« Tilbage til søgeresultaterne
Børnesagens Fællesraads Møde
Den 11. og 12. Marts holdt Børnesagens Fællesraad Møde i Teknologisk Institut. Hovedinteressen samlede sig om første Dags Eftermiddagsmøde, hvor Emnet var „Hjemmet, Skolen og de Unge”, Talerne Kommunelærerinde Siegfriede Jørgensen og Sekretær i K. F. U. M. K. Hee Andersen. Denne mødte som Stedfortræder for den oprindelig fastsatte Taler Dr. med. Kjær Petersen, der havde sendt Afbud paa Grund af Sygdom.
Første Taler pegede paa Hjemmets store Betydning og paaviste Nødvendigheden af fyldigere Uddannelse for Pigebørnene. Anden Taler og den følgende Diskussion holdt sig i det væsentlige til det af Udvalget for Ungdoms værn udarbejdede Forslag.
Det hævdedes, at man i Arbejdet for at skabe bedre Kaar for den 14 -18-aarige Ungdom Gang paa Gang støder paa den Vanskelighed, at det paa Grund af manglende Overblik tit er umuligt at udfinde, hvor Hjælp og Vejledning især tiltrænges, saavel som at følge den enkelte Dreng eller Pige gennem disse vigtige Aar.
Hvad Alderen under 14 Aar angaar, er der i Skolen givet det fornødne Grundlag for at faa et saadant Overblik. Det vilde da være naturligt at knytte Bestræbelserne for de 14-18-aarige til det Arbejde, der allerede gøres af Skolerne.
Det forekom os, at en hel Del Uklarhed gjorde sig gældende med Hensyn til, hvordan Arbejdet skulde udføres. At dette, som saa meget andel Arbejde, vil komme til at hvile paa personlige Egenskaber, som ikke er saa forfærdelig mange givet, kan ogsaa volde Bekymring, da der skal mange til for at føre det ud i Livet. Allerede nu er der Lærer og Lærerinder, der paa egen Haand har søgt at holde Forbindelsen vedlige med Elever, der er gaaet ud af Skolen; men man kan vel gaa ud fra, at det er dem med de særlige Evner for denne Opgave. Deres fortjenstfulde Arbejde er ydet frivilligt - nu gaar Planerne ud paa at udvide dette Arbejde og danne faste Rammer om det.
Det foreslaas da, at der ved enhver Folkeskole føres en Protokol over de Elever, som udgaar af Skolen, indtil det fyldte 18. Aar. Denne Protokol føres af en dertil skikket og i Opgaven interesseret Lærer (Lærerinde) blandt Skolens Personale, der søges frigjort for en Del af sine Skoletimer.
Denne Vejleder har foruden at føre Protokollen følgende Opgaver:
1) 2-3 Gange om Aaret at indbyde de større Børns Forældre til Sammenkomster, hvor der søges iværksat Drøftelser mellem Skolen og Hjemmene om de Unges Valg af Erhverv;
2) i Løbet af det sidste Aar, i hvilket Eleverne gaar i Skole at sætte sig i Forbindelse med de enkelte Hjem for dels at faa Oplysninger om Hjemmets Planer med de Unge, dels ud fra Skolens Kendskab til Eleven i Særdeleshed og ud fra Kendskab til forskellige Muligheder for Erhverv i Almindelighed at vejlede Hjemmene;
3) nogle Timer i det sidste Skoleaar, eventuelt ved Besøg paa de paagældende Steder, at gøre Eleverne bekendt med dels forskellige Erhvervsvirksomheder, dels saadanne Institutioner, der staar aabne for de Unge, som f. Eks. kommunale Fortsættelseskursus, Folkehøjskoler o. s. v., o. s. v.
4) efter Barnets Udgang af Skolen ved alle til Raadighed staaende Midler at søge vedligeholdt Forbindelsen med det indtil det fyldte 18. Aar, og gøre sin Indflydelse gældende til den Unges Gavn. Det forudsættes, at „Vejlederen” bestræber sig for at staa i et saadant Forhold til Hjemmene og de Unge, at disse vil føle det naturligt at søge Raad og Hjælp hos ham (hende);
5) at søge dannet en eller flere Elevforeninger med Selvstyre for udgaaede Elever mellem 14 og 18 Aar.
„Vejlederne” danner et Fællesraad, byvis eller landsdelsvis, der samles én Gang halvaarligt til Drøftelse af Erfaring og Metoder.
Hver „Vejleder” indsender en aarlig Indberetning til Raadet om det udførte Arbejde.
Udgifterne afholdes halvt af Statskassen og halv af Opholdskommunen.