« Tilbage til søgeresultaterne

D.K. og de politiske Valg

« Se emneord

Som bekendt vil vi inden ret længe staa foran nye Valg til Folketing og Landsting. Fællesstyrelsen har ved sidste F. S.-Møde vedtaget at lade følgende foreløbige Vejledning udgaa til Kredse og Medlemmer angaaende det Arbejde, som i denne Anledning bør udføres af Kredsene.

1) Det, som Dansk Kvindesamfund for det før­ste maa være stærkt interesseret i, er, at Valgdeltagelsen fra Kvindernes Side bliver endnu større ved de forestaaende end ved sidste Valg, - at Kvinder­ne over hele Landet, i alle politiske Partier (eller udenfor disse) stemmer, saaledes at de ad denne Vej fuldtud kommer til at gøre den Indflydelse gæl­dende, som de som fuldmyndige, politiske Borgere er i Besiddelse af. Ved dette Valg - der jo først er vort andet politiske Valg - maa alle Medlemmer af D. K. gøre deres til, at Kvinder fra alle politiske Partier afgiver deres Stemme. Uden Tvivl er Kvin­dernes sociale og politiske Interesse og Forstaaelse vokset betydeligt i de sidste vanskelige og utrygge Aar, og dette bør give sig Udslag i, at Kvinderne afgiver deres Stemmer i størst muligt Antal. –

2.) Dernæst har Fællesstyrelsen ment, at det - selv om de fleste af vore Krav nu er kommet paa Dagsordenen i det politiske Arbejde - vilde være af Betydning, at vi, inden de løses, interpellerer Kandidaterne om deres Stilling til vore vigtigste Programpunkter. Fællesstyrelsen retter derfor en Opfordring til Kredsene om at arbejde for, at der, helst ved alle Vælgermøder i Kredsene, optræder en Interpellant for et eller flere af Dansk Kvindesam­funds endnu uopfyldte Krav, bl. a. om

1)  Ægteskabslovgivningen,

2)  Kvinders Adgang til Embeder,

3)  Oprettelse af en Husholdningshøjskole

o. s. v.

Skemaer hertil vil senere blive tilsendt Kredsfor­mændene.

3)  Endvidere bør der indenfor Kredsene agiteres energisk for, at Kredsenes Medlemmer, og Kvin­der i det hele taget, i størst muligt Antal deltager i de Vælgermøder, som afholdes indenfor Kredsenes Omraade, for derved at samle sig størst mulig poli­tisk Oplysning.

4)   Dernæst minder vi Kredsene om - hvad vore Medlemmer i Forvejen vil være ganske klar over - at enhver Kreds af D.K. maa optræde absolut upartipolitisk, d. v. s. ikke støtte, anbefale eller samar­bejde med enkelte politiske Partier.

Afholder f. Eks. D. K.s Kredse forud for Valget politiske Møder, bør hver enkelt Kreds hertil ind­byde Repræsentanter for samtlige paa Stedet væ­rende Partier. Hvis flere politiske Møder afholdes efter hinanden, maa der saa vidt muligt indrettes Møder for alle politiske Retninger.

Afholdelse af saadanne Møder vil vi meget tilraade Kredsene, og det anbefales indtrængende For­mænd og Medlemmer ved disse Lejligheder at møde frem og arbejde for D. K.s gamle Krav.

 

Det er en Selvfølge, at Kredsenes enkelte Med­lemmer i politisk Henseende staar fulkommen frit, men Dansk Kvindesamfunds Navn maa under ingen Omstændigheder knyttes til det Arbejde, som Kred­senes enkelte Medlemmer - muligvis - foretager sig i et bestemt politisk Partis Tjeneste.

Endelig minder vi Kredsen om, at Fællesmødet i 1919 vedtog, at Dansk Kvindesamfund som Organi­sation ikke udpeger Kandidater til de politiske Par­tier ved de forestaaende Valg, medmindre Opfor­dring indgaar fra Partierne til Fællesstyrelsen.

 

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner