« Tilbage til søgeresultaterne
Kollegahjælpen
I al Stilhed er Kollegahjælpen vokset til at blive en omfattende Hjælpeaktion fra hele Skandinavien.
I hvert af Landene er det Organisationerne eller Foreningerne, som bærer Sagen frem. De enkelte Organisationer opfordrer deres ’Medlemmer til enten at tegne sig for en Kollega, som saa hjælpes med Penge eller Pakker, eller at indbetale et Beløb, som Organisationen indsamler og overgiver Kollegahjælpens Hovedkomité til Indkøb af Fødevarer eller til anden Hjælp for en Kollega-Organisation i Udlandet.
I Norge er Indsamlingen af Penge allerede naaet op til nær ved en Million Kroner.
I Sverige har foreløbig Officerer, Barberer, Tandlæger og Kontorister sat en Indsamling i Gang, men der udsendes et Opraab til Organisationerne undertegnet af Repræsentanter for langt flere Foreninger.
I Danmark har foruden de tidligere nævnte Organisationer følgende tiltraadt Planen:: Dansk Forfatterforening, den danske Dyrlægeforening, Danske Dramatikeres Forbund, Københavns Kommunalforening, Dansk Kvindesamfund, Københavns Kommunelærerindeforening, Grosserer societetets Komité, Danmarks Realskole forening, Københavns Kommunelærerforening og Centralforeningen for Universitetets og de øvrige højere Læreanstalters Embedsmænd.
Danske Kvinders Nationalraad har indrettet et Kontor Studiestræde 49, 2. Sal, aabent 2 - 3, hvor Kvinder af alle Stænder kan henvende sig og tegne sig for en Kollega eller indbetale Pengehjælp.
Der er i øvrigt af flere Organisationer sat en omfattende Virksomhed i Gang gennem særlige Udvalg, som mundtlig og skriftlig henvender sig til de enkelte Medlemmer. Men det vilde.være meget ønskeligt om alle Organisationer, som ønsker at være med i Hjælpearbejdet, vil benytte disse Dage, inden Varetransporterne begynder, og inden Forretningsgangen med Udlandet er blevet endeligt fæstnet, til at sætte em kraftig Agitation i Gang blandt sine Medlemmer. Ved Henvendelse til Kollegahjælpens Hovedkontor i Badstuestræde 17, Tlf.: Byen 1385 y, aabent 10-4, vil enhver Organisation kunne faa fornøden Oplysning og Vejledning.
Ligeledes vilde det være ønskeligt, om de Organisationer, der endnu maatte ønske at være med, i Hovedstaden og i Provinsen hurtigst muligt vil melde sig. Nu er det paa høje Tid at organisere Hjælpen, og det maa være en.Æressag for alle større danske Organisationer at yde deres Bidrag.
Der er selvfølgelig straks efter Sagens Start rettet Henvendelse til de Lande, som man i første Række tænker paa at hjælpe, Belgien, Nordfrankrig, Tyskland og Østrig, og Legationerne har med hjærtelig Tak modtaget Meddelelsen om den paatænkte Hjælpeaktion.