« Tilbage til søgeresultaterne
Ude fra
Resolutioner fra Kvindernes Boligkongres i Kristiania
1.
Kvindernes Boligkongres, bestaaende av 350 stemmeberettigede kvinder fra det hele land, henstiller indtrængende til statsmagterne nu at ta virksomme skridt til boligsakens løsning.
Samfundet har forlængst indset sin pligt til at skaffe skoler, samferdselsmidler, sykehus, politi o. s. v., mens tilfredsstillelsen av boligbehovet hittil væsentlig har været overlatt til det private initiativ.
Vi kvinder mener at dette behov er det allervigtigste og det som før noget andet maa tilgodesees.
Statsmyndighederne maa først og fremst sørge for det tilstrækkelige antal boliger. Staten maa iverksætte undersøkelser som kan danne grundlag for en bedømmelse av de forskjellige behov, som skal tilfredsstilles ved hjælp av den arbeidskraft og den kapital landet kan opbyde. Indtil behovet for boliger er tilfredsstillet, maa der gjennemføres en regulering av al byggevirksomhet med forbud mot unødvendige byggeforetagender, heri indbefattet luksusbygninger.
I forbindelse med en planmæssig bekjæmpelse av bolignøden, maa stat og kommune sørge for en effektiv kontrol med priserne paa byggevirke, om nødvendig ved overtagelse av ledende bedrifter i de forskjellige brancher. Det henstilles ogsaa til staten som landets største skogeier at bidra til at prisen paa trævirke bringes ned til et normalt prisniveau.
Til avhjælpelse av den øieblikkelige bolignød indføres en effektiv boligrationering. En progessiv luksusskat indføres paa leiligheter, som efter sin størrelse vilde komme ind under en eventuel boligrationering, men som av praktisike grunde ikke kan rationeres. Skatten anvendes til boligbyg-ning.
En effektiv grundværdistigningsskat indføres og indtægtene av denne saavelsom av en ekstraskat paa de store formuer og indtægter anvendes til boligbygning, nedskrivningsbidrag og utbedring eller rasering av boliger som autoriteterne anser utjenlige til ophold for mennesker.
Vi kræver lovbestemmelser som sikrer opnævnelsen av mindst 2 kvinder, saavel i statens som i kommunens boligraad.
Der maa sørges for, at de boliger som opføres, tilfredsstiller moderne krav m. h. t. luft, sol og renslighet og til at husmødrenes arbeide kan utføres paa en letvint og praktisk maate. Den forcerte boligbygning maa ikke ske paa bekostning av boligenes soliditet og hjemmenes praktiske indretning.
Vi skal herunder særlig peke paa følgende:
1) Det idelle er alt hver familie har sit eget hus; men hvor der ikke er adgang til at skaffe dette, maa der ialfald sørges for at der blir saa faa utvendige rum til fælles bruk som mulig.
2) Hvert hus eller leilighet skaffes saavidt mulig sit eget jordstykke.
3) Alle leiligheter skaffes sol og maa kunne gjennemluftes.
4) Leiligheterne gjøres saa rummelige at forældrene faar sit og barn av forskellig kjøn sine særskilte soverum.
5) Eget bad til hver leilighet, bekvemt placert.
6) Alle leiligheter, forsynes med tilstrækkelige opbevaringsrum for matvarer (spisekammer med direkte lufttilgang og kjelderrum), klæskott, vaskerum, tørkerum. Vor tids tekniske hjælpemidler, saasom, gas og elektricitet maa komme de tusen hjem tilgode.
II. Kvindernes elektricitetspolitik.
1. Statstilskud til kommuner og kommunale sammenslutninger i disses arbeide for at ta elektriciteten i hjemmenes tjeneste.
2. Paa statsbudgettet opføres som ny selvstændig post: Større bevilgninger til utbygning av vasdrag med sigte paa hjemmenes behov.
3. Eksport av elektrisk energi maa kun finde Sted under forutsætning av, at det indenlandske behov samtidig kan tilgodesees.
4. Stat og kommune i fællesskap sikrer hjemmene det tilstrækkelige kvantum billig elektrisk energi til lys, kokning og opvarmning.
5. a. Stat og kommune fører kontrol med produktion, (fordeling) og salg av elektrisk energi og materiel saaledes at dette kan bli let tilgjængelig og saa billig som mulig for alle hjem.
b. Elektriske maskine, komfurer o. s. v. forsælges gjennem elektricitetsverkene direkte til konsumentene mot avbetaling i forbindelse med gjældende strømpris.
6. Oprettelse av elektrisk prøvehjem, indførelse av standardtyper paa elektrisk materiel.
7: Mindst to kvinder skal indvælges i saavel lands- som fylkeselektricitesskommissionerne.
I forbindelse hermed sendtes til „Den norske Ingeniør- og Arkitektforening" følgende henvendelse:
„Kvindernes boligkongres bestaaende av 400 stemmeberettigede kvinder fra det hele land retter herved en indtrængende henstilling til Den norske Ingeniør og Arkitektforening, om ved bygning av boliger at ta hensyn til følgende minimumskrav fra kvinderne:
1) Der hvor det ikke kan skaffes hver familie sit eget hus, maa der sørges for at der blir saa faa ut-vendige rum til fælles bruk som mulig.
2) Alle leiligheter skaffes sol og maa kunne gjennemluftes.
3) Eget bad og egen utslagsvask til hver leilighet, bekvemt og frostfrit placeret.
4) Alle leiligheter forsynes med tilstrækkelige opbevaringsrum for matvarer (spisekammer med direkte lufttilgang og kjælderrum), klæskott, vaskerum, tørkerum.
6) Indredning av kjøkken og andre arbeidsrum for husmoren gjøres saa arbeidssparende som mulig.
Efter Boligkongressen
har Fru Kjeldsberg, Formand i Komiteen for Kvindernes Boligkongres, modtaget nedenstaaende Skrivelse fra Hr. Generalsekretær Gierløff, - dateret 25. Maj 1920.
Da hovedstyrets formand er bortreist, tillater jeg mig paa denne uofficielle maate overfor Dem som komiteens formand, overfor hvert enkelt av komiteens medlemmer og komiteens sekretær at fremføre en hjertelig tak for og lykønskning med kvindernes boligkongres. Jeg har været medvirkende ved en god del boligkongresser her og i utlandet, men jeg er fuldstændig sikker paa at denne „Kvindernes boligkongres" var en av de bedst forberedte, bedst gjennemførte og kanske den i sine virkninger mest betydningsfulde av dem alle. Jeg fulgte kongressen ganske nøie fra første stund til sidste, og de mange aldeles ypperlige indlæg saavel som den resolutte stemning og ledelse som bar kongressen, kan efter min mening ikke vurderes høit nok.
Naar det ofte heter at de norske kvinder trænger politisk træning og modning, har denne kongres bestyrket den opfatning jeg for længe siden hat git uttryk for, at som ingen anden sak er boligsaken egnet til at gi kvinderne saadan træning og modning - ja meget mer end det: saasnart en urgammel, omend nu først erkjendt, kvindesak som denne blev gjort til gjenstand for en kvindekongres, utfoldet kvinderne en solid tænkning og social modenhet, en sans for realiteter og et blik for det væsentlige, som virket som en stor og løfterik oplevelse for den som i boligsaken sætter sit største haab til kvindernes fremtidige indsats. Jeg kan heller ikke tro andet end at en saa helt igjennem vellykket kongres som denne, viet dagens store forgrundsproblem, i høj grad maa tjene til at gi vor kvindeverden en øket politisk selvbevidsthet og ansvarbevisthet i de store samfundsspørgsmaal.
Vil ikke de store kvindeorganisationer gaa sammen om at opnævne en kvindernes permanente boligkomite til at føre saken videre?
Med tak og lykønskning,
Ærbødigst Chr. Gierløff.
En ung, norsk Dame, Frk. Ellen Rolfsen, konstitueret Bibliotekar ved Drammens Folkebibliotek er blevet ansat ved Nationernes Forbunds Bibliotek. Frk. R. har studeret i Amerika ved Bibliotekarinstitutet i Albany, hendes ny Ansættelse gælder fra 1. Juli og foreløbig vil hun blive bosiddende i London.
