« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes Stilling i det politiske Liv

Af: Magdalene Lauridsen

« Se emneord

Naar vi særlig følte det som en Tilsidesættelse af vore Interesser, at Fru Johanne Andersen, Mosegaard, ikke blev valgt som Landtingsmedlem ovre paa Fyen, var det vel nok fordi hun blev tiet ned. For det blev hun jo. Det viser os, hvad vi kan risikere ved blot at være loyale Væl­gere, ved ikke stærkt og oppotionelt at kræve vor Ret til at blive hørt. Og det er beklageligt. For det naturligste vil sikkert alle Dage bli­ve for Kvinderne at virke indirekte og i det stille. Og mon det ikke ogsaa menneskeligt set vilde være det bedste, om man i det politiske Liv som i gode Hjem gav og tog Hen­syn til sine Nærmeste, fordi man

havde Respekt og Godhed for dem og ikke fordi det var ens Pligt og kun kræves som en Ret.

Forholdet er jo nemlig det, at vi Kvinder saa let synes paagaaende, ja endog at ville mele vor egen Ka­ge naar vi bliver ivrige og vil slaa et Slag for „Interesserne”, hvorimod en Mands „politiske Energi” betrag­tes som Tegn paa det rette Sindelag. Derfor vil Kvinderne ikke i samme Grad som Mændene kunne blive valgt til de Tillidsposter der giver Indfly­delse ved politiske Valg. Og det gør heller ikke noget, hvis de, der væl­ges til at repræsentere Vælgerne, ta­ger rimelige Hensyn til alle Sider, altsaa ogsaa til de kvindelige Vælgere, i Særdeleshed naar det har vist sig, at de gør deres Pligt, naar det virkelig gælder, naar der skal stem­mes.

Men Pressen og Politiken bør kun­ne forstaa, at selv konservative Kvin­der fristes til at ræssonnere radikalt, naar man Gang paa Gang i Aviser­ne læser om de Hensyn der ved Val­gene er taget saa til den Stand, saa til en anden, til Husmændene og til Byerne, og gode Blade skriver smukt om at „Sejren forpligter” og „Tag dem med”, uden at skænke os Kvin­der en mærkbar Tanke, hverken som Stand eller som de mange, der skal vises Forstaaelse.

Ligeledes naar der tales om „Personer”, det forstaar vi saa godt og finder det baade rigtigt og tryggest, at man, til ,,Tingmænd” vælger de dygtigste og bedste, men under Be­grebet Personer maa Kvinden ogsaa kunne komme med, og der var Fru Andersen Mosegaard netop en af dem, der i Følge personlige Egenskaber burde have været valgt.

Og vi synes heller ikke om at blive bebrejdet, at vi ikke tager aktiv Del i det politiske Liv, naar vi et halvt Aar i Forvejen har maatte høre il­de for, at vi tænkte at samle os i Husholdningsforeninger som Mænde­ne i mangfoldige Aar har gjort det i Landboforeninger.

De Valg der er afholdt siden Kvin­den blev politisk ligestillet med Man­den, har jo med tilstrækkelig Ty­delighed godtgjort Vanskeligheden ved i al Almindelighed at faa Kvinden valgt ind paa Rigsdagen. Og et sær­ligt „Erhvervsparti” vil man vel ik­ke at vi skal danne.

Hvad saa. Er der andre Maader, hvorpaa en Regering kan tage Hensyn til os som en Gruppe Vælgere, der vanskeligt selv kan faa en fyldig Re­præsentation paa Rigsdagen?

Ja der er. Og det ved at give os Kvinder et Husholdningsministerium som man i sin Tid gav Handelen og Landbruget deres. Det huslige Ar­bejde, Hjemmets vidtrækkende Ar­bejde er jo alle enige om er af stør­ste Betydning for Samfundet, det er i alle Tilfælde betydeligt nok til at give sit eget Ministerium.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner