« Tilbage til søgeresultaterne
Til D. K.s Garanter
Ganske som i Fjor og Aaret før kan det siges, at uden den smukke, frivillige Gave fra D. Ks 300 „Garanter" vil Dansk Kvindesamfund ikke kunne klare sine under og efter Krigen voldsomt stigende økonomiske Forpligtelser!
Den Spaadom, som her i Bladet blev fremsat i 1918 i en Henvendelse til Garanterne: „....har Aaret 1918 bragt os Vanskeligheder, vil 1919 stille os overfor endnu større," er til Fuldkommenhed gaaet i Opfyldelse!
Alt er dyrere, alt er vanskeligere, Priserne paa særlig Bladets Fornødenheder (Papir, Trykning) har naaet en Højde, der ligger langt over, hvad selv den dristigste Fantasi for blot et Par Aar siden kunde udmale sig! Og endnu har Kontingentforhøjelsen ikke virket - den kommer jo først til at vise sine Virkninger i det kommende Aar.
Altsaa: Endnu i Aar vil Garant-Bidragene være nødvendige, og en stor Del af dem er da ogsaa allerede indgaaede. For at faa Resten indbetalt til D. K.s temmelig slunkne Kasse, vil Udvalget om nogle dage udsende de sædvanlige Postopkrævninger til de resterende Garanter.
De Garanter, der vil spare Udvalget for at udsende skriftlige Henvendelser til hver enkelt, kan gøre dette ved at sende deres Bidrag snarest til Udvalgets Kasserer, Frk. Anna Westergaard, Paludan Müllers Vej 7, 2. Sal, Kbhvn. V.