« Tilbage til søgeresultaterne
Under Ligelønsprincippet
Bliver Kvinderne arbejdsløse.
Gennemførelsen af lige Løn for Mand og Kvinde i samme Tjenestestilling i Statens og i Københavns Kommune er en direkte Følge af Kvindevalgrettens Indførelse. I et Land, den ledes efter parlamentariske Regler, lader det sig ikke gøre at stille fuldmyndige Borgere under en Undtagelseslov. Alle vore ledende Mænd har indset dette og har taget Konsekvensen af det, der skete i 1915. Men dermed er ikke sagt, at de alle ser med Sympati paa, at Kvinderne i økonomisk Henseende stilles lige med Mænd. Ildevarslende Spaadomme følger Kvinderne paa Vej ind i det forjættede Land, og triumferende peges der paa, at Spaadommene allerede er ved at gaa deres Opfyldelse i Møde. Den Spaadom f. Eks., at Kvinderne vil blive arbejdsløse herefterdags!
Før Ligelønsprincippet var vedtaget i Borgerrepræsentationen, før Folkeskolens Lønningslov var færdig fra Rigsdagen, indeholdt Bladene Meddelelse om, at Lærerindestillingen var truet. - Vejle Byraad havde saaledes bestemt, at det foreløbig ikke vilde ansætte Lærerinder, fordi de havde flere Sygedage end Lærerne, og i Aalborg havde Byraadet vedtaget at oprette
3 Lærerembeder og l Lærerindeembede, skønt Fælleslærerraadet, Skolekommissionen og Skoleudvalget, havde foreslaaet, at de to Embeder skulde besættes med Lærerinder og de to med Lærere.
Den sidste Sag vil ikke være uden Interesse for Medlemmerne af D. K., den skal derfor nøjere omtales her. - Paa Skoledirektionens Forespørgsel om, hvilke Grunde Byraadet havde haft til at underkende de sagkyndige Instansers Beslutning, svarede dette, at det var af økonomiske Grunde, idet det havde vist sig, at Lærerinderne gennemsnitlig havde dobbelt saa mange Sygedage som Lærerne. Det blev oplyst, at den Merudgift, dette Forhold paaførte Kommunen, androg ca. 32 Kr. aarlig for hver Lærerinde.
Man vil se, at Aalborg Byraad er overordentlig nøjeregnende, og det kan der saa vist være gode Grunde for et Byraad til at være. Alligevel falder Afgørelsen En for Brystet. Indtil nu har det kostet Stat og Kommune et Beløb af indtil 1000 Kr. aarlig at ansætte en Lærer i Stedet for en Lærerinde. Aalborg Byraad har ikke des mindre i de forløbne Aar uden Hensyn til Bekostningen oprettet Lærerembeder, saa tit de sagkyndige Myndigheder gav Indstilling derom. - Ved Indførelse af lige Løn for Lærere og Lærerinder, vil det ifølge en Statistik, der hviler paa Undersøgelser i en Tid, da Lærerinderne havde ringere Levevilkaar end de Lærere, de sammenlignes med, bliver 32 Kr. - efter den nye Lønningslov henved 50 Kr. - dyrere for Kommunen at ansætte en Lærerinde i Stedet for en Lærer, og denne latterligt lille Sum er Grund nok for Byraadet til at se bort fra de sagkyndiges Udtalelser om, hvad der tjener til Skolens Tarv.
Heldigvis skal denne Afgørelse prøves af en højere Instans. Det er næppe troligt, at Undervisningsministeriet i dette Tilfælde vil følge Aalborg Byraads Indstilling, saa meget mere som Staten turde have samme Ret som Kommunen til at tage Hensyn til det økonomiske. Set fra et rent Arbejdsgiversynspunkt, og det er jo det Aalborg Byraad ser Sagen ud fra, vil det ogsaa i Fremtiden være fordelagtigere for Staten at ansætte Kvinder i Stedet for Mænd. Den mandlige Tjenestemand vil nemlig som Regel oppebære Dyrtidstillægets højeste og han har desuden Ret til Pension for sin eventuelle Enke. Man kan regne med, at Udgiften til en Lærers Løn gennemsnitlig bliver ca. 400 Kr. større end Udgiften til Lærerindens. Denne Merudgift til Lærerlønningerne maa Staten alene tage paa sin Kappe. Skulde Undervisningsministeriet tage dennes Side af Sagen i Betragtning, vil Aalborg Byraad i hvert Fald ikke kunne beklage sig over manglende Forstaaelse paa højere Steder.
Skulde Afgørelsen imidlertid gaa Lærerinderne imod, vil de sikkert tage Sagen med Ro. Thi som Ræven sagde: Alting er en Overgang. Det er endnu for mange en fremmed Tanke, at en Kvinde skulde have Krav paa at faa samme Løn for sit Arbejde som en Mand for sit. Men intet bøjer man sig saa hurtigt for som for Kendsgerninger. Naar man har vænnet sig til Tanken, vil de Mænd, som sidder i vore Byraad, indse, at det er en daarlig Samfundsøkonomi at gøre Kvinderne arbejdsløse. En absurd Tanke for øvrigt paa en Tid, da Lagerne staar tomme, og hele Verden raaber paa Produktion. I hvert Fald, Mændene maatte gaa tilbage til 12-14 Timers Arbejdsdagen, om den store Skare af flittige Kvinder, der arbejder i Fabrikkerne, paa Kontorerne og i Skolerne, skulde forlade deres Pladser.
Men desuden, de Lønninger, der bydes i offentlige Stillinger, vil næppe kalde store Skarer til; saa Længe det frie Marked byder større øjeblikkelige Fordele og bedre Chancer, vil Tilgangen ikke blive saa stor, at man har Raad til at vise Kvinderne Vintervejen. Mærkeligt lyder det i hvert Fald, naar Talen er om Lærerinderne. Enhver ved, at vi staar over for Lærermangel i vort Land; naar Pladserne i Sønder Jylland er besat, er vort Overskud opbrugt. Alene af den Grund behøver Lærerinderne ikke at frygte for, at de skal blive arbejdsløse. - Med nogen Fortrøstning tør de vel ogsaa pege paa det Arbejde, Kvinderne hidtil har udrettet i Skolens Tjeneste, Samfundet har næppe Raad til at undvære Kvindernes Indsats. Det er at formode, at Forældre rundt om i vort Land vil gøre Indsigelse, dersom det skulde blive Tendensen i vore Byraad at holde Kvinderne borte fra Skolen.
I hvert Fald, de kvindelige Vælgere vil tale et Ord med i Sagen, om ikke før, saa naar de kommende Valg stunder til.
