« Tilbage til søgeresultaterne
ÆGTESKABSLOVENE
Sluttet.
Højesteretssagfører Harboe indtager en principielt anden Stilling til hele det forelagte Lovforslag end Udvalget i øvrigt. Efter denne Hr. Harboes Opfattelse hviler hele Loven baade, for saa vidt angaar Ægteskabets Stiftelse og Opløsning, som navnlig ogsaa for saa vidt angaar Ægteskabets Retsvirkninger, paa Synspunkter, der, hvis de gennemføres, vil medføre en ubodelig Svækkelse af Ægteskabsinstitutionen. Hr. Harboes principale Standpunkt er derfor - da han ikke har kunnet indlade sig paa en fuldstændig Omarbejdelse af hele Lovkomplekset -, at han indstiller Lovforslaget til Forkastelse.
Subsidiært har Højesteretssagføreren, dels alene, dels sammen med andre Medlemmer af Udvalget, stillet en Del Ændringsforslag, hvis Hensigt er at afbøde de uheldigste Konsekvenser af det i sine Grundprinciper uheldige Lovforslag.
Mindretallet Harboe slutter sig med Hensyn til Ægteskabsstiftelsen til Venstres Standpunkt og bemærker iøvrigt:
Ægteskabets Opløsning.
Med de foreslaaede Regler for Separation og Skilsmisse har Lovforslaget forladt vor Lovgivnings gennem Aarhundreder fastholdte Standpunkt: Ægteskabets principielle Livsvarighed og indført en Ret for Ægtefæller til ”paa Grund af Uoverstemmelser” at erholde Ægteskabet opløst. Dette er af vidtrækkende Betydning.
Disse nye Bestemmelser vil, navnlig i Forbindelse med Forslagets Bestemmelser om Ægteskabets Retsvirkninger, medføre en saadan Stigning i Skilsmissernes Antal og en saadan Forøgelse af de Tilfælde, hvor samme Person indgaar flere Ægteskaber, at Ægteskabet som Institution ikke vil undgaa at blive svækket i det almindelige Omdømme.
Ægteskabets Retsvirkninger.
Lovforslagets Kap. V, der indeholder de almindelige Regler om Ægtefællers Retsforhold, forlader ganske det tidligere gældende Princip, at Manden principalt er den, paa hvem Familiens Forsørgelse hviler, og lægger Forsørgelsespligten i lige Grad paa begge Ægtefæller. Dette.er en teoretisk Konstruktion, naar det faktiske Forhold er det, at Manden i al Almindelighed er den erhvervende.
Mindretallet kritiserer skarpt Bestemmelsen om Øvrighedsindgreb i Forholdet mellem Ægtefæller, der lever sammen, de findes utilstedelige og kun skikkede til at virke opløsende paa Ægteskabet. Lovforslaget gør sig paa dette Punkt skyldig i den Fejl, at ville gøre en ofte foreliggende moralsk Pligt til en retlig Pligt og udstyre den muligen moralsk forurettede med Retsmidler til at gennemføre en saadan mulig foreliggende Ret, hvis Eksistens for øvrigt meget ofte vil unddrage sig en objektiv Erkendelse. Andre Bestemmelser i Lovforslaget stiler ligefrem paa at basere Ægtefællernes daglige Samliv paa et Forhold, der nærmest maa karakteriseres som et Kontraktforhold; Konsekvensen heraf vil endog kunne føre til, at samlevende Ægtefæller fører Proces om, hvorvidt den ene Ægtefælle har bidraget mere end rimeligt til den fælles Husholdning.
Lovforslagets Bestemmelse om Forældremyndigheden indeholder afgørende Brud med de hidtil gældende Retsregler og efter Mindretallets Opfattelse et skæbnesvangert Brud med de naturgivne Vilkaar for Ægteskabets Trivsel. Er, som dette Mindretal mener, enhver Øvrighedsafgørelse i Forholdet mellem samlevende Ægtefæller af det onde, gælder dette i fremtrædende Grad om en Afgørelse med Hensyn til Børnene - bortset selvfølgelig fra Tilfælde af Forsømmelse, Mishandling o. lign. Et Ægteskab, hvor et saadant Indgreb har fundet Sted, vil vanskelig kunne tænkes at blive bestaaende. Lovens Regler vil her, som paa de andre fremdragne Punkter, vinke direkte ægteskabsopløsende.
Lovforslagets 2. Behandling i Folketinget.
Fru Elna Munch gennemgik Betænkningen, og Byfoged Ole Kirk anbefalede de af Venstre stillede Ændringsforslag.
Efter at Fru Malling Hauschultz i det store og hele havde givet Forslaget sin Tilslutning og udtalt sig som ovenfor anført i Uddraget af Betænkningen, førtes en meget langvarig Forhandling om Formen for Ægteskabets Indgaaelse.
