« Tilbage til søgeresultaterne
Statsunderstøttelse til Samfundskursus
Vi har haft den Glæde at modtage følgende:
I Anledning af, at Bestyrelsen i et hertil indgivet Andragende af 11. Juni d. A. har anholdt om Statstilskud til de af „Dansk Kvindesamfund” oprettede Kursus i Samfundslære i Lighed med, hvad der tidligere er tilstaaet til Samfundets Husholdnings- og Sykursus, skulde man tjenstlig melde, at indenrigsministeriet er sindet at søge et Beløb af 1000 Kr. bevilget som Statstilskud til det nævnte Formaal paa Finansloven for Finansaaret 1920 -1921.
Det tilføjes, at man ved senere Bevillinger i det nævnte Øjemed agter at stille Forslag om, at Statstilskudets Størrelse gøres afhængig af Størrelsen af de Beløb, Kvindesamfundet fra anden Side oppebærer til de nævnte Kursus - i Overensstemmelse med, hvad der gælder for de Statstilskud, der ydes til Samfundets foran nævnte Vandrekursus i Husholdningslære og i Tilskæring og Kjolesyning.