« Tilbage til søgeresultaterne

ÆGTESKABSLOVENE

« Se emneord

Sluttet.

Højesteretssagfører Harboe indtager en principielt anden Stilling til hele det forelagte Lovforslag end Udvalget i øvrigt. Efter denne Hr. Harboes Opfattelse hviler hele Loven baade, for saa vidt angaar Ægteska­bets Stiftelse og Opløsning, som navn­lig ogsaa for saa vidt angaar Ægte­skabets Retsvirkninger, paa Synspunk­ter, der, hvis de gennemføres, vil medføre en ubodelig Svækkelse af Ægteskabsinstitutionen. Hr. Harboes prin­cipale Standpunkt er derfor - da han ikke har kunnet indlade sig paa en fuldstændig Omarbejdelse af hele Lovkomplekset -, at han indstiller Lov­forslaget til Forkastelse.

Subsidiært har Højesteretssagføreren, dels alene, dels sammen med an­dre Medlemmer af Udvalget, stillet en Del Ændringsforslag, hvis Hensigt er at afbøde de uheldigste Konsekvenser af det i sine Grundprinciper uheldige Lovforslag.

Mindretallet Harboe slutter sig med Hensyn til Ægteskabsstiftelsen til Venstres Standpunkt og bemærker iøvrigt:

 

Ægteskabets  Opløsning.

Med de foreslaaede Regler for Se­paration og Skilsmisse har Lovforsla­get forladt vor Lovgivnings gennem Aarhundreder fastholdte Standpunkt: Ægteskabets principielle Livsvarighed og indført en Ret for Ægtefæller til ”paa Grund af Uoverstemmelser” at  erholde   Ægteskabet  opløst.   Dette er af vidtrækkende Betydning.

Disse nye Bestemmelser vil, navnlig i Forbindelse med Forslagets Bestemmelser om Ægteskabets Retsvirkninger, medføre en saadan Stigning i Skilsmissernes Antal og en saadan For­øgelse af de Tilfælde, hvor samme Person indgaar flere Ægteskaber, at Ægteskabet som Institution ikke vil undgaa at blive svækket i det almindelige Omdømme.

 

Ægteskabets  Retsvirkninger.

Lovforslagets Kap. V, der indeholder de almindelige Regler om Ægte­fællers Retsforhold, forlader ganske det tidligere gældende Princip, at Manden principalt er den, paa hvem Fa­miliens Forsørgelse hviler, og lægger Forsørgelsespligten i lige Grad paa begge Ægtefæller. Dette.er en teore­tisk Konstruktion, naar det faktiske Forhold er det, at Manden i al Al­mindelighed er den erhvervende.

Mindretallet kritiserer skarpt Be­stemmelsen om Øvrighedsindgreb i Forholdet mellem Ægtefæller, der le­ver sammen, de findes utilstedelige og kun skikkede til at virke opløsende paa Ægteskabet. Lovforslaget gør sig paa dette Punkt skyldig i den Fejl, at ville gøre en ofte foreliggende moralsk Pligt til en retlig Pligt og udstyre den muligen moralsk forurettede med Rets­midler til at gennemføre en saadan mulig foreliggende Ret, hvis Eksistens for øvrigt meget ofte vil unddrage sig en objektiv Erkendelse. Andre Be­stemmelser i Lovforslaget stiler ligefrem paa at basere Ægtefællernes daglige Samliv paa et Forhold, der nær­mest maa karakteriseres som et Kon­traktforhold; Konsekvensen heraf vil endog kunne føre til, at samlevende Ægtefæller fører Proces om, hvorvidt den ene Ægtefælle har bidraget mere end rimeligt til den fælles Hushold­ning.

Lovforslagets Bestemmelse om For­ældremyndigheden indeholder afgø­rende Brud med de hidtil gældende Retsregler og efter Mindretallets Op­fattelse et skæbnesvangert Brud med de naturgivne Vilkaar for Ægteskabets Trivsel. Er, som dette Mindretal me­ner, enhver Øvrighedsafgørelse i For­holdet mellem samlevende Ægtefæller af det onde, gælder dette i fremtræ­dende Grad om en Afgørelse med Hen­syn til Børnene - bortset selvfølgelig fra Tilfælde af Forsømmelse, Mishandling o. lign. Et Ægteskab, hvor et saadant Indgreb har fundet Sted, vil vanskelig kunne tænkes at blive bestaaende. Lovens Regler vil her, som paa de andre fremdragne Punk­ter, vinke direkte ægteskabsopløsende.

 

Lovforslagets 2. Behandling i Folketinget.

Fru Elna Munch gennemgik Be­tænkningen, og Byfoged Ole Kirk anbefalede de af Venstre stillede Æn­dringsforslag.

Efter at Fru Malling Hauschultz i det store og hele havde givet For­slaget sin Tilslutning og udtalt sig som ovenfor anført i Uddraget af Betænkningen, førtes en meget lang­varig Forhandling om Formen for Ægteskabets Indgaaelse.

