« Tilbage til søgeresultaterne

En Bog om Boligsagen

« Se emneord


Paa Initiativ af „Norsk Forening for Boligreformer” afholdes den 18. og 19. en Kvindernes Boligkongres i Kristiania.

Det er ingen Tilfældighed, naar den første Taler paa Programmet er den engelske Dr. Marion Philips, heller ikke at hendes Foredrag har Titlen: „British Women and Hausing Pro­blem”, et Problem, der har Aktuali­tetens Interesse over hele Verden, men i England optages med særlig Kraft.

Det er ikke alene Boligmangelen, der venter paa at blive afhjulpet, men Fortidens Synder paa Bolig-Spørgsmaalets Omraade har med­ført saa megen social Elendighed, at Nutiden forstaar, at her er et For­hold, der maa bødes paa, om det ikke skal gaa rent galt.

Dr. Marion Philips vil sikkert havt meget at lære os Skandinaver. Eng­lænderne har indset, at Boligsagen kan der ikke flikkes paa lidt hist og her, og at dens Løsning er en Samfundssag, der maa foregaa planmæssigt og efter brede Maal - fremfor alt maa Boligstandarten blive en anden.

I England vedtoges for et Aars Tid siden en ny og radikal Boliglov. - Denne Lov paalægger alle Kommuner at sikre sig Bebyggelses-Terræn, og den giver Adgang til Ekspropriation af Jord, hvorved Priserne vil blive holdt inden for rimelige Grænser. Kommu­nerne forpligtes til at indsende Planer over Bebyggelse og først og fremmest til at skaffe de fornødne Midler til Ud­bedring af daarlige Boliger. Planerne skal godkendes af Statens Boligraad. Findes der saa daarlig og forældet Be­byggelse, at Udbedring ikke vil føre til et tilfredsstillende Resultat, paaby­der Boligraadet i stor Udstrækning Rasering af saadanne Bygninger, til­dels uden Erstatning til Ejeren.

Saa godt som alle Planer om Nybebyggelser i England gaar i Retning af de saakaldte Havebyer, hvor der til hvert Hus hører en god, stor Have. Beboelsen bestaar af ca. 5 Værelser med Bad, 2 Vær. med Køkken i 1ste Etage og 2 til 4 Soveværelser i 2den Etage.

For at Huslejen i de nybyggede Lejligheder ikke skal blive væsentlig højere end før Krigen, giver Stat og Kommune store Summer til Nedsæt­telse af Lejen. Husene ejes og admi­nistreres af Kommunerne, saa Speku­lation i Leje og Salg er udelukket.

At der findes engelske Planer for Be­byggelse, der rækker ud over de Ga­rantier Havebyerne byder paa, fremgaar af den nylig udkomne Bog: „New Town”, udgivet af „The New Town Council” ved J. M. Dent. Bogen giver en interessant Skildring af, hvordan man tænker sig Fælles-Systemet ført videre ud i en Art ideel Stat, hvor Ide­aliteten dog skal gro ud af engelsk Jord og være sund nok til at bære Virkeligheden.

Forfatteren giver ikke alene Anvis­ning paa paatænkte Reformer i Boligspørgsmaalet, men han tager Sig­te paa Reformer, der skal føre til et Fremtids-Samfund, og hvor man indenfor al Arbejdsdrift vil søge at samle Erfaringer fra alle Slags cooperative Sammenslutninger og ud­drage og bruge deraf, hvad der vil kunne fremme de Opgaver, man har sat sig med Hensyn til i den ny By at støtte hinanden i aandeligt og ma­terielt Fællesskab.

Bogen ender med en Appel til alle dem, som man ønsker skal interessere sig for Sagen, og her henvender man sig ogsaa med Tillidsfuldhed til Kvin­derne, som dem af hvem, man venter sig Forstaaelse af de store Planer.

Forfatteren kommer ind paa alle mulige Spørgsmaal, der berører Nuti­dens Samfundsliv; en Del falder na­turligvis ind under specielt engelske Forhold, men meget har Interesse og­saa hos os, hvor Bolig-Spørgsmaalet om end i mindre Dimensioner er brændende.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner