« Tilbage til søgeresultaterne
NYTAARSGRY
Stormens mægtige Kuppelsal
med brusende Orgelklange,
hver Vinternat blæser sin dybe Koral
over de visnede Vange.
Men naar vil der komme en Morgenvind
med Gryets Luftning mod tunge Sind,
med Frihed til bastede Tanker, -
naar suser det snefrisk fra Bjærgetind,
mod Mulmets stængende Skranker.
Der frøs i Mismod saa mangen Sjæl,
mens Vold over Verden ruged,
og bundne laa Hjærtets levende Væld
som Bølger af Frosten knuget.
– O, strøm over Lande, Du Livets Flod,
giv Vækst til Villie og Vovemod,
lad Kærlighed spire derinde, -
bring Folkene kildeklar Helsebod,
for Voldstidens isnende Minde.
Bryd frem gennem Skyerne, Nytaarsgny,
som Haabets lysende Kærte, -
se, Danmark stiger mod Sol paany
med genfundne Børn ved sit Hjærte!
- Du Verdens Stjærne, Du Sjælens Trøst
Guds Kærligheds Solskin saa rigt og lyst,
smelt Hjærternes Ve og Kulde, -
lad Gry-Tid dæmre i Folkets Bryst
som Vaarrugen vokser i Mulde.
