« Tilbage til søgeresultaterne
Ude fra
Norge.
En Kvinde i Stortinget.
Den for Kristiania valgte Repræsentant i det norske Storting er bleven Statsminister, og hans Suppleant, Frk. Karen Platou, rykker derved op i hans Plads.
Frk. Platou er stærkt socialt interesseret og er bl. a. Medlem af J. G. W. s Udvalg for Kvinders Selverhverv.
Ny Lønningslov for Telegrafetaten.
Mellem de norske Telegrafistinder hersker i Øjeblikket en meget forstaaelig Forbitrelse. Den nu vedtagne nye Lønningslov for det norske Telegrafvæsen er ogsaa for Kvindernes Vedkommende paa flere Punkter af en saadan Natur, at man maa forbavses over, at der virkelig i vor Tid kan bydes de kvindelige Borgere i et Land noget saadant.
Efter de Oplysninger, der foreligger for Red., er Forholdet det, at der er ansat ca. 400 Kvinder i den norske Telegrafetat som Telegrafister, og ca. 200 Mænd. Nu opretter den nye Lov en Stilling - Telegrafekspeditør -, hvori alle Mændene og - ca. 100 Kvinder rykkes op! Herved vil ganske unge mandige ansatte rykke op forbi Kvinder, der har gjort ca. 20-22 Aars Tjeneste i Etaten. Man beraaber sig fra Styrelsens Side som Begrundelse, at Mændene har gennemgaaet en udvidet Udannelse, som kun nogle af Kvinderne har faaet - - - men forbigaar samtidig i Stilhed det Faktum, at Mænd, der manglede denne udvidede Uddannelse, lige indtil nu uden videre er avanceret ind i de højere Stillinger!
De kvdl. Telegrafister er efter mange Aars Tjenestetid avancerede til Telegrafister, og de har protesteret i en Skrivelse til Stortinget mod nu, efter indtil 22 Aars Tjeneste i forskellige Klasser indenfor deres Etat, igen at blive placeret i en Begynderstilling, hvilket naturligvis har vakt den største Bitterhed og Harme hos det kvindelige Telegrafpersonale.
Ogsaa paa andre Punkter frembyder denne Lov, fra et Kvinde-Synspunkt betragtet, et afskyeligt Skue!
Der oprettes Fuldmægtigpladser, delte i 3 Grader, I, II og III, og under disse en 4. Grad - - - som er beregnet for de - faa - Kvinder, der indlægger sig en saa ualmindelig Fortjeneste, at de faar Lov at avancere udover Ekspeditør-Stillingen!
At der oprettes 5 Klasser af mandlige Telegrafbestyrere, før Turen kommer til endnu 3 lavere lønnede Klasser af kvindelige Telegrafbestyrere, falder skønt i Traad med Lovens øvrige Behandling af det kvindelige Personale. For Kuriositetens Skyld skal blot nævnes, at en kvindelig Telegrafbestyrer III lønnes lavere end - et mandligt Inkassobud!
At et Telegrafbud I er højere lønnet end den højst lønnede af de 3 Telegraftistinde-Klasser, der (naturligvis) danner Lovens „nederste Ende”, kan herefter ikke forbavse.
Det er en dejlig Lov! Og man forstaar de kvindelige Telegraftjenestemænds Planer om herefter at stoppe op for Tilgang af kvindeligt Personale til Etaten.
Men hvor har de norske Kvindesagsforeninger været henne i denne Tid? Og var det ikke en Idé for dem at forsøge det Samarbejde med Kvinderne i Erhvervene, som vi med saa stort Held her i Landet har optaget?
Valgskoler i England.
De engelske Kvinder er utilfredse med de ved de første Valg opnaaede Resultater og arbejder nu ivrigt paa at forbedre disse ved næste Valg. For at opnaa dette har „Women’s Freedom League” rejst en stor Bevægelse for at opdrage Kvinderne i politisk Henseende og bibringe dem alle for Valgene nødvendige tekniske Kundskaber.
„Kvindevælgerforeninger” holder „Valgskoler”, der afholder Prøvevalg. Foreningens enkelte Medlemmer træder sammen i „Partier”, vælger Kandidater og gennemfører en hel „Valgkampagne”, - holder Vælgermøder og søger at overbevise og overtale de enkelte Vælgere. Paa denne Maade opnaar de den fornødne Slagfærdighed, øver sig i Valgpropaganda, og ved Vælgermøderne uddannes de i Kendskab til de parlamentariske Former. Da der ved disse „Generalprøver” til Slut ogsaa stemmes, hersker der den største Iver paa de engelske Kvinders praktiske „Valgskoler”.
Mon dette ikke var en Idé for D. K.s Kredse?
Tschekoslovakiet.
De kvindelige Medlemmer af det tschekoslowakiske Kammer har fornylig - uden Hensyn til Nationalitet og Parti - afsluttet en ganske ejendommelig Overenskomst.
De har alle frivillig forpligtet sig gensidigt til ikke mere at komme med Afbrydelser eller Tilraab, fordi disse erfaringsmæssigt let udarter til Ondskabsfuldheder, og fordi de skader Kamrets Værdighed.
Blot Kvinderne overalt paa denne Maade vilde vise sig som Forkæmpere for bedre parlamentarisk Skik!