Hr. Mølgaard-Nielsen fra Holstebro gjorde sig i Modsætning til Venstres øvrige Udvalgsmedlemmer til Talsmand for almindelig borgerlig Ægteskabstiftelse og stillede i den Hen­seende et Ændringsforslag.

 

Borgmestre og Sogneraadsformænd som Ægteskabsstiftere.

Hr. Jensen-Sønderup var principielt Tilhænger af borgerlig Ægteskabsstiftelse og foreslog paa egne og sin Partifælle, Jacobsen-Rudmes, Vegne en Ændring, hvorefter Ægteforeningen i Købenihavn

skal indgaas hos Magistraten, i Byerne hos Borgmesteren, i Landkommuner hos Sogne-raadsformændene. Borgmesteren har Ret til at beskikke sin Fuldmægtig og Sogneraadene til at udpege en Sted­fortræder. Ægteforeningen skal finde Sted i Raadhuset eller i Sogneraads-formandens Hjem. Naar Ægteforeningen er fuldbyrdet og Brudefolke­ne har underskrevet en Erklæring i „Ægteskabsbogen" om, at de vil ægte hinanden, udstedes en Udskrift af Er­klæringen som retsgyldigt Bevis for Ægteskabets Indgaaelse. Derefter kan Ægtefolkene lade foretage kirkelig Vi­else af deres Ægteforening ved en Præst, som de har kunnet formaa dertil.

Lysning skal paa Landet foregaa, hvor Bruden bor, i København hos Magistraten.

Hr. Jensen-Sønderups Forslag vilde have haft den Fordel, at man undgik at faa flere Tusinde nye Embeds­mænd her i Landet, hvad Giftefogedinstitutionen vil medføre. Men Hr. Kl. Berntsen, Professor Oskar Ander­sen m. fl. mødte Forslaget med stærk Modstand og talte kraftigt for den fakultative Ordning; Resultatet blev, at Jensen-Sønderups Forslag omsider toges tilbage, dog med det Forbehold, at Planen senere skulde komme frem til fornyet Overvejelse.

 

Hr. Harboes haarde Dom over Ægte­skabs forslaget.

Hr. Højesteretssagfører Harboe gentog sine kendte doktrinære Paastande om, at den nye Ægteskabslov vilde drive en Kile ind imellem Ægte­fællerne og virke ægteskabsopløsende.                             Fru Hauschultz svarede sin Parti­fælle saaledes: 

Hr. Harboes Tale var præget af hans Ovenbevisning om, at Manden er Skabningens Herre og Kvinden et nødvendigt Onde. Jeg haaber, det gaar Hr. Harboe ved Afstemningen, som det gik Kong Valdemar, at den Herre kommer til at ride alene.

Forhandlingen varede i 2 Dage og sluttede med en meget

 

vidtløftig Afstemning.

Venstres   og    Konservatives  Ændringsforslag om valgfri  Ægteskabsstiftelse forkastedes med 61 St. mod 51. 

Fru Munch tog de Radikales For­slag tilbage, og Hr. Mølgaard-Nielsens Ændringsforslag om tvungen borger­lig Ægteforening vedtoges med 63 St. mod 46. Forslaget har følgende Ord­lyd:

„Ægteforening indgaas for Gif­tefogden ved, at Brudefolkene samtidig møder for Giftefogden  og i 2 Vidners Nærværelse skrift­lig erklærer, at de vil leve sam­men som .Ægtemand og Ægtehu­stru."

Over den saaledes ændrede Para­graf angaaende Ægteskabsstiftelse fo­retoges Afstemning ved Navneopraab. 66 stemte for, 52 Nej og 22 var fra­værende.

De 66 var Radikale og Socialdemokrater og Venstremændene Jacobsen-Rudme, Jensen-Sønderup, Mølgaard-Nielsen, Jensen-Broby og Nørhave.

Ændringsforslaget om at bibeholde den gældende Seperationstid forkastedes med 56 St. mod 49. Ligeledes forkastedes Forslaget om at slette den Paragraf, der berettiger Forældre til at tilkalde Øvrigheden, hvis der opstaar Uenighed om Børnene.

Prgf. 44 tilsiger en Ægtefælle, der har brugt flere Udgifter til ”Familiens passende Underhold", end det „særli­ge Behov" aabenbart nødvendiggør, Ret til at paalægge den anden Ægte­fælle at betale et passende Beløb, som maa antages at svare til „det for me­get erlagte". Denne Paragraf vedto­ges med kun 59 St. mod 57. (Venstre, Konservative og Lauritz Jensen).

Iøvrigt forkastedes Mindretallenes Ændringsforslag.

Afstemningen over de 129 Ændringsforslag, der i alt var stillet, va­rede i 2 Timer, fra Kl. 4 til Kl. 6. Der foretoges flere Gange Navneopraab, og undertiden herskede der fuldkommen Forvirring i Salen. Formanden læste forkert, og Medlemmerne stem­te galt.

Hr. Pedersen-Nyskov drog et Lettelsens Suk, da han langt om længe kunde melde færdig og lade Lovfor­slaget gaa til 3. Behandling.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner