« Tilbage til søgeresultaterne
FORHANDLINGERNE PAA FÆLLESMØDET
I. Dag.
Til Ordstyrer vælges Frk. Kaja Jensen, Vejen.
Formanden: Inden vi begynder vort Forhandlingsmøde, skal jeg paa F. S.s Vegne foreslaa Tillidsmændene at vælge Fru Astrid Stampe Feddersen til D. K.s Æresmedlem. Paa sidste Fællesmøde nedlagde Fru Stampe Feddersen af Helbredshensyn sit Hverv som Medlem af F. S. Vi vidste, at dette ikke betød, at Fru Stampe Feddersen lukkede sit Sind for D. K.; det har saa stor en Plads i hendes Hjerte, at det vil leve i hende, saa længe hun selv lever. Og i D. K.s Historie vil Fru Stampe Feddersens Navn og Arbejde altid indtage en Plads i allerforreste Række. Fru Stampe Feddersen hører til de faa, der har grebet Kvindesagens Idé og trængt ind til Kærnen i denne Idé - den fyldte hende med Tro og Begejstring, fordi hun forstod, at det, der kaldtes Kvindesagen, var Livets Sag, Mandens, Kvindens og Barnets Sag. Ved sit Arbejde, ved sin Idealisme, ved sin Trofasthed vil hun staa som et lysende. Eksempel for os alle, og det er kun en fattig Tak, vi i Dag bringer hende ved at vælge hende som Æresmedlem. Jeg beder alle de Tillidsmænd, der giver F. S.s Forslag deres Tilslutning om at give dette Udtryk ved at rejse sig til Ære for Fru Stampe Feddersen.
Fru St. F. længe leve! (Forsamlingen gav Forslaget fuld Tilslutning).
Fru Stampe Feddersen (modtages med Haandklap): Jeg takker D. K. for den Ære, der vises mig. Min Vilje og min Kærlighed til D. K. har været stor, men mine Evner har desværre ikke strakt langt nok til. I mit Livs Aften er det mig en stor Glæde at være Vidne til, at D. K. er vokset til et stort Træ, og at det nu har faaet Lov at vokse ind i Sønderjylland. Jeg er vis paa, at dette vil give D. K. nyt Blod. Sønderjyderne kender til Troskab mod Idealet.
Diskussion om Formandens Beretning.
Rebekka la Cour Madsen, Vejen, støttet af Sigrid Krogh Jensen, Viborg, rettede en Kritik mod Fællesstyrelsen i Anledning af Formen, under hvilken Skolesagen var udsendt til Afstemning i Kredsene og protesterede imod, at det, at man undlod at stemme, blev taget for Tilslutning.
Den rejste Kritik blev imødegaaet af D. K.s Næstformand, Joh. Andersen, Mosegaard.
Udvalgsberetninger.
D. K. og Familieforsørgerne.
Elisa Petersen, Næstved, gjorde som Udvalgets Ordfører Rede for det Arbejde, der var udført, i Overensstemmelse med, hvad tidligere er refereret her i Bladet.
Elisa Petersen fremsatte derefter de Bemærkninger, hun som menigt Medlem af D. K. kunde ønske at gøre til Sagen.
Efter nogle indledende Betragtninger, hvori hun tog Afstand fra at sætte Hjælpen til Familieforsørgerne i Forbindelse med Ligelønsprincippets Gennemførelse, udtalte hun, at de Unge burde beskattes gennem Staten og de indvundne Penge bruges til indirekte Hjælp til Familieforsørgerne. Direkte Tilskud er af det onde og nedbryder Ansvarsfølelsen - det er usikkert, om et saadant Tilskud anvendes rigtigt; vi maa bort fra dette System igen. Lønnen maa sættes efter, at en Familie skal kunne leve deraf. De unge, der efter at have stiftet Familie, faar færre rede Penge mellem Hænder, maa lære at sætte Tæring efter Næring - det er det sundeste. Med Tilskud følger Tilsyn. Jeg vil ikke fremme Statens Indgreb i Hjemmenes Liv og er Modstander af Tilskud fra Staten med Tilsyn fra Staten - et Tilsyn, der ogsaa let vil virke udemokratisk.
Jeg er derimod Tilhænger af, at der gives Familieforsørgere al den indirekte Hjælp, som kan ydes.
Staten maa sørge for en god, og forebyggende Børneforsorg, for god Skolegang, Skolebespisning, Skolelæge m. v. Ogsaa Ungdomsskolen har sine Krav til Staten - og hvilken økonomisk Lettelse vilde ikke en Nedsættelse af Forbrugsskatterne betyde for en Familie med mange Børn.
Et rent og klart Kvindesagskrav, som vi med vort Program i Haanden kan vise hen til, kan Kravet om Tilskud til Familieforsørgerne aldrig siges at være. Og vil vi samle Kvinder af alle Anskuelser, saa maa vi være forsigtige med at tage Spørgsmaal op, der kan splitte.
D. K. bør fortsætte ad sin gamle Vej - arbejde for forebyggende Børneforsorg, for gode Skoleforhold, for Skattelettelser o. l. - alt noget, der i høj Grad kommer Familieforsørgerne til gode.
Jeg tror ikke paa Tilskudets Velsignelser.
Marie Egebjerg, Vejle: I meget føler jeg mig enig med Elisa Petersen. - Fra Vejle har man bedt mig fremsætte en skarp Protest mod Fru Lemches Forslag til Forsørgerhjælp. Tænk Dem, at en ugift Lærerinde af 3000 Kr. Indtægt skulde betale 1000 Kr. i Skat! Skulde vi give saa meget til andres Børn uden selv at have Glæden af Børnene. Vi vil ikke unddrage os Skat, vi vil gerne give meget, men vi vil, at der skal være Mening i det.
Henriette Beenfeldt, København: Fru Arenholt sagde i Gaar i sin Beretning, at hun antog, vi ikke kunde blive enige om dette Spørgsmaal indenfor D. K. Jeg mener, at Børnenes Tilvejebringelse og Opdragelse maa være en Privatsag og protesterer mod, at Staten bliver Medforsørger. Det er en Fejl at fratage Individerne Ansvarsfølelse. Børnene faar ikke Hjemfølelse, naar de delvis forsørges af Staten. Jeg troede, det var en af D. K.s Opgaver at bevare Familielivet.
Helga Tardini, Gentofte: Jeg fraraader Tilskud fra Stat og Kommune. Folk trænger til at faa Ansvarsfølelsen vakt og til at lære, at de selv maa bære Konsekvenserne af deres Handlinger. I gamle Dage kunde Folk lægge noget til Side og Børnene kunde iøvrigt forsørge deres Forældre, naar de blev gamle - Alderdomsunderstøttelse var ikke nødvendig. Vi maa indrette os paa at kunne opdrage vore Børn selv. Vi skal opelske Familielivet - skal vi endelig have Understøttelse til Børnene, lad det saa blive ved Forsikring; men lad os komme væk fra al den Understøttelse, der nu gives. (Stærk Tilslutning).
Vilhelmine Madsen, Nyborg, bragte en Udtalelse fra Medlemmerne i Nyborgkredsen: Medlemmerne udtalte sig imod direkte Tilskud, idet det hævdedes, at Forældrene bør have det økonomiske og moralske Ansvar for Børnene; man ønskede gratis Undervisning og Undervisningsmateriale for alle Børn og Skattelettelser for Forældre med mange Børn og mindre Indtægter.
Gyrithe Lemche: Jeg synes ikke, at E. Petersen og jeg er saa uenige. Jeg er ikke selv Tilhænger af direkte Tilskud, fordi Tilsyn er uheldig. Det har gjort mig ondt, at enligstillede Kvinder protesterer mod at betale Skat til andres Børn, det har ikke gjort dem større i mine Øjne. Elisa Petersen siger: „dette er ikke Kvindesag", hvad skal man da sige om de andre Sager: Alimentation, Spørgsmaalet om at lette den ugifte Kvinde Forsørgelsen af Barnet og Sager ang. Undervisning, som D. K. altsammen har taget op. Spørgsmaalet har Interesse for Mødrene, der maa bære tunge Byrder under de nuværende Forhold. Det vilde være daarlige Husmødre, der opdrog deres Børn daarligere, fordi de fik et Tilskud af 200 Kr. for hvert Barn. Vi forringer ikke Ansvaret ved at give dem Lettelse. Det er ikke noget nyt at tage fra de enligstillede og give til Forsørgerne. I det gamle Rom - hvis Love paa saa mange Punkter har tjent som Mønster for Nutidens Lovgivning - har vi Præcedens derfor.
Hedvig Sonne Hald, Frederikshavn: Man maa gaa tilbage til den første Begyndelse og sige: hvis Samfundene er saadan stillet, at Forsørgerne gennemgaaende trænger til Hjælp, saa er der noget galt i Samfundene. Derfor maa vi ind paa Spørgsmaalet om, hvordan Samfundsforholdene bringes i Lave. Der ligger jo Roden til alle Skader. Naar der tales om Skattelettelser, saa staar straks hele Skattesystemet for os, det Skattesystem, der forekommer mig at være en af de værste Fejl, det Skattesystem, der maa og skal friste hæderlige Folk til Snyderi, der tager Hvid og Skilling fra dem, hvor Indtægten kan overses, mens andre kan unddrage sig baade fra den høje Ende og fra den tilsyneladende lave Ende, hvor høje Skatter lægges paa nyttige Virksomheder, saa der spørges, om det kan betale sig at fortsætte, hvor andre Skatter blot kan overvæltes paa Forbrugerne, saa Priserne stiger om Kap med Forsørger- og Dyrtidstillæg, hvor der ihvertfald tages fra den ene og gives til den anden, uden at det paa nogen Maade kan kontrolleres, om det har noget med Ret og Retfærdighed at gøre. Jeg vilde saa gerne, at Staten holdt sig til Begrebet Retfærdighed, det Ord D. K. med Rette har brugt om lige Ret lige Vilkaar for alle, og lod alt, hvad der hed Barm-
hjærtighed - udover Hjælp til hjælpeløse, aandssvage osv. - blive hos den private Godgørenhed. Lad Landene tage sine Skatter som Afgift af Landets Hjælpekilder, dets Skove, Miner, Vandfald, Agerjord, Grunde, Jernlejer, som er alle Menneskers Gave fra Himlen, og hvis Indkomster hober Rigdomme sammen paa Privathænder, og lad Statens Love blot sikre, hver at beholde, hvad han fortjener, hverken mindre eller mere. Saa vil der ikke mere behøves Forsørgertillæg, og saa bliver vi fri for det frygtelige, at Staten skal gribe mere og mere ind i alle vore personlige Forhold, med Tilskud og den deraf følgende Kontrol.
Men vil vi ikke dette, vil vi beholde vort forfejlede Skattesystem, saa vil Samfundsforholdene ikke bedres, og saa tror jeg nok, vi maa skride til Forsørgerhjælp i en eller anden Form. Men dette fører aldrig i det lange Løb til det gode.
Nanna Voigt, Varde, yder Fru Lemche Tilslutning. Tror at det har gjort stor Skade, at Ligelønnen kom alene, mener, at Mødrene maa have Hjælp, de mangler noget, de kan kalde deres eget. Staten griber ind paa saa mange Omraader, hvorfor da ikke paa dette. Slutter sig til, at D. K. arbejder for rigelig Hjælp til Forsørgere.
Ulrikke Mathiesen, Kbhvn., taler om Vanskelighederne ved at faa Børnene uddannede og de Ofre Mødrene fra de smaa Hjem maa yde som personligt Arbejde udenfor Hjemmet.
Asta Iversen, Lyngby: Det er ikke Forsørgerne, men Børnene vi skal tænke paa; heller ikke Embedsmændenes Gage er tilstrækkelig til at de kan give deres Børn en ordentlig Uddannelse. Børnene koster mere efter det fyldte 14. Aar end før.
Marie Schultz, København: Fru Elisa Petersen belyste Spørgsmaalet udmærket fra alle Sider. Hun bemærkede til sidst, at en Familie med en stor Børneflok kan sidde bedre i det end en Familie med faa Børn og samme Indtægt. Jeg protesterer mod Steinckes Forslag, der gaar ud paa at give stor Præmie for stor Børneflok og at give større Tilskud til det sidste end til det første Barn, skønt vi alle ved, at det første koster mere end de følgende. Tvivler om at det er til Gavn for Samfundet, at der fødes mange Børn, men peger paa det uheldige i at unge faar samme Løn som ældre .. man ser overalt talrige Beviser for, at de misbruger de mange Penge. Der bør snarest gøres noget for at forhindre dette, den eneste Vej er tvungen Tilbageholdelse af en Del af Lønnen."
Marie Egeberg, Vejle: Jeg synes, Fru Lemche var stræng mod os enligstillede. Vi vil gerne yde til Forsørgertillæg eller Moderløn, men protesterer mod den store Skat Fru L. har foreslaaet. Mange af os har paataget os at støtte en Moder eller Søskende.
Nanna Dencker Christensen, København; Naar det er Tilfældet, at Lønnen i Statens Lønningslov og for Haandværkere er fastsat saaledes, at den er tilstrækkelig for en Familie, hvor bliver saa de betrængte Familieforsørgere af. De faar jo ikke mindre ved at andre faar lige saa meget. Vi kan ikke rette os efter, hvad Misundelse dikterer Folk. Vi enligstillede betaler jo paa saa mange Maader for Børnene, f. Eks. Hjælp til Skolepenge, Sygepleje, Værgeraad. Glem ikke, at vi ikke har Familielivets Glæder.
Anna Westergaard: Der skal lyde endnu en Røst fra de enligstilledes Lejr. De vil gerne give Ofre til denne Sag, de har indset, at det kan blive nødvendigt. Vi har ikke kæmpet for Ligelønnen for Pengenes Skyld, men for Ærens Skyld.
Elisa Petersen: Det glæder mig, at Fru Lemche nu er enig med mig. I en Artikel i Tidens Kvinder har Fru L. anbefalet en Kombination mellem Skattelettelse og Tilskud. Jeg vil spørge, om Fru L. har frafaldet dette Forslag.
Gyrithe Lemche: Det kunde se ud som om jeg vippede. Nej det gør jeg ikke, men jeg har peget paa forskellige Veje, men staar selv, hvor jeg stod, paa Fradrag fra den skattepligtige Indtægt. Der er stor Forskel paa direkte Tilskud og Skattelettelse. Det første frister til Misbrug, medens man ikke kan handle letsindigt med Lettelsen. Forslaget om Rabat paa Varer ønsker jeg ogsaa overvejet. Jeg er glad over, at F. S. ikke vil ophæve Udvalget. I 1918 foreslog jeg, at D. K. nedsatte dette Udvalg, fordi jeg syntes, det var rigtigt, at vi ved Siden af Ligelønsspørgsmaalet tog dette op og tog det op i Tide.
Elisa Petersen: Vi er altsaa ikke enige. Fru Lemche ønsker stadig direkte Tilskud. Jeg spørger som Ordfører for Udvalget, om Fællesmødet ønsker, at Udvalget skal fortsætte sit Arbejde uden dog at foretage direkte Skridt i denne Sag, skal blive siddende og følge Sagens videre Udvikling. Forsamlingen gav sin Tilslutning hertil.
Børneudvalget.
Elisa Petersen: I 1919 indgav D. K. som det vil være bekendt en Indstilling til det Udvalg, der er nedsat for at fremsætte Forslag til Revision af Børneloven og til Revision af Lov om Tilsyn med Plejebørn, først i den allerseneste Tid har det nedsatte Udvalg afgivet Betænkning. Selve Værgeraadsloven forstaar jeg, vil give Værgeraadene mere Myndighed - og jeg tvivler heller ikke om, at der vil blive gjort endogsaa meget for at fremme den forebyggende Børneforsorg. Derimod er jeg temmelig sikker paa, at vort Krav om et uddannet Plejetilsyn sorterende under Kredslægen ikke vinder frem - der synes at herske en Tyrkertro paa det private Tilsyns Velsignelser.
I Aarets Løb har vi været en Del inde paa, hvad der kan ydes af forebyggende Forsorg for den 14-18aarige Ungdom - vi havde i den Anledning til Formandsmødet anmodet Forstander Bech om at tale om Ungdomsværn.
Vi har rettet en Anmodning til det af Børnesagens Fællesraad nedsatte Udvalg om at faa en Repræsentant ind i Udvalget, dette lykkedes os ogsaa, idet Fru Charlotte Hansen har tiltraadt Udvalget som D. K.s Repræsentant.
I Tilslutning til Spørgsmaalet om, hvad der kan gøres for at værne de 14-18-aarige, mener vi, at offentlig Dans særlig maa kalde paa vor Opmærksomhed.
De offentlige Danselokaler har, siden vi havde den lovbeskyttede Prostitution været søgt og søges fremdeles af Alfonser og usædelige Mænd og Kvinder, og enhver kan forstaa, hvilken Fare unge sædelige Kvinder løber ved at deltage i offentlig Dans, hvor saadant Publikum kommer.
Vi har derfor anmodet Københavnskredsen om at undersøge, hvad der kan gøres for at værne de unge, der vel vil danse, men dog derfor ikke ødelægges moralsk.
Endvidere har vi bedt Københavnskredsen om atter at tage Spørgsmaalet om kommunale Dagplejehjem for betalende Mødres Børn op. Manglen paa Plejehjem gør sig nemlig i stærkere og stærkere Grad gældende i København. Københavnskredsen har svaret os, at den vil tage disse Spørgsmaal op.
Sigrid Krogh Jensen, Viborg, paataler det uheldige i, at Folk kun skal have Plejetilladelse, naar de har Barnet Døgnet rundt, derimod ikke, naar de kun har det om Dagen.
Ulrikke Mathiesen, Kbhvn., anker over, at det nu er forbudt Enker at have mere end l Plejebarn.
Fru Fogh: Folk burde opmuntres til at tage Børn i Pleje, de store Plejehjem gør megen Gavn, men der er ikke Plads. Spørger om Folk skal have Tilladelse, naar de adopterer et Barn eller ikke faar Betaling for det.
Charlotte Hansen: Paa Børnesagens Fællesmøde paa Nyborg Strand d. 1. og 2. Juli repræsenterede jeg Dansk Kvindesamfund.
I Anledning af Overværgeraadsformand, Overretsassessor Bruns Gennemgang af Betænkningen fra „Udvalget til Revision af Børneloven og Plejebørnsloven" udtalte jeg, at jeg ansaa det for givet, at den ene af de to Inspektører, der ønskedes ansatte for at have Tilsyn med Forsorgens Gennemførelse, skulde være en Kvinde. - Overretsass. Brun fandt dette Ønske rimeligt.
Dansk Kvindesamfunds Ønske om, at Tilsynet med Plejebørn fremtidig burde være lønnet, syntes man ikke at have taget Hensyn til i Kommissionsforslaget, hvad jeg beklagede.
Da Kommissionen bl.a. foreslog Politiforbud mod Drenges Tobaksrygning, fremhævede jeg Ønskeligheden af et Forbud mod, at unge Piger - ihvert Fald under 16 Aar - fik Adgang til offentlige Danselokaler.
Dette mit Ønske vandt Forsamlingens Tilslutning.
Elisa Petersen: Det er rigtigt, at der ikke er Tilsyn med Dagplejebørn. D. K. ønskede et vejledende uddannet Plejetilsyn. Indenfor Værgeraadskredse er der stor Tro paa det private. Skønt Bedsteforældre i Reglen ikke saa godt kan opdrage Børnebørnene, faar de næsten altid Tilladelse.
Eftermiddagsmødet.
Til Ordstyrer vælges D. K.s Formand.
Kvindesagens Opgave overfor Hjemmenes Arbejde.
Fru Berg-Nielsens Foredrag, der i sine Hovedlinjer falder saa nøje sammen med, hvad D. K. altid har ønsket og fremdeles vil arbejde for i denne Sag, vil senere blive optrykt her i Bladet. Det gik i korte Træk ud paa, at
1) der burde gives alle Kvinder Adgang til at lære det huslige Arbejde,
2) der skulde ordnes et Fagstudium med afsluttende Fageksamen i Husgerning for de Kvinder, som vil gøre det huslige Arbejde til deres Erhverv, og endelig
3) at Staten burde oprette et Husholdnings-Univversitet, der ved videnskabeligt Forsøgsarbejde kan fremme en samfundsmæssigt økonomisk og rationel Udvikling paa Husholdningens Omraade samt være til Gavn og Støtte for de i det praktiske Arbejde virkende Husmødre og Husholdningsledere.
Rebekka la Cour Madsen, Vejen, udtaler sig imod tvungen Husgerningsundervisning og er glad for Fru Berg Nielsens Udtalelser i denne Retning. Tror ikke paa Betydning af Oprettelse af et Husholdningsuniversitet. Retter en kraftig Appel til Mødre og Husmødre om at ændre deres Syn paa det huslige Arbejde og lære de unge Hjemmets Arbejde.
Anna Anthoni, Helsingør: Det har glædet mig at høre Fru Berg Nielsens Foredrag. Vi trænger til et Husholdningsuniversitet, det vil skabe Respekt for det huslige Arbejde.
Gyrithe Lemche takker Fru Berg Nielsen for hendes Trofasthed i denne Sag. Det var paa Fællesmødet i Odder at Fru B. N. drog den dristige Parallel imellem Husholdning og Landbrug, den Tanke som jeg i Dansk Kvindesamfunds Historie har kaldt „B. B. N.s Kongstanke". D. K. gjorde ikke Tanken til sin den Gang - men nu er Øjeblikket kommet. Jeg takker Fru Berg Nielsen, fordi hun atter lægger denne Tanke som en Hæderskrans til D. K. Vi maa yde Fru B. N. Anerkendelse og takke fordi hun har været trofast mod sin Ide.
Pastorinde Lycke, Rødding: Jeg takker for, at vi Sønderjyder er indbudt og for den Imødekommenhed, der er vist os. Jeg vil gerne føre et Problem frem, som ikke kan undværes. Fru Lemche talte i Gaar i sit Foredrag om Kvindens Arbejde i Hjemmet i Fortiden. Da var det mere betydningsfuldt end nu, hun havde derigennem en Magt i Samfundet, som ingen tænkte paa at berøve hende. Men saa kom de gode Tider - paa en Maade - de tog Arbejdet ud af hendes Haand, gjorde Livet lettere, men mere ansvarsløst. Under Krigen kom vanskelige Kaar igen. Der er i Kvindernes Natur og Opdragelse Grundværdier, der gjorde, at de var dygtige til at tage de Opgaver op, som nu lagdes paa deres Skuldre. De maatte gøre Mændenes Arbejde, og de maatte tage de gamle huslige Arbejder op igen i Hjemmene, som at koge Sæbe, lave Kartoffelmel, koge Sirup, spinde og væve. De maatte selv løse alle saadanne Opgaver. Det viste sig, at saa snart Nødvendigheden var der, saa var Evnerne der ogsaa. I min Ungdom var der et Arbejde, der hørte Kvinderne til, som de nu har mistet. Den Gang havde vi dygtige Mejersker paa ansvarsfulde Poster. Saa kom de store Sammenslutninger - hvad skete der - der blev oprettet Mejeriskoler for Mænd, som fik godt lønnede Stillinger. Kvinderne var for beskedne, de lod dette Arbejde tage fra sig. Det har ført til dette, at vi siden den Tid har hørt Klager fra Mændene over, at ingen Piger vilde malke - men hvorfor i al Verden skulde Pigerne være saa villige til at malke, naar Mændene vil skumme Fløden, - der er intet Perspektiv i det Arbejde mere for Kvinderne. „Jeg henstiller, at D. K. tager Oprettelse af en Mejeriskole for Mejersker op til Overvejelse."
Ordstyreren stiller sig ved Pastorindens Side paa Talerstolen og takker hende, fordi hun med sin Deltagelse i Diskussionen har indledet Samarbejde mellem D. K. og Sønderjyderne. Vi er mødtes i vor Arbejdsdag med Forstaaelse af Kvindesagen. Tak for det, De lærte os, Deres Indlæg var fuldt af ægte Forstaaelse af Kvindesagen.
Charlotte Hansen bemærkede i Anledning af Fru Berg-Nielsens Forslag: Det maa være enhver Kvindes Pligt at kunne Begyndelsesgrundene i Husvæsen, Barnepleje og Hjemmets Sygepleje. Derimod maa det være ganske ligegyldigt, hvordan hun skaffer sig denne Viden, enten det saa bliver i Hjemmet, Skolen, Husholdningsskolen eller gennem en Plads i et Hjem. Ligeledes maa det være ligegyldigt, i hvilket Tidsrum hun skaffer sig den nævnte Uddannelse. Men Staten skal fremtvinge, at enhver Kvinde er i Besiddelse af denne Kundskab, og Staten kan opnaa dette ved at bestemme: „at ingen Arbejdsgiver maa tage en Kvinde i sin Tjeneste, ligesom hun ej heller maa indgaa Ægteskab, førend hun har aflagt tilfredsstillende Prøve i de nævnte Fag. Som Arbejdsgiver opfattes ikke de Personer (Husmødre), der netop bibringer Kvinder den nævnte Uddannelse.
Derved vilde opnaas: at den unge Pige som Regel fik det sunde, legemlige Arbejde i en Tid, da hendes Legeme udvikles fra Barn til Voksen, hvad der ogsaa vilde være af moralsk Værdi for de 14-18-aarige; af mange unge Kvinder ved at blive ført ind i det huslige Arbejde vilde vælge dette til Erhverv; at Kvinden fik en elementær Viden, paa hvilken der kunde bygges videre, hvad enten hun tog det huslige Arbejde op som Erhverv eller giftede sig; at den Udgift, Staten vilde faa i Retning af Tilskud til Kursus, Husholdningsskoler og til de Kommissioner, for hvem Prøven skulde aflægges, blev minimal; at Hjemmene vilde faa huslig Hjælp, da dette vilde blive den naturligste Form for Undervisningen, og endelig af det huslige Arbejde blev værdsat saa højt som det maa og skal, hvis Samfundet skal bevares.
Johanne Andersen: Hjemmenes Døtre skal ud i Hjemmenes Arbejde; de unge Piger vil gerne fritages saa for det ene, og saa for det andet, de maa ikke holde sig for gode til noget husligt Arbejde. Fru Berg-Nielsen pegede paa Videnskabens Betydning - ikke for at den skal blive den herskende, men fordi den skal blive os til Hjælp. Jeg har altid anerkendt Idéen i Fru Berg-Nielsens Forslag, men frygter for, at de, der hører det for første Gang, vil misforstaa Fru Berg-Nielsen. Sønderjyderne maa ikke tro, at vi er mere optaget af at faa videnskabelige end af at faa praktiske Husmødre.
Anna Bransager Nielsen, Roskilde: Vi har stadig drøftet Husholdningssagen ved vore Fællesmøder. Synes De ikke, der er Grund til at tage fast Standpunkt til Sagen. Jeg beundrer Fru Berg-Nielsens Arbejde, men kan ikke følge hende. Lad os tage Spørgsmaalet om obligatorisk Uddannelse i Husgerning op til Drøftelse i Kredsene. Jeg tror det koster Staten langt mere, at der er saa mange daarlige Husmødre, mener selv, at alle unge Kvinder skulde uddannes i Husgerning i l Aar enten i Hjemmene eller paa en Skole.
Pastorinde Lücke, Rødding: Især i Købstadhjemmene er det vanskeligt at faa Børnene til at hjælpe i Huset.
Hele Kunsten ligger i, at man skal lade dem begynde, naar de kun er 6 Aar gamle, saa er de ikke bange for at faa skidne Hænder, og vi har Lov til at sige: „du skal." Der er Arbejder i ethvert Hjem, som et Barn kan gøre - Drenge saa vel som Piger.
Marie Schultz, Kbhvn.: Er Modstander af kvindelig Værnepligt - vi vil ikke tvinges til husligt Arbejde, men vil kæmpe for Lov til at udvikle os i den Retning, vi har Lyst til.
Anna Bransager Nielsen, Roskilde: Jeg tror det koster Staten langt mere, at der er saa mange daarlige Husmødre, jeg mener selv, at alle unge Kvinder skulde uddannes i Husgerning i l Aar enten i Hjemmene eller paa en Skole.
Anna Westergaard: Maatte stemple ethvert Forsøg paa at hæmme Kvinders Adgang til økonomisk Selvstændighed gennem Erhvervene som fjendtligt mod Kvindesagen, og maatte særligt tage Afstand fra det her sigtende Punkt i Chal. Hansens Forslag. Taleren advarer D. K. mod at lade sig drive bort fra den rene Kvindesagslinje, fordi Arbejdskraft mangler i Hjemmene - et Fænomen, der er internationalt, og som det ikke er D. K.s Opgave at raade Bod paa, og da navnlig ikke ved at forsøge at støtte en Særlovgivning for Kvinder, som kan blive skæbnesvanger for hele Kvindesagen, der jo fra sin Oprindelse mest af alt hviler paa Kvinders økonomiske Frigørelse, deres Adgang til Arbejde. Vil spørge de tilstedeværende Husmødre, om de dog ikke har saa megen Kærlighed til Gerningen i deres Hjem, at de meget vilde have sig frabedt, at Hjemmene bliver gjort til Tvangsarbejdsanstalter og Arbejdet til Tvangsarbejde for unge Kvinder, der ikke har Lyst til og ikke egner sig for saadan Gerning, men dog skal tvinges til at tage den op.
Birgitte Berg-Nielsen: Jeg tror, at vi, som er her til Stede, i Hovedsagen er enige. Vi skal se at faa Husholdningssagen ordnet paa en saadan Maade, at Evnerne udløses. Vi faar aldrig Kvinder til husligt Arbejde, naar de véd, at de skal sulte, naar de bliver 40 Aar. Vi skal skabe dem en Stilling, efter at de har gennemgaaet en Læretid. Alle andre Fag er videnskabeligt underbygget, vi maa fordre, at Staten hjælper os Husmødre til, at vort Fag ogsaa bliver det.
Formanden forelægger følgende Resolution til Diskussion:
1) D. K.s Fællesmøde i Vejen 1920 udtaler under Henvisning til D. K.s tidligere Arbejde i denne Sag sin Tilslutning til Tanken om, at der gives alle unge Kvinder Adgang til gennem husligt Arbejde i Hjemmene eller ved Uddannelse paa en Efter- eller Ungdomsskole at tilegne sig Uddannelse i huslig Gerning, dels for at gavne deres legemlige Udvikling og dels for at dygtiggøre dem som Fremtidens Husmødre og Mødre. Mødet retter derfor den alvorligste Appel til alle Hjem og Mødre om at hjælpe til at lede Udviklingen i denne Retning.
2) D. K. anbefaler, at der ordnes et Fagstudium med afsluttende Fageksamen i Husgerning. Grundlag for denne Husholdningseksamen skal være mindst 2 Aars praktisk Arbejde i et eller flere Hjem og l Aars Undervisning paa en Husholdningsskole.
3) D. K. ønsker, at Staten opretter et Husholdningsuniversitet, hvor man ved Forsøgsarbejde og anden videnskabelig Forskning søger at oparbejde en Husholdningsvidenskab særlig af økonomisk Værdi.
Ragna Schou foreslaar i Stedet for Husholdningsuniversitet: Landbohøjskole.
B. Berg-Nielsen: Dermed er det ikke givet, at der er Forsøgsarbejde knyttet dertil.
Meta Hansen: Universitet omfatter alle Videnskaber (univers), foreslaar videnskabelig Husholdningshøjskole.
Meta Hansens Ændringsforslag vedtages
Resolutionen som Helhed vedtages enstemmigt.
Kvinderne og de politiske Valg.
(Uddrag).
Hulda Pedersen: Var det første Folketingsvalg efter den ny Grundlov af 1915 en Skuffelse for Kvinderne, saa gav Valget den 26. April i Aar Anledning til en endnu dybere Skuffelse for os, og bedre gik det ikke ved Valget den 6. Juli, skønt vi nu havde faaet den ny Valglov, som giver os saa meget større Chancer end før.
Ved Valget 1918 fik vi 4 Kvinder valgt ind i Folketinget, ved Valgene i Aar svandt disse 4 ind til 3; værre endnu gik det med Antallet af vore kvindelige Kandidater: 1918 opstilledes 41, i Aar ved det første Valg 18 - altsaa mere end Halvdelen gik tabt.
Naar Aarhuskredsen har ønsket at faa dette Spørgsmaal: Kvinderne og de politiske Valg frem til Behandling her i Dag, saa er det for, at vi skulde hjælpe hinanden med at finde Aarsagerne til dette Forhold, og for at vi muligt kunde finde Midler til at ændre det.