Hr. Mølgaard-Nielsen fra Holstebro gjorde sig i Modsætning til Venstres øvrige Udvalgsmedlemmer til Talsmand for almindelig borgerlig Ægteskabstiftelse og stillede i den Henseende et Ændringsforslag.
Borgmestre og Sogneraadsformænd som Ægteskabsstiftere.
Hr. Jensen-Sønderup var principielt Tilhænger af borgerlig Ægteskabsstiftelse og foreslog paa egne og sin Partifælle, Jacobsen-Rudmes, Vegne en Ændring, hvorefter Ægteforeningen i Købenihavn
skal indgaas hos Magistraten, i Byerne hos Borgmesteren, i Landkommuner hos Sogne-raadsformændene. Borgmesteren har Ret til at beskikke sin Fuldmægtig og Sogneraadene til at udpege en Stedfortræder. Ægteforeningen skal finde Sted i Raadhuset eller i Sogneraads-formandens Hjem. Naar Ægteforeningen er fuldbyrdet og Brudefolkene har underskrevet en Erklæring i „Ægteskabsbogen" om, at de vil ægte hinanden, udstedes en Udskrift af Erklæringen som retsgyldigt Bevis for Ægteskabets Indgaaelse. Derefter kan Ægtefolkene lade foretage kirkelig Vielse af deres Ægteforening ved en Præst, som de har kunnet formaa dertil.
Lysning skal paa Landet foregaa, hvor Bruden bor, i København hos Magistraten.
Hr. Jensen-Sønderups Forslag vilde have haft den Fordel, at man undgik at faa flere Tusinde nye Embedsmænd her i Landet, hvad Giftefogedinstitutionen vil medføre. Men Hr. Kl. Berntsen, Professor Oskar Andersen m. fl. mødte Forslaget med stærk Modstand og talte kraftigt for den fakultative Ordning; Resultatet blev, at Jensen-Sønderups Forslag omsider toges tilbage, dog med det Forbehold, at Planen senere skulde komme frem til fornyet Overvejelse.
Hr. Harboes haarde Dom over Ægteskabs forslaget.
Hr. Højesteretssagfører Harboe gentog sine kendte doktrinære Paastande om, at den nye Ægteskabslov vilde drive en Kile ind imellem Ægtefællerne og virke ægteskabsopløsende. Fru Hauschultz svarede sin Partifælle saaledes:
Hr. Harboes Tale var præget af hans Ovenbevisning om, at Manden er Skabningens Herre og Kvinden et nødvendigt Onde. Jeg haaber, det gaar Hr. Harboe ved Afstemningen, som det gik Kong Valdemar, at den Herre kommer til at ride alene.
Forhandlingen varede i 2 Dage og sluttede med en meget
vidtløftig Afstemning.
Venstres og Konservatives Ændringsforslag om valgfri Ægteskabsstiftelse forkastedes med 61 St. mod 51.
Fru Munch tog de Radikales Forslag tilbage, og Hr. Mølgaard-Nielsens Ændringsforslag om tvungen borgerlig Ægteforening vedtoges med 63 St. mod 46. Forslaget har følgende Ordlyd:
„Ægteforening indgaas for Giftefogden ved, at Brudefolkene samtidig møder for Giftefogden og i 2 Vidners Nærværelse skriftlig erklærer, at de vil leve sammen som .Ægtemand og Ægtehustru."
Over den saaledes ændrede Paragraf angaaende Ægteskabsstiftelse foretoges Afstemning ved Navneopraab. 66 stemte for, 52 Nej og 22 var fraværende.
De 66 var Radikale og Socialdemokrater og Venstremændene Jacobsen-Rudme, Jensen-Sønderup, Mølgaard-Nielsen, Jensen-Broby og Nørhave.
Ændringsforslaget om at bibeholde den gældende Seperationstid forkastedes med 56 St. mod 49. Ligeledes forkastedes Forslaget om at slette den Paragraf, der berettiger Forældre til at tilkalde Øvrigheden, hvis der opstaar Uenighed om Børnene.
Prgf. 44 tilsiger en Ægtefælle, der har brugt flere Udgifter til ”Familiens passende Underhold", end det „særlige Behov" aabenbart nødvendiggør, Ret til at paalægge den anden Ægtefælle at betale et passende Beløb, som maa antages at svare til „det for meget erlagte". Denne Paragraf vedtoges med kun 59 St. mod 57. (Venstre, Konservative og Lauritz Jensen).
Iøvrigt forkastedes Mindretallenes Ændringsforslag.
Afstemningen over de 129 Ændringsforslag, der i alt var stillet, varede i 2 Timer, fra Kl. 4 til Kl. 6. Der foretoges flere Gange Navneopraab, og undertiden herskede der fuldkommen Forvirring i Salen. Formanden læste forkert, og Medlemmerne stemte galt.
Hr. Pedersen-Nyskov drog et Lettelsens Suk, da han langt om længe kunde melde færdig og lade Lovforslaget gaa til 3. Behandling.
