« Tilbage til søgeresultaterne
70 Aar.- Ann Margret Holmgren.
Den 17. Februar fyldte Ann Margret Holmgren 70 Aar.
Ubrydeligt er denne rigt begavede Kvindes Navn knyttet til den svenske Kvindesags Historie. Hun var i Fortroppen, da Kravene rejste sig om svenske Kvinders Borgerret, og med en Idealitet, som aldrig gik paa Akkord, førte hun sin og sine Medsøstres Sag.
Den første svenske Forening for Kvinders politiske Valgret dannedes i Stockholm i Juni 1902 - Gøteborg fulgte efter i Oktober samme Aar.
Nu gjalt det om at mobilisere Landet over, og drevet af Begejstring for Sagen, drog Ann Margret Holmgren, Professor F. A. Holmgrens Hustru, ud paa Foredragsrejse.
Pengene var det knapt med, og Ann Margret Holmgren afholdt selv Udgifterne ved sine Rejser.
Ingen kunde være bedre skikket til dette Arbejde end hun var. Hvor hun kom frem, gjorde hun Ind-tryk paa Tilhørerne alene i Kraft af sin Kultur, af sin udprægede, fornemme Kvindelighed og sin Forstaaelse af Mennesker.
Gerne lyttede Tilhørerne til, hvad denne Budbringer havde paa Hjerte, og takket være hendes Tales Inspiration gik det som Regel saadan, at hvor Ann Mangret Holmgren havde udviklet sine Synspunkter, der opstod umiddelbart efter Foreninger til Fremme af Kvindernes politiske Ret. Paa Stedet, hvor man modtog hende med kølig Uvilje, bad man hende ved Bortrejsen om snart at komme igen.
Indtil 1908 sad Ann Margret Holmgren som Bestyrelsesmedlem af rösträttsföreningen i Stockholm. I disse Aar gjorde hum et uhyre Arbejde - oplyste og vejledte, rejste og førte en omfattende Korrespondance. I 1903 var landsföreningen blevet dannet, Ann Margret Holmgren var en af de tre Centralbestyrelsesmedlemmer, som Valgtes af Stockholm Lokalforening for Kvinders politiske Valgret, og som udgjorde det egentlige Arbejdsudvalg; hun fungerede som Sekretær og Rejsetaler, skrev Artikler til Bladene, ja fik ogsaa Tid til at udgive Bøger, de Romaner, der udkom under Pseudonymet Märta Bolle, var skrevet af hende.
Kravene havde været store, og efterhaanden nægtede de legemlige Kræfter at følge med. Men Ann Margret Holmgrens Aand er endnu den Dag i Dag levende, og det siger sig selv, at de svenske Kvinders Sejersdag for hende blev en af hendes Livs største Glæder.
Paa hendes tredsindstyveaarige Fødselsdag udkom et smukt Festskrift, hvori kendte Kvinder og Forkæmperinder i Kvindesagen hvldede Ann Margret Holmgren. Blandt disse var selvsagt Selma Lagerlöf, og vi vil slutte denne Omtale af den halvfjersindstyveaarige Kvindesagskvinde med at give Ordet til hendes berømte Landsmandinde.
Selma Lagerlöf slutter sin Hilsen saaledes:
„Men nu, då man kan överskåda hennes verksomhet, då måste man ju fråga sig: „Vad var hemlighe-ten med denna kvinnas åtgörande, på vad sätt vållade hon omslaget?" Och då märker man, att hon i all stillhet hade satt upp ett nvtt mål, så högt och djärvt att vi förut inte hade vågat syfta åt det. Hon drev bort leda och håglöshet inte genom att lindra bördan, utam genom att ställa de största krav. Hon gjorde slut på stillståendet genom att göra stigningen än brantere. Hon har tänkt stort om oss, och därfor har vår sak blivit henne så helig, att hon själv har kunnat offra sig för den och även förmått andra att göra det."