Det er allerede bleven tydelig fremhævet i vort Blad, af Skylden først og fremmest findes hos Kvinderne selv, og det er fuldkommen rigtigt. Skylden er først og fremmest vor egen. Vi har nu ganske samme politiske Rettigheder som Mænd, og vi maa derfor selv tage Ansvaret og Skammen, om vi ikke er os dette vort Ansvar bevidst og gør Brug af denne vor Ret.
Formelt er Mænd og Kvinder nu stillet ganske ens i politisk Henseende - men rent praktisk talt staar vi endnu meget forskelligt. Og lige saa sandt, som det er, at det skorter Kvinderne paa Vilje, Initiativ- og Sammenhold i denne Sag, lige saa sandt er det, at de Biveje er stenede, som vi maa vandre, om vi skal hævde vor Ret til den makadamiserede Landevej, som i Tidernes Løb er bleven anlagt for de hidtidige mandlige Rigsdagskandidater.
For mig staar det imidlertid saadan, at netop nu forud for Valget til det Folketing, som i de kommende Aar skal behandle saa mange væsentlige Love, ikke blot for os vigtige Love (Ægteskabsloven og Kvinders Adgang til g. Emb.), men for hele Landet vigtige Love, at netop nu er det et saare gunstigt Øjeblik for os til at gøre et Arbejde. Det, det derfor nu gælder om, er, at Kvinderne finder’hinanden i et praktisk Arbejde for, at hvert af de politiske Partier eller Løsgængergrupper faar opstillet mindst l Kandidat i hver af Landets Amtskredse. Naar vi dette, og det kan naas, saa har vi skabt de nødvendige praktiske Betingelser for, at Kvinderne, om de vil det, kan vælge et passende Antal kvindelige Rigsdagsmænd. Lad mig gentage det. Det, vi efter min Mening skal samle vore Bestræbelser om, er, at Kvinder, D. K.s Medlemmer og Ikke-D. K.s Medlemmer indenfor hvert Parti eller Løsgængergruppe finder hinanden i et Samarbejde for at faa opstillet saa mange Kvinder som muligt indenfor hver Amtskreds Landet over.
For at være sikker paa, at vi alle forstaar hinanden, vil jeg gøre opmærksom paa de vigtigste Forandringer i Valgloven af 11. April 1920.
Før den Tid foregik Valgene i Enmandskredse og efter Flertalsvalg, nu i Flermandskredse, store Kredse, og efter Forholdstalsvalg, og Vel at mærke efter et Forholdstalsvalg, som giver Vælgerne Lejlighed til, om de ønsker det, at vælge imellem ikke blot Partier, men ogsaa mellem Personer, idet Vælgerne ikke behøver at stemme paa hele Listen, men paa den Kandidat paa Listen, som de foretrækker frem for alle de andre.
Nu bliver Sagen saa den, hvorledes skal Kvinderne indenfor de forskellige Lejre i hvert Amt finde hinanden. Og dertil vil jeg straks svare; jeg mener ikke „D. K." som saadan kan eller skal klare denne Sag. Men naar jeg alligvel er med til at bringe Sagen frem her, saa er det, fordi jeg mener, at ethvert af „D. K.s Medlemmer, som her er til Stede, skal føle sig kaldet til hjemme i sin Kreds at rejse denne Sag. Og enhver maa tage fat straks. De maa bruge enhver tænkelig Lejlighed til at bringe Sagen paa Bane. Vi maa have fat i Kvinder af de respektive Partibestyrelser for sammen med dem i god Tid at overveje, hvilken Kreds vi skal udse os.
Ja, det var egentlig kun det, jeg foreløbig vil sige om Folketingsvalgene. Mindst l Kvinde opstillet i hvert Amt og Gruppe og Arbejdet gjort af „D. K.s Enkeltmedlemmer i Forbindelse med andre politisk interesserede Kvinder.
Men saa er der Landstingsvalgene, og der er saa igen 2 Ting: Valgmandsvalgene og selve Landstingsvalget.
Det er en stor Fejl af Kvinderne, at de ikke i deres Egenskab af Vælgere har arbejdet for at gennemføre D. K.s Krav om 2. og 4. Plads og en Trediedel af Resten paa Valgmandslisterne. Det kan ikke alvorligt nok lægges Kvinderne paa Sinde næste Gang at sørge for, at Valgmandslisterne faar deres gamle Udseende fra 1918.
Den anden Side af Sagen, Landstingsvalget, er naturligvis meget afhængig af Valgmandsvalgets Udfald, men selv de faa kvindelige Valgmænd, som trods alt dog bliver valgt ogsaa denne Gang, selv de kan, hvis de forstaar deres Ansvar og bruger deres Talegaver, bidrage mægtigt til, at vi hævder Stillingen fra sidst. Ingen af Kvindernes Repræsentanter maa glide ud, hvilket Parti hun saa tilhører. Vil man i et enkelt Tilfælde have hende ombyttet med en anden, saa vær saa god, blot det bliver en Kvinde. Heller ikke vore Suppleanters Stilling maa forringes, for derved forringes Chancerne for Fremtidens Kvinder. Altsaa, I kvindelige Valgmænd, som skal vælges den 30. Juli, gør Eders Pligt.
Ordstyreren begrænser Taletiden til 5 Min.
Marie Egebjerg, Vejle, bringer Tak til D. K. for det ekstraordinære Fællesmøde i Fredericia. Havde tidligere været bange for at komme ind i en Baas, men følte den Gang, at det af Hensyn til Arbejdet var nødvendigt at melde sig ind i et politisk Parti. Det lykkedes os den Gang at faa en Kvinde indvalgt i Landstinget i 5te Landstingskreds.
Julie Højmark, Bering, har paa sit Forslag om at faa en Kvinde opstillet faaet det Svar fra sit Parti, at de saa kunde miste et Mandat.
Caroline Bie, Horsens: Det er det vigtigste af alt, hvad vi drøfter her, hvorledes vi skal faa Kvinder valgt, det er Midlet til at naa vore Maal. Der er for faa Kvinder i de politiske Partier, og de møder ikke. Foreslaas der endelig opstillet em Kvinde, beder hun om at komme nederst paa Listen. Havde haabet, at D. K. kunde have hjulpet os gennem Gruppering allerede ved dette Landstingsvalg. D. K. burde virke for Listevalg.
Helga Tardini, Gentofte: Vi kommer aldrig i Gang, førend vi opstiller Kvindelister. Jeg mener ikke, vi skal gøre det paa Grund af Mistillid til Mændene, men fordi det har Værdi at faa Kvinder ind, som kan fremsætte de kvindelige Synspunkter.
Elisa Petersen: Jeg kan ikke indrømme Hulda Pedersen, at Chancerne for Kvinderne er større nu med den ny Valglov. Hvis vi havde faaet store Kredse, havde det været en Forbedring; nu har jeg f. Eks. kun Indflydelse paa, hvem der opstilles i min Opstillingskreds, men ikke paa, hvem der opstilles i de andre af Amtskredsens Opstillingskredse.
Karen Lykke, Esbjerg, slutter sig til Elisa Petersen. Det er nødvendigt, at der kommer Kvinder ind, f. Eks. af Hensyn til Børnelovgivningen. Havde i Foraaret været Nævning i Kolding som eneste Kvinde i Anledning af to Sædelighedsforbrydelser. Uagtet de to unge Piger, det var gaaet ud over, var næsten ødelagt, var der Stemning for mild Straf. Havde talt for, at Forbryderen blev interneret paa Livstid, men de fik mild Dom begge. „Jeg indfrier hermed mit Løfte til de to unge Piger at anraabe D. K. om at virke for, at Sædelighedsforbrydere dømmes strengere."
Kirstine Jensen, Aalborg: Man bør agitere i sin Omgangskreds for at faa Kvinder ind i de politiske Partier, det er Kvinders Ret og Pligt at møde dér - der møder saa sørgelig faa, uagtet der ikke er Tvivl om, at Kvinder kan faa stor Indflydelse dér, naar de blot ikke er for krasse.
Fru Olsen, Hammelmose: Det er godt, at Hulda Pedersen stiller os store Maal. Vi skal paa vor Egn arbejde for at faa Kvinder med til Vælgermøder og faa dem til at tage Ordet.
