« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorfor Kvinder ikke skal have Valgret i Frankrig
14 Punkter.
(Af en fransk Senator).
I følgende 14 Punkter á la Wilson har en fransk Senator, Bérard, fremsat sine Grunde til, at han mener, at Kvinderne i Frankrig ikke skal have Valgret:
1. Den indeværende Rigsdag har ikke Mandat til at give en saadan Lov.
2. „Landet" har ikke været spurgt.
3. „Landet" har stillet sig fjendtligt over for Kvindestemmeretten.
4. Kvinderne vil med Væmmelse skyde Stemmesedlen fra sig - de vil ikke benytte den - den vil ødelægge Famlielivet. (!)
5. Kvindevalgretten vil rumme en dødelig Fare for Republikken.
6. Frankrigs Helte (kvdl.), der har opført sig saa ypperligt under Krigen, ønsker ingen Belønning.
7. Kun en Haandfuld uorganiserede Kvindesagstilhængere ønsker Valgretten.
8. Parlamentet behøver ikke Kvinders Medvirken for at kunne vedtage Love om Sundhedsforholdene eller om Børnenes Beskyttelse.
9. Kvinden, der er Manden underordnet, er kun skabt for Hjem og Familie. Hun er Følelsesvæsen og ikke Fornuftvæsen og derfor ude af Stand til at give sig i Kast med det politiske Liv.
10. Frankrig bryder sig ikke om at vide, om Snese af Millioner Kvindesr stemmer i Hovedparten af de øvrige Lande, og om deres Stemmegivning har ført til lykkelige Resultater.
Frankrig ønsker ikke at søge sine Direktiver udenfor Grænserne.
11. Men Schweiz har givet et slaaende Eksempel, som passende kan fremholdes: Kvindstemmeretten er bleven forkastet i Kanton Neufchâtel.
12. Den stemmeberettigede Kvinde vil være en Fare for Kirken.
13. Kvindestemmeretten vil være et rædsomt Spring ud i det ukendte - den vil føre Frankrig til et nyt og skrækkeligt - Sedan!
14. Kvinders Hænder er ikke skabt til Nærkampen i den politiske Arena eller til at haandtere Stemmesedlen:
De skabtes for at kysses i Andagt og Kærlighed!