« Tilbage til søgeresultaterne

Ude fra

« Se emneord

Første Forsøg paa at danne et Kvindeparti.

I disse Dage, hvor Sindene er op­taget af vore forestaaende politiske Valg, vil det interessere at høre om et Forsøg, der fra tyske Kvinders Si­de ved Valgene i Juni til Statsparlamentet (Magistraten) Grosz-Berlin blev gjort paa at danne et uafhæn­gigt Kvindeparti, en stadig opduk­kende Tanke, som nu ganske vist in­denfor en begrænset Kreds førtes ud i Livet.

Et fuldstændigt Nederlag blev Re­sultatet. Af ca. 2 Millioner Stemmer faldt næppe 1000 St. paa Kvindeli­sten.

Det hævdes indenfor interesserede Kredse, at Tidspunktet for et saadant Eksperiment teknisk set var uheldigt valgt. De store Valg til Rigsdagen hav­de lige fundet Sted, de havde sat Sin­dene i lidenskabelig Bevægelse, At­mosfæren var ikke tilgængelig for an­det end rene partipolitiske Synspunk­ter. Yderligere var der en for kort Frist til Forberedelserne, og endelig indtraadte det ugunstige Moment, at Hovedkandidaten, Anna von Giertz var udtraadt af sit Parti under Om­stændigheder, der til Dels bevirkede Opstillingen af Kvindepartiet og af den Grund havde stillet hende i et vanskeligt Forhold til hendes tidligere Partifæller.

Alligevel, siger Bladet „Die Frauenfrage" i en ledende Artikel, at selv uden de nævnte Hindringer vil et Kvindeparti ikke kunne hævde sig, saa længe Valgene udelukkende fuld­byrdes under Parti-Synspunkter; alle Forsøig paa at danne et uafhængigt Kvindeparti vil som Følge deraf strande paa Modstand fra Kvinderne selv.

For muligt at opnaa, at Kvinderne under disse Forhold paa anden Maade skulde kunne gøre sig stærkere gældende, fremsætter Bladet som en Fremtids Mulighed at opstille sær­skilte kvindelige Kandidatlister inden­for de enkelte Partier, men betvivler, at denne Fremgangsmaade vilde lyk­kes bedre. I ethvert Tilfælde vilde det være en Betingelse, at disse Kvinder var ualmindelig saddelfaste og robu­ste, og de maatte have deres Vælger­skare fuldendt organiseret for at kun­ne vove et saadant Forsøg. Ikke alene vilde de faa alle Mænd indenfor de­res Parti imod sig, men ogsaa de Kvinder, som selv om de delte de op­stillede Kvinders politiske Overbevis­ning, til alle Tider vil sætte Mandens Autoritet over deres Kønsfællers. Endvidere maatte den nuværende Valglov forandres, om noget saadant skulde lykkes.

Naar Forfatteren saaledes med Mis­mod anser Dannelsen af et uafhæn­gigt Kvindeparti indenfor de store po­litiske Centrer for en Sag, der i Øje­blikket ikke lader sig gennemføre, saa er hendes Syn betydeligt lysere med Hensyn til Forholdene indenfor den kommunale Politik paa Landet og i mindre Stæder. Det hævdes saa­ledes, at man mange Steder i Sogneraadene har dannet Sammenslut­ninger, der gaar ud paa, at Sognenes lokale Interesser udelukkende skal ledes efter, hvad der er formaalstjenligt for Egn og Landsby og ikke af politiske Partihensyn; en Omstændig­hed, der tænkeligt kan give Luft un­der Vingerne for Kvindernes uaf­hængige Idealer, og muligvis vil disse kunne opnaa Fremgang ved at lægge en Omvej om ad de ny Principper, der her synes at have taget Initiativ til et betydningsfuldt Samarbejde in­denfor sociale Opgaver, og hvem véd, om ikke Tiden vil kræve, at lignende Principper gennemføres indenfor Landets Politik; da vil Vejen være ba­net for det uafhængige Kvindeparti.

 

De forenede Staters Kvinder har faaet Valgret til Kongressen i Washington.

I de forenede Stater har nu 36 af 48 Stater vedtaget Stemmeret for Kvinder. Dermed er der opnaaet 2/3 Flertal for en saadan Ændring i Stats­forfatningen, der giver Kvinderne Stemmeret til Forbundsregeringen.

Vi lykønsker de amerikanske Kvin­der og ganske særlig Mrs. Chapmann Catt - den internationale Alliances Formand - til den vundne Sejr.

 

Kvindelige Nævninge i England.

Fra England meddeles det, at ved Aabningen af den kvartaarlige Retssession i Bristol havde Damer for før­ste Gang givet Møde som Nævninge. I alle Sager, hvori der anvendtes Ju­ryer, bestod Juryen af lige mange Mænd og Kvinder. Ved Slutningen af Dagens Retsmøde anmodede nogle Kvinder om at blive fri for yderligere Deltagelse af Hensyn til deres Arbej­de i Hjemmene eller i Forretninger. Disse Anmodninger blev bevilgede. Andre derimod erklærede sig villige til at fortsætte hele Retssessionen igennem.

Det har for os sin store Interesse at se, at man i England har fundet det retfærdigt at sammensætte Juryen af lige mange Mænd og Kvinder.

Der vil i den nærmeste Fremtid fra D. K.s Side blive gjort Henstilling til Myndighederne om, at Kvinder i en ganske anden Grad end hidtil maa blive udtaget til Nævninge særlig med Henblik paa Sager, der behand­ler Sædelighedsforbrydelser overfor mindreaarige.

Erfaringen har vist, hvor nødvendig en saadan Ordning vil være, men det kræves da ogsaa af disse Kvinder, at de ikke gaar i de engelske Kvinders Fodspor og beder sig fritaget af Hen­syn til Arbejdet i Hjem og Forretning.

 

Fra det 14. nordiske Skolemøde.

I Bladet „Vor Skole", udgivet af Norges Lærerforbund, findes for 28. August en Artikel, der omtaler den med Mødet forbundne Udstilling som Skolemødets „egentlige Begivenhed". En særdeles smuk Omtale faar Skole­inspektør Margrethe Petersen for Ud­stillingen af en dansk Læsestue. Den­ne skildres som et lyst og venligt Rum, indeholdende Hylder med Ud­valg af Skønlitteratur, Faglitteratur og Leksikon. Beskrivelsen slutter saaledes:

„Vi ønsker alle, både vi som har følt savnet av en læsestue i skolerne, og de som ikke så sterkt har følt at den nuværende læseundervisning ikke slår til, vi ønsker alle et slikt litet bibliotek i vore skoler. Frk. Petersen har med sin læsestue git et billede av den bedste moderne undervisning, og det skal hun ha tak for."

 

I Bulgarien.

har man ved Lov besluttet, at enhver ung Pige, som er fyldt 16 Aar, skal i mindst 6 Maaneder ifølge sine Anlæg og Kundskaber opdrages til Arbejde for Samfundet. For at faa mest mu­ligt ud af den enkeltes saakaldte Tje­nestepligt, vil de unge Kvinder ifølge deres Anlæg faa Uddannelse ved for­skellig Art af Kursus.

 

Romerprisen

Frankrigs store ærefulde Kunstner-Stipendium, den saakaldte Romerpris, som uddeles af Ecole des Beaux-Arts og giver Stipendiaten et fireaarigt Studieophold i Villa Medici i Rom, er for tredje Gang tilfaldet en Kvinde, Margherita Canal, en Italienerinde, der har studeret ved Pariser-Konser­vatoriet.

 

Kvindestemmeret i Belgien.

I det belgiske Parlament er for Ti­den forelagt Ændringer i Forfatnin­gen, gaaende ud paa at give Valgret til Mænd fra 21 Aars Alderen i Stedet for som nu fra 24 Aars Alderen, hvorom der var fuld Enighed. Et Forslag om alt udstrække Valgretten til Kvin­der paa samme Betingelser blev for­kastet med 89 Stemmer mod 74; men et Forslag fra Præsidenten om at ud­sætte Sagens endelige Afgørelse blev derefter vedtaget.

Det formodes herefter, at der skal være betydeligt Haab om at opnaa Enighed i den nærmeste Fremtid om at give Kvinder Valgret under en el­ler anden Form.

- Det forekommer forøvrigt andre Landes stemmeberettigede Kvinder temmelig usømmeligt, at netop Bel­gien, efter hvad dette Lands Kvinder har oplevet - og ydet - i Krigsaarene, synes at ville nægte dem Medbe­stemmelsesret i Nationens Anlig­gender.

 

I Frankrig

paatænkes det for Tiden alt oprette Dekorationer, som skal tildeles Kvin­der, der har sat mange Børn i Verden - Bronzemedalje for over 5 Børn, Sølvmedalje for indtil 8 Børn og Guld­medalje for 10!

„The womans badre", hvorfra vi har denne Nyhed, bemærker yderst fornuftigt, at det vistnok vilde være bedre at give disse Mødre Hjælp til Børnenes Opdragelse „- med en Me­dalje kan man nu engang ikke er­nære en Familie - ikke engang med en Guldmedalje!"