Gyrithe Lemche: Det kan ikke interessere os at faa Kvinder, der staar udenfor D. K., ind paa Rigsdagen. Vi maa have Kvinder ind, som vi stoler paa i vor egen Sag. Jeg var glad over, at Fru Bie nævnte Grupperingen; hvis jeg kommer ind i Fællesstyrelsen, vil jeg arbejde for Grupperingen. Det er et stort Arbejde, og for at det skal nytte, skal vi være de mange og have mange Kredse.
Tyra Dyekjær, Grenaa: Vi skal ikke opstille Kvindelister, men gaa ind i Partierne. Har vi et Sted opnaaet, at en Kvinde er opstillet, maa vi sikre os, at hun ikke forbigaas ved næste Valg, f. Eks. ved Henvendelse til Amtsstyrelsen.
Kristiane Sjøreen, Aarhus: fraraader Kvindelister.
Hulda Pedersen: Vi er vist enige om, at Kvindelister vil vi ikke have. Vi skal arbejde sammen med Mændene; ved Opstilling af Kandidater maa vi gøre gældende, at Kvinder bør opstilles. Jeg mener, det vil være en Hjælp for Arbejdet, om vi vedtog en Resolution. Foreslaar Afstemning om, hvorvidt vi ønsker en saadan.
Det vedtages med 57 Stemmer for og 47 imod, at Fællesmødet ønsker en Resolution, den ændres ved Forhandling mellem Hulda Pedersen og Elisa Petersen og forelægges for Fællesmødet saalydende:
1) D. K.s Fællesmøde i Vejen 23.- 25. Juli 1920 opfordrer hvert enkelt af D. K.s Medlemmer til i Samarbejde med andre politisk og kvindesagligt interesserede Kvinder at arbejde for, at der ved det forestaaende Valg til Folketinget indenfor hvert af de politiske Partier og Løsgængergrupper opstilles saa mange kvindelige Kandidater som muligt. Erfaringen fra de sidst afholdte Folketingsvalg godtgør til Fulde, at et saadant Arbejde fra Kvindernes Side er nødvendigt, om et rimeligt Antal kvindelige Folketingsmedlemmer skal blive valgt ind i den danske Rigsdag.
2) I Anledning af Landstingsvalgene retter D. K.s Fællesmøde i Vejen 1920 en kraftig Appel til Kvinderne om at hævde D. K.s Krav ved Landstingsvalget 1918:
1) at Kvinder opføres paa sikre Pladser paa Valgmandslisterne,
II) at faa Kvinder opstillet til Valg til Landstinget.
Fællesmødet vedtog Resolutionerne (l Stemme imod).
Strengere Straf for Forbrydelse og dansk Humanitet.
(Uddrag).
Ellen Bang: Jeg vil bede Dem, naar De har glemt mit Foredrag, at huske det Motto, jeg har skrevet derover. Det er en Avisnotits fra københavnske Blade fra Oktbr. i Fjor, der i al sin Enkelthed lød som følger:
Sædelighedsforbryderen Einar Sørensen blev i Gaar efter at have tilstaaet, at hans Forbrydelse var et Lystmord, beværtet med Kaffe og Cigaretter!
Skønt jeg ikke tror, nogen har glemt Forbrydelsen: en 12 Aars Pige, som blev skændet og myrdet, vil jeg tilføje, at den Mand, der her er Tale om, er den saakaldte Jægersborggade-Morder.
Jeg agter her i Dag at tale om to Ting: Forbryderes Straf og den danske Humanitet! Den ubegribelige danske Humanitet, som sidder til Højbords i Dommerens Hjerte og i Folkets Sind: „Tag den hæsligste Forbrydelse: Sædelighedsforbryderens! Menneskedyrets! og se Dem om paa de Domme, der fældes - Humanitetens Aand slynger sig med enorm Kraft i Brechen for Forbryderen! - leder og forsker og gransker for at finde alt, hvad der i et blødsødent Menneskes Hjerne kan opstaa til Forsvar for Dyret, der har skændet og myrdet - om ikke sit Offers Legeme, saa dets Sjæl!
Sædelighedsforbryderens Ord troes, hans myrdede Offer afkræfter det jo ikke, Mordersken, der med en Klædesnor kvæler sin sovende Mand, beundres eller findes beundringsværdigt for sin Selvopholdelsesdrift og sit moralske Mod. Deklinationen af Verbet at beundre interesserer mig ikke, det var et andet Verbum, der burde bruges dér! Her var ikke Tale om en gammel Mor, hvem 30 á 40 Aars Samliv med en Drukkenbolt havde nedbrudt, her var ikke Tale om den Type, som kroget af Slidet i Herskabernes Vaskebalje i gamle Dage talte saa stærkt til vore Hjerter, Typen, som H. C. Andersen har skildret i sin gribende Fortælling: Hun duede ikke! - det var ikke en saadan Kvinde, der i et Nu havde følt, at nu kunde hun ikke mere - nej - det var, som Aviserne saa smukt skrev den lille Kvinde med det velfriserede Hovede, der af sin Fortjeneste af sit Liv i Utugt lægger 2 Tusinde Kroner op og sætter dem i Sparekassen til bedre Tider, der skifter Elskere, som hun skifter Strømper, hende er det, Københavns blødsødne Humanister foranstalter Rabaldermøde for og tænker paa at ansøge om Fritagelse for Straf, for at hun kan komme hjem til sine smaa Børn! Saa langt er vi nede i Danmark! Saa meleret er den danske Kvindes Retsbevidsthed, saa forvrænget af forloren Humanitetsfølelse er vort Blik paa Realiteter!
Hvorledes vil en Moder i vore Dage kunne lære sine Børn Retsbevidsthed, svare mig, hvo der kan.
Formaaede jeg kun at sige Dem, hvor jeg i alle andre Henseender har beundret den danske Kvindebevægelse gennem de sidste 25 Aar, og dog har vi her i Danmark i Løbet af l ½ Aar tre saa frygtelige Forbrydelser, som en 9 Aars Dreng myrdet af en københavnsk Løsgænger, Dom: 8 Aars Tugthus, - en 12 Aars Pige skændet og myrdet i Jægersborggade, Dom: 12 Aars Tugthus - og endelig en 7 Aars Pige mishandlet af en Forbryder, befængt med Kønssygdom, Dom: 60 Dages simpelt Fængsel, uden at danske Kvinder har rejst sig som en samlet Magt for gennem Lovens Straf, en Straf, der skræmmede, at fordre Sikkerhed for sine Børn.
Jeg vil yde mine Samtids Kvinder den Retfærdighed at sige, at det vistnok kun er et Mindretal, der i Aviserne har læst om en Straf af 60 Dages simpelt Fængsel, ellers var det jo simpelthen en Umulighed, at rettænkende Kvinder som Helhed kunde tie til en saadan Dom.
En Bevægelse, der af 33 Mænd og Kvinder fra min Hjemegn blev rejst for at arbejde henimod en Landsbevægelse, indstilledes kun, fordi det gennem københavnske Blade bekendtgjordes, at danske Kvinders Nationalraad vilde tage Sagen op.
Til min store Glæde hørte jeg underhaanden, at denne kraftige Aktion skulde ske, for at Dommen over Jægersborggademorderen efter energisk Appel fra Kvindernes Side skulde og maatte blive et Eksempel paa, at nu rejste den danske Kvinde sig.
Og saa kom Nævningerettens Dom over Jægersborggade-Morderen som et Næveslag mod alt, hvad der hedder Ret og Retfærdighed.
Mon der findes én eneste Kvinde i Danmark, uden at hun har følt en blussende Skam paa sit Køns Vegne? Jeg tror det ikke.
Fra Sædelighedsforbrydernes Lejr kom Takken for den humane Dom prompte 4 Dage efter i Form af den nye Sædelighedsforbrydelse i Fredericiagade.
Den ene Paragraf i D. K.s Program lyder jo paa at arbejde.for Sikkerhed for Kvinder og Børn ad Lovgivningens Vej, ud fra denne Paragraf retter jeg her i Dag som Talsmand for Tusinder og atter Tusinder af Mødre Landet over den Henvendelse til Dansk Kvindesamfunds Formand, dens Bestyrelse, dens Medlemmer:
Sæt en Rejsning i Gang, der kan samle hele Landets Kvinder i dette at fordre vor Straffelov skærpet overfor Sædeligheds- og ligeartede Forbrydere! Forlang Humanitetens lumre Øllebrødsfortolkning renset ud, kræv Internering paa Livstid for en Sædelighedsforbryder, men vel at mærke kræv den efter hans første Forbrydelse.
Det kan jo ikke være første Gang, De hører, at der i Aviserne har staaet om en Sædelighedsforbryder, der flere Gange tidligere har været i Konflikt med Loven.
Tænk et Øjeblik paa, hvad dette flere Gange tidligere rummer af Skændsel og Fortvivlelse for Mødre, hvis Børn har været Forbryderens Ofre.
Og endnu ét, inden jeg slutter:
Nu er en lille Del af vort elskede Sønderjylland kommet hjem, Gud være lovet for det!
I Genforeningens Morgenrøde ser vore Søstre kun det lyse hos os, men naar vi nu skal til at slide Dagliglivets Vadmel med hinanden, saa vaagner vore Søstre op en Dag og spørger os om den Sag, hvorom jeg har talt til Dem i Dag.
Dog, tro De mig, disse modbydelige Forbrydelser, som nu, under de laxe Love blomstrer saa frodigt her i Danmark, vil, saafremt Kvinder kan faa indført som Straf: livsvarig Internering efter den første Forbrydelse – uden nogen Benaadning for god Opførsel i Fængslet, bevirke en forsvarlig Nedgang i Forbrydelsernes Antal.
Og husk saa paa - først og sidst - enhver som her er til Stede, at enkelte er Du og jeg kun Enere, men enige er vi en Magt med Krav om Ret!
2. Dag.
Formanden vælges atter enstemmigt til Ordstyrer.
Lovændringer.
Formanden: Lige siden Fællesmødet i Aalborg har der fra mange Sider været et stærkt Ønske fremme om en Ændring af de nugældende Fællesloves § 4 ang. Bladet. Den lyder: „Kv. og Sf. er D. K.s Medlemsblad, det udgives og ledes af F. S., som dertil kan antage lønnet Medhjælp." Fra alle Sider har man indrømmet at den trængte til at ændres. Kv. og Sf. udgives af D. K. - ikke af F. S. - dette bør først og fremmest ændres. Endvidere var det ønskeligt, at der i Lovene indeholdtes en Udtalelse om, at Bladet skulde ledes i Overensstemmelse med D. K.s Program og Fællesmødets Beslutninger. Det har imidlertid været meget vanskeligt at opnaa Enighed om Forholdet mellem Redaktørens og F. S.s Ansvar og Myndighed, idet - som De vil erindre - et Udvalg paa sidste Fællesmøde med Fru Lemche som Formand og Karen Johansen, Holstebro, som Ordfører foreslog, at Redaktøren indadtil som udadtil alene var ansvarlig for Bladets Indhold og Ledelse. F. S. skulde blot ansætte og afskedige hende. Fra et Flertal af F. S. og ganske særlig fra Formanden blev det imidlertid fastholdt, at F. S. - i sidste Instans Formanden maatte have Ret til at gribe ind overfor Bladets Ledelse, at Formanden, der forøvrigt bærer Ansvaret for D. K., ikke paa dette vigtige Punkt kunde berøves al Ansvar og Myndighed, saa længe Kv. og Sf. var vort Medlemsblad.
Et andet Punkt, der gav Anledning til Uoverensstemmelse, var det ved den ny Redaktørs Ansættelse nedsatte Redaktionsudvalg, bestaaende af 3 af F. S.s Medlemmer. Den stærke Opposition, der fra et Mindretals, men et ret stort Mindretals Side, rejstes mod dette Udvalg, har ført til, at F. S. har besluttet sig til at ophæve dette Redaktionsudvalg; dets Betydning var efter F. S.s Opfattelse, ikke saa væsentlig, at vi vilde fastholde det, naar det gav Anledning til Misfornøjelse og Uro blandt vore Medlemmer, Redaktionsudvalget nedsat af F. S. er altsaa aflivet.
Angaaende en Ændring af § 4 er det lykkedes at opnaa Enighed mellem Repræsentanter for de modstridende Opfattelser, idet F. S. gennem sin Formand og Medlem af F. S. Fru Charlotte Hansen har forhandlet med Repræsentanter fra den anden Side: Fru Lemche og 3die Distrikt, og er enige om at indstille til Fællesmødet den paa Dagsordenen angivne Ændring af § 4. Ifølge denne er Redaktøren ansvarlig for Bladets Redaktion, bundet af D. K.s Program og Fællesmødets Beslutninger. Dersom Formanden mener, at Redaktøren ikke redigerer Bladet ad den i den ny § 4 anviste Retningslinie, kan Formanden rette Henstilling til Redaktøren, og dersom Redaktøren ikke vil bøje sig for Formandens Opfattelse, kan denne med F. S. Tilslutning suspendere og efter Kontraktens Udløb afskedige hende. Paa denne Maade er Forslagsstillerne enige om at fortolke den sidste Sætning i Paragrafen om F. S. Ret til at suspendere Redaktøren.
I den daglige Ledelse af Bladet er Redaktøren altsaa udadtil og indadtil den ansvarlige - kun i Tilfælde af, at Redaktøren - efter Formandens Mening gør Brud paa Programmet eller Fællesmødets Beslutninger - kan Formanden gribe ind som den, der har den afgørende Bestemmelse. Jeg tror, at alle vil være enige med Forslagsstillerne i at glæde sig over, at denne Kilde til Uoverensstemmelse hermed er ryddet af Vejen, og paa F. S. Vegne anbefaler jeg Tillidsmændene at vedtage Ændringen.
Anna Olesen, Repr. for 3. Distrikt: Det er mig en overordentlig stor Glæde fra dette Sted at bede Dem om at stemme for en Ændring af § 4. De véd fra tidligere Forhandlinger, at der har været nogen Uenighed om, hvordan den skulde opfattes, og disse Forhandlinger fæstede den Overbevisning hos mig, at Paragrafen maatte have en saadan Form, at den sikrede Medlemmerne Indflydelse paa Bladet, gav F. S. den Myndighed, der tilkom den og ikke hindrede Redaktørens Handlefrihed.
Gyrithe Lemche: Saaledes som § 4 nu er formet forekommer den mig antagelig. Nu er den i Overensstemmelse med D. K.s Traditioner. D. K.s Blad har aldrig været mere end et Medlemsblad. - Som Paragrafen nu bliver, bærer Redaktøren Ansvaret for Tonen i Bladet og er ansvarshavende baade overfor Presseloven og overfor D. K.s Medlemmer. Jeg skal udtale mig kort og anbefale Paragrafen. Der er kommet værdifulde Ord til, som skyldes Fru Stampe Feddersen: „Organ for Kvindesagen i Danmark". Vi er ikke mere det eneste Kvindeblad, vi skal nu forsvare den Stilling, vi har. Jeg takker F. S., fordi den er kommet os det Skridt i Møde og udtaler Ønsket om, at det skal blive til Gavn for D. K.
Ring Andersen, Svendborg, foreslaar Paragrafen vedtaget uden Diskussion.
Dette skete. Derefter vedtoges en Række Lovændringer, sigtende til Optagelsen af sønderjydske Kredse i D. K.
De vedtagne Lovændringer vil blive optrykt samlede i „Kv. og Sf."
Valg.
Birgitte Berg Nielsen, Formand for Valgstyrelsen. Navnene paa de indtil i Gaar Aftes foreslaaede Kandidater er følgende:
Til Fællesstyrelsen: Gyrithe Lemche,
Esther Carstensen.
Som Suppleanter for F. U.
Jonna Stampe Feddersen (nuv. Suppleant)
Christine Møller (do.)
Margrete Petersen (do.)
Esther Carstensen
Dagmar Nielsen
Ingeborg Hansen
Karna Nilssen
Ellen Bang
Sofie Balslev
Suppleanter for de løse Mandater:.
