« Tilbage til søgeresultaterne
Danske Kvinders Arbejde for Krigsfangernes Hjemsendelse. Opraab fra østrigske Kvinder
Til Danmarks Kvinder!
Lyt til Klagerne og Raabene om Hjælp fra vore Paarørende, Fangerne i Rusland, Sibirien og Turkestan; de raaber til os: »Enhver Fange hader Sibirien og forbander den ulyksalige Skæbne, som fastholder ham her. Er vi da ganske glemte og for bestandig forviste hertil?«
Forestil Eder Eders Brødre liggende døende paa den frosne Jord; raadvilde Læger uden Medikamenter, hungrende Mennesker uden Haab! - Saaledes er Eders Landsmænds Omgivelser. - Tænk Eder en stadig utilfredsstillet Hjemlængsel, der gør sunde syge og driver dem i Vanviddets Arme.
Europas Samvittighed bør ruskes vaagen af Krigsfangernes Paarørende, for at Verden kan komme til klar Bevidsthed om den umenneskelige Uret, som tilføjes Tusinder af Mennesker.
Danske Kvinder!
Lad Fangernes Nødraab naa Eders Hjerter! Føl med dem, som skrev det, og med deres Paarørende til hvem det blev rettet!
Vi, Krigsfangernes Paarørende, forenet med alle østrigske Kvinder, anraaber Eder, Søstre, hvem en uudsigelig Lykke forskaanede for Krigen og dens Følger, om Hjælp.
Kvinder i Danmark, hint Land, som allerede har ydet vore Fanger saa stor en Bistand og derigennem forpligtet os til dybeste Taknemlighed, til Eder raaber vi i vor Nød: Hjælp os, thi vi kan ikke overkomme det alene; skaf os Penge og Transportmidler til Hjemtransport af vore Kære, saafremt I vil frelse den Rest af Fanger, der endnu er i Live.
Kvindelige Medlemmer i Foreningerne af
Krigsfangers Paarørende.
Kvindelige Medlemmer af den østrigske
Nationalforsamling.
Ovenstaaende Opraab er med Anmodning om Støtte sendt os fra en under den østrigske Regerings Auspicier dannet særlig Komité, hvis Opgave er at virke for en snarlig Hjemsendelse af de Hundredtusinder af Krigsfanger, der endnu opholder sig i det europæiske og asiatiske Rusland.
Naar dette Opraab er sendt netop til danske Kvinder, beror det paa, at Danmark siden Foraaret 1917 har været Beskyttelsesmagt for det tidligere østrig-ungarske Rige, fra hvis Omraade ca. 90 pCt, af de paagældende Krigsfanger stammer.
En frygtelig Skæbne har ramt disse Fanger, om hvilke Verden næppe véd, at Størstedelen af dem paa 6te Vinter befinder sig i sibirisk Fangenskab, og for hvis Hjemsendelse ikke alene de indrepolitiske Forhold i Rusland og Sibirien, men ogsaa de umaadelige Afstande og Manglen paa Kommunikationsmidler lægger store Hindringer i Vejen.
Idet vi undertegnede, samtlige kvindelige Medlemmer af den danske Rigsdag, kvindelige Medlemmer af Dansk og Nordisk »Røde Kors« samt Formanden for Danske Kvinders Nationalraad udtaler vor varmeste og inderligste Sympati med Bestræbelserne for at hjælpe Fangerne til snarest at kunne vende tilbage til deres Hjem, lader vi de østrigske Kvinders Nødraab gaa videre herhjemme og ud over Verden, idet vi anraaber alle dem om Hjælp der maatte have Vilje og Evne til at bidrage til Løsningen af denne Livssag for de ulykkelige Fanger og deres saa haardt ramlt Paarørende og til at forskaane dem for en syvende Vinter i Sibiriens Øde.
København i Marts 1920.
Karen Ankersted, M. F.
Nina Bang, M. L.
Marie Christensen, M. L.
Mathilde Malling Hauschultz, M. F.
Marie Hjelmer, M. L.
Olga Knudsen, M. L
Helga Larsen, M. F., M. B.
Elna Munch, M. F.
Henni Forchhammer,
Danske Kvinders Nationalraad
Inger Gautier Schmit, M. L.
Michella Erichsen, Nordisk »Røde Kors«.
Cecilie Liitken, Medlem af »Det danske Røde Kors«’ Hovedbestyrelse.
