde „Tidens Krav? var et af Mødets betydeligste Emner; derunder .førtes en indgaaende Forhandling om Spejdersagen. Hvad Pigespejderne angaar, da er Norge Foregangsland, idet Tanken og Gennemførelsen af dette Arbejde er udgaaet fra K. F. U. K. Landsorganisationen af K. F. U. K. har det derfor i sin Haand, naar der nu om kort Tid skal oprettes en Landsorganisation for Pigespejdere at kunne faa det hele Arbejde tillempet ud fra kristeligt Synspunkt, saa at andre Pigespejdere, om de ønsker at staa i Tilslutning til den hele Organisation, maa gaa ind under K. F. U. K.s Regler og Bestemmelser.
Afslutningen paa det smukke Møde fandt Sted i Haven og var meget stemningsfuld. Der blev holdt Taler for Amerika, Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island. De seks Landes Nationalsange blev sunget, og deres Repræsentanter fik hver en Buket i de nationale Farver.
Endnu et Kvindemøde i Norge.
Foreningen „Hjemmenes Vel" har sluttet sig sammen til et Landsforbund. Midt i Juli Maaned holdtes første Landsmøde i Kristiania under Ledelse af Marie Michelet, Formand i „Hjemmenes Vel", Viceformand i Norske Kvinders Nationalraad, Medlem af Centralstyrelsen for Moralforeningen, Redaktør af Ugebladet „Hjemmenes Vel", Forfatterinde og under Landsmødet hædret af Kongen med Fortjenstmedaille i Guld.
Mødet aabnedes af Dr. Sopp, der ønskede et Ernæringsdepartement oprettet og et Ernæringsinstitiut, sideordnet Universitetet. Samtidig vil Doktoren have oprettet en Slags Konfirmation i Husgerning. Undervisningen kunde henlægges til Skole-, Folke- og Fabrikskøkkener.
Spørgsmaalet om Indførelse af civil Værnepligt for Kvinder var atter under Debat, og man enedes om at henstille til Regeringen om at faa udarbejdet en Plan for tvungen Undervisning i Husgerning for unge Piger.
Om det brændende Spørgsmaal; Hjælpen i Hjemmene, talte bl. a. den danske Husmoderforenings Formand, Fru Carla Meyer. Hun gjorde Rede for Husmoderforeningens Bestræbelse for at faa unge Piger fra dannede Hjem til at udføre husligt Arbejde og derved hæve dette op i en anden Plan. Navnlig en Del norske unge Damer havde stillet sig til Disposition, Lønnen var fastsat til 40 Kr. mdl. „Ellers," sagde Fru Meyer, „arbejder man i København paa at faa en Uddannelsesanstalt i stor Maalestok og paa et Husmødrenes Fællesvaskeri, som kunde omfatte f. Eks. 20,000 Familier. Smudsigtøjet skulde da hentes og garanteres pæn Behandling. Efter et løseligt Overslag skulde dette blive adskillig billigere, end om man anvender de store Vaskerier, som skal tjene paa Vasken. I Forbindelse med dette Andelsvaskeri skulde der være Reparationsstuer.
Men aller vigtigst mener Fru Meyer at det er at faa praktiske Boliger.
I Køkkenet skal alt indrettes, som alene en erfaren Husmoder kan foreslaa det. Grydeskabet skal være forsynet med Hylder, som kan skubbes ind, saa at man slipper for at ligge paa fire og rode efter Gryden. Alle løse Fade og Opvaskebaljer afskaffes. I Stedet for bliver der 5 Vaske med Afløb. Tre Vaske til Opvask og Skylning. En Porcellænsvask til Mad og en Vask til Hænderne, til Skurevand o. l.
Det er for en Del, hævdede Fru M., Mændenes Skyld, at det huslige Arbejde ikke respekteres. De vil, at deres Koner skal være den glade, hyggelige Kammerat, som ikke skal tilsøles med Gryderne. - Spørg bare de nygifte Ægtemænd!
De norske Kvinder og den nye Valgordning.
En Del Repræsentanter for forskellige Kvindeforeninger har forleden haft Foretræde for Stortingets Repræsentantskab og Regeringen med følgende Henvendelse:
Norsk Kvindesagsforening protesterer herved mod, at det nuværende System med Enmandskredse tænkes vedligeholdt i den nye Valgordning.
Vi mener nemlig, at under hvilken som helst Form - ogsaa de foreslaaede Tillægsmandater - vil Systemet beholde sin svage Side, idet der fremdeles vil være liden eller ingen Mulighed for Kvinder at blive repræsenteret paa Stortinget. Vi henstiller derfor indtrængende til det høje Ting, at man vedtager, at de Forslag, som gaar ud paa at indføre Flermandskredse med Forholdstalsvalg. Vi vil finde det beklageligt, om der ikke skulde fremsættes et godt Forslag, saa der kan blive det grundlovsmæssige Flertal, som er nødvendig, og som svarer til den utvetydige Folkestemning i Landet med Hensyn til dette Spørgsmaal.
For det første staar Kvinderne, som alene udgør Halvparten af Landets Vælgere, visselig enstemmig om Flertalskredse med Forholdstalsvalg. Dertil kommer hele Arbejderpartiet, en stor Del af Venstre og vistnok en betydelig Del af frisindede Venstre og Højrepartiet.
Det er vort Haab, at norske Mænd vil forstaa, som Danmarks Mænd har forstaaet det, at det ikke længer gaar an at stænge kvindelige Vælgere ude fra den aktive Deltagelse som Repræsentanter i Nationalforsamlingen. Og gaar Forslaget om Enmandskredse igennem, vil Kvinderne i en uoverskuelig Fremtid blive udelukket."
Præsident Halvorsen modtog Skrivelsen og udtalte sin varme Tak til Kvinderne, fordi de kom.
