« Tilbage til søgeresultaterne

Til D. K.s Medlemmer inden Aarsskiftet

« Se emneord

Hvert Aar i December Maaned har Forretningsudvalget og Hoved­kontoret den Oplevelse, at der ind­løber enkelte Udmeldelser, at Medlemmer - ganske vist kun faa i Forhold til idet store Medlemstal -, som har indmeldt sig i D. K. det ene Aar, ganske ubetænksomt og uden særlig Motivering træder ud ved Kontingent-Opkrævningen for næste Aar.

En saadan Fremgangsmaade er i Virkeligheden uholdbar og i Grunden uværdig for den, der dog Dengang har haft saa meget Øje for Værdien af Kvindernes fælles Ar­bejde for deres fælles Sag, at hun har ladet sig optage som Medlem af vor Sammenslutning.

Tidens Løsen er Samlmenhold, Sammenhold og Organisation!

Naar vi møder Modstand, naar man gaar imod os, maa vi jo blot rykke tættere sammen og saa me­get desto kraftigere værne vore Interesser og arbejde hen imod vo­re Maal: værne, hvad vi allerede vandt - og i Fællesskab arbejde

mod det Maal, som Kvinderne i Danmark ved et energisk og godt Arbejde dog nu er paa Vej henimod: Lige Ret for Mand og Kvin­de.

Der er Grøde over D. K.s Virk­somhed nu: Den ene nye Kreds dannes efter den anden, nye Med­lemmer kommer stadigt til, og In­teressen for vor Sag breder sig i stadigt større Kredse.

Medlemsantallet, der ved Udgan­gen af 1918 var ca. 8900, er nu vokset op over de 10,000, og Gen­foreningen med Sønderjylland vil yderligere øge Antallet af vore Kredse og Medlemmer. Naar vi ved vort Landsmøde til Foraaret skal mødes med sønderjyske Landsmænd ved det aabnede Led, da skal vort Velkommen bæres frem af en Organisation, der føler Vækst, Trivsel og Fremgang om­kring sig.

Der er Vækst i D. K.s Arbejde - der er Vækst i Kvindesagsarbejdet Verden over. Efter Ver­denskrigens fem lammende Aar har den internationale Valgretsalliance atter nu givet Livstegn og sendt søsterlige Hilsener og Forespørgsler om vort Arbejdes Formaal og Resultater. Kæden er atter sluttet, og hvert Led i Kæ­den tiltager i Styrke, og styr­ker ved sin Vækst de endnu svage. Det danske Led kan glæde sig ved at være blandt de allerstærkeste, men dette forpligter til yderligere Anstrengelser for at vin­de frem til Gavn ikke blot for os selv, men for alle de andre. Der­for maa ingen svigte netop nu.

Modstand udefra har vi haft, og Modstand vil vi faa ogsaa i Frem­tiden - den frygter vi ikke. Vi vil besejre den, og Kampen vil øge vore Kræfter!

Men Modstanden indefra, Sløv­heden - Udmeldelserne ved Aa­rets Udgang - virker derimod nedstemmende og pinagtigt og er en Uret og en Utaknemmelighed overfor D. K.s Arbejde før og nu - den lammer vor Handlekraft og svækker vor Indflydelse indadtil og udadtil. Vi ved, at mange Kredse nu ved Aarsskiftet frygter, at den Kontingentforhøjelse, som var en uundgaaelig Nødvendighed, skal foraarsage Udmeldelser. Vi stoler paa, at Frygten skal vise sig ugrundet.

Vi har turdet stille Medlemmernes Trofasthed paa denne Prø­ve, og vi retter paa alle Kredsbe­styrelsernes Vegne en Appel til Medlemmerne om at vise sig denne Tillid værdig!

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner