« Tilbage til søgeresultaterne

Til den rette ansvarshavende

Af: Gyrithe Lemche

« Se emneord

En Diskussion mellem den, som med sit Navn og sin Person staar til Ansvar for hvert Ord, hun skriver, en ansvarsløs Redaktør (se Kv. og  Sf. Nr. 17, Sp. 153). byder ikke lige Leg, derfor retter jeg ikke mit Svar til Redaktøren eller det menige Med­lem af Fællesstyrelsen, som maatte skjule sig bag det lukkede Vizir, jeg nu gennem tre Numre har haft for mig, men jeg rettet det til

D. K.s i sidste Instans rette ansvarshavende (se Kv. og Sf. Nr. 13, Sp. 118), og jeg forudskikker to Spørgsmaal, af hvis Besvarelse mit Svar paa det til mig i Bladets forrige Nummer direkte stil­lede Spørgsmaal vil afhænge.

Jeg spørger da:

1)  „Betragter D. K. i Overensstem­melse med Flertalsstandpunktet paa Fællesmødet i Aalborg enhver Kvinde, der er indvalgt paa Rigsdagen af sit Parti, som sin og Kvindesagens Re­præsentant, uanset om hun forud for Valget er anbefalet Partiet af

D. K. eller ikke?”

2)   „Betragter D. K. vedblivende det kvindelige Rigsdagsmedlem som sin Repræsentant, der, skønt hun havde taget imod

D. K s Anbefaling forud for Valget, dog stemte imod D. K.s Krav om Kvinders Adgang til Præ­steembeder?”

Besvarer den rette ansvarshavende for D. K. og dets Blad disse spørgsmaal med Ja, da er mit Svar paa det til mig stillede Spørgsmaal dette: „Naar D. K.s Repræsentanter paa Rigsdagen har stemt imod hverandre i et af Kvindesagens Principspørgsmaal - i dette Tilfælde Kvinders Adgang til Præsteembeder - da er Kvindesagens Kæde paa Rigsdagen sprængt, og vedkommende Spørgs­maal ligger ikke længer der som en Kvindesag, men som en af nogle Par­tiers Mænd og Kvinder støttet og af andre Partiers Mænd og Kvinder modarbejdet Sag. En Henvendelse fra Kvindeorganisationens Side til Rigs­dagen vil jeg under disse Forhold modsætte mig, da den vil kunne op­fattes som en Haandsrækning til de støttende Partier og en Protest mod de modarbejdende, da hver af Par­terne kan paaberaabe sig, at deres Kvinder har stemt som Kvindesagens Repræsentanter.”

Besvarer den rette ansvarshavende derimod ovennævnte to Spørgsmaal med Nej, da bliver mit Svar:

„Naar D. K. erkender - imod Aal­borgmødets Flertalsstandpunkt - at de ikke har været repræsenteret paa Rigsdagen ved de Kvinder, som det ikke havde givet sin Anbefaling, og naar det erkender, at det ikke læn­ger føler sig repræsenteret ved den Kvinde, som trods dets Anbefaling har modsat sig Kvinders Adgang til Præsteembeder, da er D. K. slet ikke repræsenteret paa Rigsdagen, da har Kvindesagens Kæde paa Rigsdagen ikke været sluttet og er som Følge her­af heller ikke sprængt, da ligger Spørgsmaalet: Kvinders Adgang til Præsteembeder paa Rigsdagen som en Kvindesag, baaret frem af nogle Par­tier og modarbejdet af andre, og da er Vejen nu som i gamle Dage farbar for Henvendelser fra Kvindeorganisationens Side baade til enkelte og til samtlige Partier paa Rigsdagen.”

Jeg beder D. K.s i sidste Instans rette ansvarshavende i Henhold til hendes Udtalelser paa Fællesmødet i Horsens (se den tidligere Henvisning) om personlig at besvare mig mine to Spørgsmaal, samtidig er mit Svar paa det til mig i forrige Nummer direkte stillede Spørgsmaal givet.

Gyrithe Lemche.

 

Vi modtog Fru Lemches Artikel, efter at Bladet var gaaet i Trykken. Vi har skaffet Plads til den; derimod har det ikke været muligt ogsaa at skaffe Plads for en Artikel, vi samtidig modtog fra Frk. Fanny Ridiger Præstø. Denne vil finde Optagel­se i næste Nummer med Svar paa begge Artikler.                          

Red.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner