« Tilbage til søgeresultaterne

Endnu et Indlæg.

Af: A. Rosbak

« Se emneord

Foranlediget af Artiklen „Stats­hjælp til Familieforsørgere” vil jeg gerne fremkomme med nogle Be­mærkninger.

Det er en stor og smuk Opgave „Dansk Kvindesamfund” her har ta­get op, og det fortjener Tak for det store forberedende Arbejde, der er gjort.

Selv om det har lange Udsigter med at se det formulerede Lovforslag, lig­ge paa Rigsdagens Bord - dertil kræves sikkert endnu meget energisk Arbejde - stoler jeg dog paa, at Sa­gen ikke lader sig standse. Staten og Samfundet maa forstaa, at det ikke kan forsvares at behandle de Hjem, hvorfra de nye Kræfter skal hentes, som Stedbørn.

Men jeg vilde gerne paa det nuvæ­rende Tidspunkt henstille til Udval­get at drage Omsorg for, at der ikke begaas en ny Uret mod dem, der hid­til har været paa Skyggesiden, nem­lig mod dem, hvis Forsørgerpligter ebber ud omkring Tiden for Lovens Ikrafttræden. Disse bør selvfølgelig ikke slaas i Hartkorn med de ugifte eller de barnløse.                       

Naar man paa en ringe Indtægt har opdraget en Børneflok og sat alt ind paa at skaffe den gode Skolekundskaber uden anden Paaskønnelse eller Støtte fra Samfundets Side end Skatteprocenten af 100 Kr. pr. Barn og tilmed under disse Forhold har gennemgaaet Krigsaarenes fryg­telige Aareladning, da trænger man i høj Grad til at komme til Kræfter. Det vilde være en bitter Kalk at tømme, om man, naar man endelig var naaet til at kunne skaffe sig taalelige Kaar, i Stedet for fik et Skattepaalæg paa 50 pCt.

Saadanne Forsørgere maa jo sikres en Aarrækkes Fritagelse for Skatteforhøjelse og desuden en Efterbetaling under en eller anden Form.

I Haab om, at det ærede Udvalg vil give mig Ret i denne Betragtning, tegner jeg med megen Agtelse

A. Rosbak,

Telegrafkontrollør, Aarhus.

 

Vi er Hr. Rosbak meget taknem­melige for hans ovenstaaende Ind­læg, som vil blive overgivet Udvalget ang. Forsørgerhjælp til Overvejelse sammen med en Del andre Indlæg og Besvarelser, der Tid efter anden er indgaaet fra Kredsene.

For Udvalget er det af stor Værdi at blive gjort opmærksom paa de mange Detailler, som det vil være ganske nødvendigt at have Øje for og at ordne ved Sagens endelige Løs­ning.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner