« Tilbage til søgeresultaterne
Formandsskifte i K. K. G
Københavns kvindelige Gymnastikforening har med Sorg set sin Formand, Frk. K. S. A. Præstgaard træde tilbage efter 17 Aars ihærdigt Arbejde for Foreningen.
Aldrig har noget Menneske mere selvfølgeligt indtaget en Førerstilling end netop Frk. Præstgaard i K. K. G. Hun var Bannermærket, hvorom Gymnasterne samledes; fra hende udgik de friske Impulser, det gode Humør og den sammenbidte Energi der sporedes helt ud til de alleryngste Ledere, som videre overførte lidt af disse Egenskaber til Eleverne efter Recepten »naar det regner paa Præsten« o. s. v.
At det har været et anstrængende Arbejde at føre Gymnastikforeningen frem til den Position, den nu indtager, vèd enhver, men man mærkede det aldrig paa Frk. Pr., derfor kommer hendes Tilbagetræden saa overrumplende for alle dem, der endnu i Aar paa Møder og Generalforsamlinger har nydt hendes straalende Vid og den Interesse, hvormed hun udviklede Foreningens Gang i det forløbne Aar.
Hvad man især kan være Frk Pr. taknemlig for er, at hun altid har haft Øjet aabent for, hvilken Gymnastik der var mest egnet for Kvinder, hvilken de vilde opnaa de bedste Resultater af, og at hun lukkede Foreningen op for nye Forsøg, naar hun deri fandt noget værdifuldt.
To betydelige Mennesker har viet Gymnastikforeningen deres bedste Kræfter, først Johanne Lund, derefter Frk. Præstgaard og den nye Formand, Gymantikinspektør Frk. Else Thomsen som har virket adskillige Aar for K. K. G. vil sikkert føre den videre i det givne Spor.