« Tilbage til søgeresultaterne
Bemærkning til Fru Beenfeldts Artikel i forr. Nr. af „Kv. og S.”
Naar Fru B. i ovennævnte Indlæg skriver, at „det ses (af Udvalgets Redegørelse) med stor Tydelighed, at der end ikke har været ringeste Tvivl hos Udvalgets Medlemmer om, at saadan offentlig Understøttelse af Forsørgere i Fremtiden burde finde Sted,” saa vil vi gerne pege paa, at det første Spørgsmaal, vi i Redegørelsen udtrykkeligt har stillet, netop er det-
Er Samfundsforholdene saaledes, at Stat og Kommune er interesseret i at hjælpe Familieforsørgeren?
Og at vi i de efterfølgende Linier har givet Udtryk for, at der naturligvis foreligger den Mulighed helt at afvise Tanken ud fra den Opfattelse, at Børnenes Opdragelse er en Privatsag, som det kan og bør overlades den enkelte Familie at ordne. Til denne Mulighed kommer vi i Redegørelsens 2. Spalte under 2) tilbage, idet vi dér atter antyder, at det efterfølgende er betinget af, at man tager det Standpunkt, at Forsørgerhjælpen fra Staten (Kommunen) bør ydes.
Med disse Bemærkninger har Udvalget netop ment at give Udtryk for, at det selv var ganske neutralt ogsaa i dette Spørgsmaal og fuldstændigt overlod dets Besvarelse - ligesom de øvrige Spørgsmaals Besvarelse - til Medlemmerne.
At Hovedvægten i Redegørelsen er lagt paa den Eventualitet, at Hjælpen skal gives er ganske selvfølgeligt, idet der ud fra den Forudsætning foreligger en hel Række af Muligheder og Udveje, for hvilke der maa gøres Rede, mens der jo ikke vilde være noget at drøfte i denne Henseende, hvis man tog det Standpunkt at afvise Tanken om Statshjælp m. v. til Familieforsørgere.