« Tilbage til søgeresultaterne
Nord- og mellemslesvigske Mænd og Kvinder
Timen er nær, da I ved fri Afstemning skal tilkendegive, om Eders Hjemstavn atter vil høre til Danmark.
Vi byder Eder velkommen, Mænd og Kvinder af alle Samfundslag, uden Hensyn til Sprog, politiske eller sociale Anskuelser. Vi føler os forvissede om, at Stemmer afgivne for vort Land betyder ærlig Vilje til at dele ondt og godt med Fremtiden i Danmark.
Det danske Folk er Herre i sit eget Hus: i Skole, Kirke og Retsal. I vort hele Samfundsliv raader Frihedens Grundsætninger. Vor Frihed vil blive Eders! Sammen vil vi bygge den Fremtid, hvortil I gaar ind; vi vil være Eders gode Medarbejdere til Fremme af rigt aandeligt og økonomisk Liv i alle Sønderjyllands Byer og Egne.
Denne Hilsen sender vi Eder til de forestaaende nationale Valgdage.
Rlgsdagspartiernes sønderjydske Udvalg.
Ovenstaaende Opraab er tiltraadt af en Række Repræsentanter for forskellige Institutioner og Foreninger, deriblandt af Fru Julie Arenholt som Formand for Dansk Kvindesamfund.