« Tilbage til søgeresultaterne
K. F. U. K. har hejst Krans paa den nye Bygning
Hver Gang der bydes fil Fest paa K. F. U. K.s Byggeplads, er der Grund til at glæde sig; det betyder Fremskridt for denne Bygning, som er blevet kaldt den betydningsfuldeste sociale Opgave i vort Samfund - Hjemmet og Tilholdet for utallige unge Kvinder fra Land og By.
Det var 1. December, at Indbydelsen var udgaaet til Kranserejsning.
Da den grønne Krans var gaaet til Tops, tog Professorinde Ulbricht Ordet og holdt efter en Takkebøn en kort Tale om Kransen: den var Symbol paa den Sejr, der var vundet, idet den i Dag kunde vaje over denne nye Bygning. Og den viser fremad til Sejr over det lave og smudsige til alt godt og smukt.
Gud vil selv være med i det Arbejde, her skal gøres for unge Kvinder.
Efter Hurraraab for Kransen takkede Forlagsboghandler Lohse paa Bestyrelsens Vegne for den Velvilje, der var vist Foreningens Byggeplan fra alle Sider, fra Kongehuset til Hytten ved Blaavandshuk. Den gode Fremgang i Arbejdet skyldtes sikkert Forbindelsen mellem Bøn og Arbejde. Der har vel aldrig været saa vanskelig en Tid som den, vi oplever nu; det er da godt, den levende Menighed faar et Arbejdssted som det, den faar her.
Efter at Hr. Lohse havde takket alle, der arbejdede paa Huset, fra Arbejdsmænd til Ingeniører, raabtes der Hurra for Flaget, og man sang „Byg paa Sletten, ej paa Tinden”.
