« Tilbage til søgeresultaterne
Ægteskabsloven i Landstinget
K. K. Steincke, Ordføreren for Socialdemokratiet, indledede med Tak „til de gode Mænd og Medlemmer af den skandinaviske Familieretskommission, hvis to store Betænkninger, henholdsvis om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning og om Ægteskabets Retsvirkninger, har dannet det værdifulde Grundlag for det her foreliggende, vel gennemarbejdede Regeringsforslag. Disse ti Betænkninger bugner af Viden, lyser af Indsigt og strømmer over af en Retfærdighedsfølelse, der næsten undertiden tangerer Formalisme og Naivitet.”
Hr. Steincke beklager, at en nødvendig Begrænsning af Stoffet hindrer ham i Imødegaaelse og Kommentarer til „den Heksedans, der fra forskellig Side har været opført i Pressen, og ogsaa udenfor Pressen, i Anledning af dette Lovforslags Fremkomst, en Diskussion, der i hele sin Ensidighed og Fanatisme næsten staar Maal med Forhandlingsformen indenfor de mindre lykkelige Ægteskaber, og som tilmed ikke har saa overvældende stor Betydning for de rent praktiske Overvejelser, som vi her skal beskæftige os med. Thi det drejer sig jo for Lovgivningsmagten ikke om at udveksle Dybsindigheder af filosofisk eller æstetisk Karakter, men om en ren praktisk Ordning af de ydre Samlivsforhold for Ægtefællerne, om den retlige Ramme, indenfor hvilken det ægteskabelige Liv med alle dets Glæder og Sorger, Tvivl og Kampe skal udfolde sig. Man begaar ved dette, som i saa mange andre Retsforhold, den Fejl at tro, at det er Loven, der skaber Menneskene, in casu Ægtefællerne, medens Forholdet dog næsten altid vil være det, at Loven er uden væsentlig Betydning for selve Livet, og at det vil være komplet uden Betydning for alle gode og lykkelige Ægteskaber, hvorledes dette Ægteskab formuleres.”
Personligt udtalte Hr. Steincke sig som „Tilhænger af Ægteskabet som Samfundsorden og absolut Modstander af den Facon paa hvilken man behandler Ægteskabet i Dele af Litteraturen og Pressen, i Operetter og Revyer”, men hævdede, „at en nøgtern Kritik af de foreliggende Lovforslag paa ingen Maade kan føre til det Resultat, at Forslaget, saaledes som det er blevet paastaaet, skulde indeholde en Begunstigelse af Løsheden eller Ansvarsløsheden eller en Krænkelse af Ægteskabets Idé. Egentlig indeholder Forslaget kun et Forsøg paa at stille Ægtefællerne lige overfor hinanden og overfor Retssamfundet, et Forsøg paa at hindre, at den, der faktisk eller økonomisk har Magten indenfor Ægteskabet, misbruger denne Magt, et Forsøg paa at højne den gifte Kvindes Stilling i Ægteskabet, at højne den i hendes egen, i Mandens og Samfundets Øjne, hvilket i høj Grad tiltrænges, og endelig et Forsøg paa at knække Mandfolkemoralen og Mandfolkebrutaliteten.” Loven staar for Taleren som en „Slags Advarsel mod letsindige Ægteskabers Indgaaelse, den vil, om den gennemføres, ikke gøre det i den Grad som tidligere til et Lotterispil for Kvinden at knytte sin Skæbne til en Mand, men maaske i noget højere Grad gøre det til et Lotterispil for Manden, navnlig for en Mand med Mandfolkenatur.
Om man paa enkelte Steder er gaaet for langt ud i Lovforslaget kan omdisputeres, de omhandlede Bestemmelser har kun Betydning for de daarlige Ægteskaber, særlig i de daarlige Ægteskaber i de rigeste Dele af Befolkningen i Overklassen, i den store, brede Befolkning er der hverken, Tid eller Lyst til at slaas om, paa hvilken Maade Pengene skal formøbles igen.”
(Fortsættes).