« Tilbage til søgeresultaterne

De sønderjyske Børn og den danske Sommer

« Se emneord

Sommeren gaar paa Held. Denne korte danske Sommer, som kommer med saa mange Skuffelser - vaad og kold var den - Sommerferien ikke mindst.

Alligevel blev Sommeren 1919 en Sommer, som vil mindes som enestaaende; og de, der vil huske den som saadan, er de 10,000 sønderjydske Børn, der holdt Ferie i Kongeriget.

Der blev ikke spurgt om Nationali­tet. Spørgsmaalet lød - er I sultne og pjaltede, saa kom, og Børnene kom, pjaltede og underernærede. Det var ikke til at forstaa, at det var de sam­me Børn, der nu sendtes hjem vel ernærede og vel klædte.

Jeg havde den Glæde selv at være med paa den sidste Sejlads, da „Ægir” stod ud af Kalundborg Havn med Flensborg Havn som Maal og med 500 Børn om Bord.

Systemet klappede lyd- og lydeløst.

Hvert Barn blev mærket med en Plakat paa Brystet, de snart histori­ske Pakker, som de kom med i Fav­nen, blev tilsvarende mærket, og unge Damer og Herrer stod i Lasten og stuvede Skattene sammen.

Adskillelsen fra Pakkerne var ikke velset blandt Børnene. „Jeg har en Høne i min Pakke”, var der en lille Pige, der sagde, øjensynligt af den Mening, at en saa sensationel Oplys­ning burde fritage hende for at dele fælles Kaar med de andre, at se Pakken forsvinde i Lastrummet.

Dagens Proviant beholdt de. Og det danske Smørrebrød viste sig den Dag sin Berømmelse værdig, ikke alene til at mætte - det var en af Da­gens Adspredelser at aabne for Kurven eller Pakken. For almindelige Betragtninger vandt Beholdningen ik­ke ved den megen Haandtering, men Børn er ikke smaalige og dansk Smør­rebrød er dansk Smørrebrød - alle disse smaa vidste og forstod, at nu var det forbi med Overdaadigheden. Under høj Stjernehimmel sejlede „Ægir” ind igennem den skønne Flensborgfjord og lossede sin dyre Last i en sen Aftentime.

Skibet laa i det meste af to Dage i Flensborg Havn, fejret og bestandig omgivet af en tæt Skare af Menne­sker, der paa en eller anden Maade haabede at faa Del i den kongerigske Velstand. Fødevarer blev hentede og Fødevarer blev bragt. „Ægir” syntes utømmelig. Der blev ogsaa tænkt paa de saarede Soldater paa Lazaretterne. Fru Julie Friedrichsen glemmer ikke sine Børn - de ulykkelige Soldater, som laa der, mærkede for Livet.

For Venneskaren - de danske i Flensborg - var „Ægir” i de Dage Samlingssted. Der var Deputation fra Slesvig, Niels Skrumsager kom i Bil fra Toftlundgaard, Redaktør Svenson og Frue kom fra Haderslev og mange andre. En festlig Middag holdtes om Bord; „Ægir”s Kahyt var som en Have - alle Efteraarets farverige Blomster syntes at have sat hinanden Stævne i det hyggelige Rum. Blom­sterne blev inden Afrejsen samlet og baaret ud paa de danske Krigergrave. Hermed var denne Sommerrejse endt. Et stort og opofrende Arbejde havde faaet en glansfuld Afslutning, et Arbejde, der praktisk talt har væ­ret forgrenet over hele Danmark.

De danske Hjem paa Land og i By har baaret deres ansvarsfulde Del der­af; der skyldes Tak til hver og een, der har aabnet deres Hjerter og de­res Hjem for disse smaa forkomne; det er en Ære for os, at dette skete saa beredvilligt paa et Tidspunkt, hvor vi alle véd, at hver Forøgelse til Husholdningen føles.       

Komitéens Formand er Kammer­herreinde E. Juel, Hverringe; højmo­digt har hun beklædt sin ansvarsfulde Post.

Som Ledere af selve Ægir-Festen staar Fru Oberstinde Ramsing og Grosserer Aage Møller, men om disse to utrættelige grupperer sig en Ska­re af Mænd og Kvinder, unge og gamle, som har været med til at begynde og fuldende Sommerens Even­tyr - de sønderjyske Børns Ferie-Ophold i Danmark.             

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder