« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinders Medvirken i den off. Sundhedspleje

Af: F. Ingerslev

« Se emneord

Af Kredslæge F. Ingerslev.

Jævnsides med den sygdomsbehandlende Lægevidenskabs stærke Udvikling ytrer der sig i det mo­derne Samfund en mere og mere maalbevidst Stræben efter at for­hindre Sygdom, at beskytte de sunde Mennesker, ikke blot mod Smitte, men ogsaa imod alle andre kendte Sygdomsaarsager. Det er nu mærkværdigt at se, i hvor rin­ge Grad man i Almindelighed er opmærksom paa, hvilken overor­dentlig mægtig Rolle Kvinden spil­ler i denne Hygiejnens forebyggende Virksomhed overfor Syg­domme - indenfor Hjemmets Vægge.

Den kloge og erfarne Husmoder maa beherske snart sagt hele Sundhedsplejen under Familiens daglige Liv i Hjemmet. Af hende afhænger Opvarmning, Belysning, Ventilation, Rengøring, Ernæring, Beklædning, Barnepleje, og paa al­le disse mange vigtige Omraader er Mandens og Børnenes Helbred aldeles bogstavelig afhængigt af Husmoderens Virksomhed; ja, selvfølgelig er ogsaa andre Perso­ner i Hjemmet afhængige deraf. Det er derfor naturligt, at Kvin­derne gennemgaaende har langt større erfaringsmæssig Indsigt i den praktiske Sundhedspleje end Mændene.

Den offentlige Sundhedspleje bestaar for en stor Del i Bestræ­belser for at beskytte Befolknin­gen i Hjemmene mod alt, hvad der kan skade Sundheden og frem­kalde Sygdom. Ganske vist er der - særlig i de større Byer - nogle af den offentlige Sundhedsplejes Virksomheder, som helt ligger udenfor Hjemmene, saasom Vand­værk og Kloakledningssystem, Men man kan vistnok sige, at baade i By og paa Land bestaar den laaagt overvejende Del af den of­fentlige Sundhedspleje i at mod­arbejde al Sundhedsfare i selve Hjemmene.

Det er Sundhedskommissioner­ne, der har den Opgave at vareta­ge den offentlige Sundhedsplejes Krav. Det maa fra hygiejnisk Side indrømmes, at ude paa Landet be­tyder Sundhedskommissionerne hidtil overmaade lidet, ja, mange Steder har man overhovedet slet ingen Sundhedsvedtægt og altsaa heller ingen Sundhedskommission; men dette beror paa visse foræl­dede Forhold, som jo nok i en ik­ke alt for fjærn Fremtid vil blive forandrede til det bedre. I Byerne har Sundhedskommissionerne derimod altid en Del Indflydelse paa de hygiejniske Forhold, og det i højest Grad i de større Byer; ved tættere Bebyggelse fremtvinges det nemlig, at Naboer maa tage en Del mere Hensyn til hverandre, end det behøves, hvor Folk bor mere spredt.

Naar det nu er saadan, at Kvin­derne har den største Indsigt og Erfaring i Sundhedsplejen, og det er Sundhedskommissionerne, der har den Opgave at varetage den offentlige Sundhedspleje, da burde det være selvindlysende, at Kvin­derne maa kræve, at der i alle Sundhedskommissioner skal indvælges kvindelige Medlemmer. Nu er Forholdet ganske vist det, at der i Sundhedsvedtægterne forlanges, at Sundhedskommissionen skal bestaa af saa og saa mange „Medlemmer”; men lige saa sik­kert er det, at disse Medlemmer - naar maaske lige undtages de stør­ste Byer - alle er mandlige.

Det forekommer mig, at her er et moderne Krav, som Kvinderne burde være interesserede i at vir­ke for, dels indadtil ved Agitation overfor Medlemmer af Kvindesa­gens Organisation, dels lejligheds­vis ogsaa udadtil ved Henvendelse til Politikere og Sundhedsmyndig­heder.

 

Paa Foranledning af Hr. Kreds­læge Ingerslevs Artikel, skal vi henvise til, at Dansk Kvindesam­fund allerede i 1917 viste sin

Interesse for dette Spørgsmaal, idet Fællesstyrelsen opfordrede Distriktsstyrelserne til at optage som Punkt paa Distriktsmødernes Dagsorden „Kvinderne og Sund­hedsvedtægterne”. Der foreligger i „Kvinden og Samfundet” Nr. 18, 1917, til Eksempel Beretning om Distriktsmødet i de sjællandske Kredse, hvor Hr. Kredslæge Lemche gav Oplysning om Sundhedskommissionernes Virksomhed og opfordrede Kvinderne til at kræve at blive Medlemmer af Sundhedskommissionerne.

Saa vidt det kan ses, er der end­nu kun faa Kvinder i Sundheds­kommissionerne, i hvert Fald mødte ved den nylig i København afholdte Hygiejnekongres kun to Kvinder som Repræsentanter for Sundhedskommissioner (Gentofte og Roskilde).

For at vække Medlemmernes Interesse for dette Spørgsmaal, skal vi yderligere oplyse følgende: Sundhedsvedtægter gælder for en enkelt Kommune og de tilvejebrin­ges i Henhold til Love af 12. Jan. 1858 og 28. Marts 1868; medens København og alle Købstadkom­muner har Sundhedsvedtægter, findes saadanne kun for 710 af Landets 1161 Landsogne.

Sundhedsvedtægterne indehol­der Bestemmelser vedrørende Drikkevand, Spildevand, Møddin­ger, Latriner, Beboelsesbygninger, Tilsyn m. Fabriker, Slagterier, Mejerier, Brødudsalg, Børneasyler og Kostskoler m. m. og Kontrol med Kød og Mælk. Endvidere in­deholder Vedtægterne Bestemmel­ser om, hvor mange Medlemmer, der skal være i Sundhedskommis­sionen, som i øvrigt vælges af Sogneraadet blandt de til samme valgberettigede Beboere.

Af ovenstaaende fremgaar, at der endnu mangler Sundhedsved­tægter for ca. 40 pCt. af Land­kommunerne, og i mange af de Kommuner, der har Vedtægter, overholdes disse ikke - enten har man ikke valgt nogen Sundheds­kommission eller den fungerer ik­ke. Der er saaledes et Arbejde at udrette for at forbedre de hygiejniske Forhold her i Landet. Arbej­det er taget op bl. a. gennem Sund­hedsstyrelsen og de under denne ansatte Kredslæger, men som fremhævet paa Hygiejnekongressen, en virkelig Forbedring af de hygiejniske Forhold kan kun naas, naar Befolkningen forstaar Nødvendigheden heraf, og naar Sundhedskommissionerne derfor føler, at de varetager Befolknin­gens Interesse ved at kræve Sund­hedsvedtægterne overholdt.

Det er naturligt, at Kredslægerne venter at finde Forstaaelse hos Kvinderne, hvoraf mange, som Hr. Kredslæge Ingerslev rigtig siger, arbejder i Hygiejnens Tjeneste.

Paa Dansk Kvindesamfunds Kursus i Sundhedslære er der ho­vedsagelig undervist i personlig Hygiejne; vi anbefaler Kredsene at opfordre Kredslægerne til at holde Foredrag om offentlig Hygiejne og minder om, at man kan faa Un­dervisningsmateriel, der omhand­ler et enkelt af dennes Afsnit at laane ved Henvendelse til Komi­téen til Oprettelse af en perma­nent Udstilling for Hygiejne (se „Kvinden og Samfundet” Side 49, 1919).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner