« Tilbage til søgeresultaterne
Lad os sætte Nøjsomhed i System
Kvinderne har opnaaet store Rettigheder, men det forpligter, og Tiden er inde, hvor vi maa gaa forud og vise vor Evne og Vilje til samfundsgavnligt Arbejde, og til at tage Samfundets økonomiske Omstændigheder i Betragtning.
Det, der skal redde og styrke Samfundet økonomisk og moralsk, er, at vi alle betragter det som vor uafviselige Pligt for en Tid at nedsætte vort Forbrug til del mindst mulige og yde alt det Arbejde, vi paa nogen Maade formaar.
Kvinderne bør alle som en i l-2 Aar ofre sig for Samfundet ved energisk Arbejde og ved at nedsætte deres Forbrug til det yderste. Det vil jo medføre, at Priserne paa Varer og Arbejdskraft bliver normale og at Forbrug og Produktion kommer i rimeligt Forhold til hinanden.
Det skulde for os alle i dette Tidsrum være en Æressag at klæde os saa billigt som muligt. Man kunde jo som Arbejdsdragt paa Kontor, i Forretning dg i Hjemmet indføre en Slags Uniform og enhver Kvinde med Samfundsfølelse og Forstaaelse af Tidens Alvor, vilde sikkert med Glæde bære en saadan Dragt, og ved sit gode Eksempel bevirke, at Ødselhed og unødig Pragt for en Tid bandlystes til Gavn for hele Samfundet.
Ligeledes maatte vi i samme Tidsrum formindske Forbruget i Hjemmene, forsage al dyr Selskabelighed, indskrænke os paa alle Maader. Enhver Husstand, der kan, bør udføre alt Arbejdet i Hjemmet uden fremmed Hjælp, og de store Hjem maa indskrænke deres Hjælp til den absolut nødvendige.
Ungdommen og Børnene maa ogsaa nedstemme deres Fordringer og vise Pligtfølelse, det vilde sikkert for dem være et uvurderligt Gode om vi lærte dem at indse, at Nøjsomhed og Livsglæde gaar godt i Spand, og som bekendt virker Eksemplet bedre end Ord.
Hvis vi for Alvor sætter Nøjsomhed i System vil det gavne Samfundet uhyre, thi, som en stor Finansmand har sagt, det er ikke ved de store Indtægter, men ved de smaa Udgifter, at man klarer sig.