Christence Lyngby
Kirstine Holmsgaard
Dagmar Runge
Wilhelmine Madsen
Astrid Stampe Feddersen: Tillidsmændene har vel set, at der bliver en Plads ledig i F. S.; til denne Plads vil jeg foreslaa dem alle at stemme paa Gyrithe Lemche. Hvad hun har været for D. K. har maaske ikke alle straks faaet Øje for. Men jeg vilde gerne have Lov til med et Par Ord at pege derpaa. Om Gyrithe Lemche kan man med Sandhed sige, at hun har givet sit Liv i en Idés Tjeneste, og den Ide er Kvindesagen. Som trofast Hustru, Husmoder og Moder til 9 Børn var hendes Tid jo stærkt optagen. Men hun havde store digteriske Evner, som maatte bane sig Vej, og hun blev Forfatterinde. Da saa D. K. skulde fejre 40 Aars Jubilæum i 1911 henvendte F. S. sig til hende og bad hende skrive en kortfattet Oversigt over D. K.s Arbejde, og hun samtykkede. Men alt som hun gennem et grundigt Studium af D. K.s Arkiv kom dybere og dybere ind i D. K.s Færd, greb Kvindesagens Idé hende mere og mere, og hun skrev den ypperlige Bog, der er af stor historisk Værd, som hedder: Festskrift i Anl. af D. K.s 40 Aars Jubilæum. F. S. havde bevilget 200 Kr. til den, som udarbejdede Festskriftet, men havde naturligvis aldrig tænkt sig, at det skulde blive et saa omfattende Værk: hele D. K.s Historie. Paa denne Maade blev Haandskriftet til Historien, altsaa en storslaaet Gave, som Fru Lemche skænkede D. K. Men mere end denne Gave betød det dog, at hun ved at lære D. K.s Arbejde grundig at kende fra dets første svage Spirer, stadig voksende i de 40 Aar, fik en saa dyb Forstaaelse af og Kærlighed til Kvindesagens Ide, at hun maatte ofre sit Livs Kræfter for - igennem D. K. - at fremme Kvindesagen. Hun har uegennyttig stillet sine Forfatterevner, sine Talegaver og sin enestaaende Arbejdsevne i D. K.s Tjeneste lige til hun ifjor med Smerte forlod Arbejdet paa Grund af Uoverensstemmelse med F. S. Nu er denne Uoverensstemmelse hævet, og det har lykkedes mig at formaa Fru Lemche til at lade sig opstille til den ledige Plads i F. S. Jeg haaber derfor, D. K. vil slutte sig fast om hende og enstemmigt vælge hende til den ledige Plads i F. S.
Marie Egebjerg anbefaler Esther Carstensen, fra anden Side oplyses, at hun meget nødig vil modtage Valg.
Ved skr. Afstemning valgtes G. Lemche (226 Stemmer, medens E. Carstensen fik 37).
Ved skriftlig Afstemning valgtes til Suppleanter, for F. U.:
Ellen Bang, Birkerød (190 St.)
Jonna Stampe Feddersen, Kbhvn. (176 St.)
Ingeborg Hansen, Kbhvn. (146 St.)
Christine Møller, Kbhvn. (132 St.).
Til Suppleanter for løse Mandater:
Dagmar Runge (162 St.)
Vilhelmine Madsen (152 St.)
Revisorerne, Louise Neergaard Astrid Paludan Müller, genvalgtes.
Revisorsuppleanter, A. Elgstrøm, Margr. Mathiasen, nyvalgtes.
Kan D. K. gøre noget for at forbedre de hygiejniske Forhold paa de militære Kaserner?
Hedvig Thuesen Petersen, Vester Nebel: „Vi har i Vester Nebel Kreds bragt det Spørgsmaal frem til Diskussion, om D. K. kunde gøre noget for at forbedre Forholdene paa de militære Kaserner, og naar vi har gjort det, er det fordi vi er opfordret dertil af en Moder, som har mistet sin eneste Søn medens han var Soldat - af smitsom Sygdom. De fleste Kvinder har vel Paarørende, som har været eller skal være Soldat, saa jeg haaber der blandt Kvinderne er saa megen Interesse for den Sag, at de vil virke lidt for den. Det skal især være de sanitære Forhold paa Soveværelserne, der er saa daarlige. Jeg vil meget anbefale, at D. K. griber ind og forlanger, at Kasernerne skal forbedres. Under forbedrede Forhold kan vi maaske slippe for at miste vore Brødre og Sønner af de hærgende smitsomme Sygdomme som spansk Syge og Meningitis."
Ulrikke Mathiesen, Kbhvn., fortæller om Forholdene paa Kasernerne (Rotter, Snavs). Men meddeler samtidig, at Dr. Eli Møller har talt med Generallægen derom (efter Opfordring fra D.K. Kbhvnskreds), og at denne har sagt, at der nylig har været nedsat en Kommission til Undersøgelse af, hvad der kunde gøres for at forbedre de hyg. Forhold paa Kasernerne - men, har i hvert Fald foreløbig maattet opgive at stille Forslag af økonomiske Grunde.
Formanden udtalte Betænkelighed ved at tage dette Spørgsmaal op som en særlig Kvindesag.
Gyrithe Lemche: Den Sag har mit Hjærte, men der er Grænse for, hvad D. K. kan tage op. Imidlertid har Danske Kvinders Nationalraad et Sundhedsudvalg; jeg foreslaar Sagen henvist til dette med Anmodning om at tage det op.
Indlederen modtager dette Forslag med Forsaml. Tilslutning.
Kan Formandsmødet afholdes i Provinsen, hvis en central beliggende Kreds indbyder?
(5. Distrikt).
Marie Petersen Skøde, Kolding: Det vilde være en stor Fordel for Kredsens Medlemmer at faa Formandsmøde i deres Kreds, og ingen Bekostning for Kredsen.
Formanden udtaler, at denne Forespørgsel er et smukt Udslag af Kredsens Interesse for Arbejdet. F. S. har drøftet det og har intet at indvende derimod, men Betingelsen maa være, at en Kreds vil indbyde og træffe Forberedelserne.
I Tolderlund taler for altid at have Formandsmøde i Kbhvn.
C. Jelsbak, Veerst, støtter Indlederen.
Afstemningen gav Flertal for Forslaget fra 5te Distrikt.
Samlingssted for næste Fællesmøde.
Vilhelmine Madsen indbyder paa Nyborgkredsens Vegne til Afholdelse af Fællesmødet 1921 paa Nyborg Strand.
Indbydelsen modtages med Tak.
Eventuelt.
Gyrithe Lemche havde i Krigens Begyndelse ikke ønsket at modtage Honorar som Redaktør p. G. af de stigende Udgifter ved Bladet. - D. K.s Medlemmer vilde ikke tage derimod, men sendte Gaver ind til dette Honorar: Jeg var glad for dette og fik Tilladelse til at benytte Pengene til Oprettelse af en Hjælpekasse for Kvinder, der var kommet i Trang paa Grund af Krigen. En Del af Pengene er uddelt i Danmark. Jeg foreslaar nu, at de resterende 332 Kr. 36 Ø. gives til Magdalene Moos for at hun kan overgive dem til en sønderjydsk Kvinde, der trænger til dem. Et Forslag, der hilstes med Tilslutning.
Camilla Nielsen foreslaar Afsendelse af Telegram til Fru Jutta Boysen Møller.
Formanden udtaler sin Skuffelse over, at Fru Møller ikke kunde være tilstede, men meddeler, at „Mor Jutta" har været med paa Dybbøl.
Det vedtages under stor Tilslutning at afsende Telegrammet.
Astrid Stampe Feddersen foreslaar at sende Ida Falbe-Hansen en telegrafisk Hilsen.
Vedtages med stor Tilslutning.
Kirstine Høegh Christensen, Kbhv., bringer Formanden en varm og hjertelig Tak for hendes Foredrag, for Ledelse af Møderne i Vejen og hele det store Arbejde for D. K., og fordi hun har udvirket, at Fru Lemche igen er kommet ind i F. S.
Med en Tak til Tillidsmændene for den Interesse og Udholdenhed, hvormed de havde deltaget i de 2 Dages Forhandlinger, hævede Formanden Mødet.
Ved Kaffebordene blev nedenstaaende smukke Sang af sunget:
Hjem. Hilsen til Sønderjyderne.
Mel.: Længe var Nordens herlige Stamme -
Skyerne skiltes,
Sol brød igennem,
Haabet blev opfyldt,
næret i Løn.
Nu er I hjemme,
Danmark, vor Moder,
hilser velkomment
Datter som Søn.
Savnet og Sorgen
ofte os tynged’,
medens I stred i
Skilsmissens Aar.
Prøven bestod I:
for eder lyste –
med Haab imod Haab –
Gensynets Vaar.
Tag vore Haandtryk!
aldrig vi skilles,
virke vi vil for
Danmark, vort Hjem.
Du, som os samled’,
sign Du vort Arbejd!
da vil det bære
opad og frem.
1920:
Christiane Lund.
