« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Stilling i det politiske Liv
Naar vi særlig følte det som en Tilsidesættelse af vore Interesser, at Fru Johanne Andersen, Mosegaard, ikke blev valgt som Landtingsmedlem ovre paa Fyen, var det vel nok fordi hun blev tiet ned. For det blev hun jo. Det viser os, hvad vi kan risikere ved blot at være loyale Vælgere, ved ikke stærkt og oppotionelt at kræve vor Ret til at blive hørt. Og det er beklageligt. For det naturligste vil sikkert alle Dage blive for Kvinderne at virke indirekte og i det stille. Og mon det ikke ogsaa menneskeligt set vilde være det bedste, om man i det politiske Liv som i gode Hjem gav og tog Hensyn til sine Nærmeste, fordi man
havde Respekt og Godhed for dem og ikke fordi det var ens Pligt og kun kræves som en Ret.
Forholdet er jo nemlig det, at vi Kvinder saa let synes paagaaende, ja endog at ville mele vor egen Kage naar vi bliver ivrige og vil slaa et Slag for „Interesserne”, hvorimod en Mands „politiske Energi” betragtes som Tegn paa det rette Sindelag. Derfor vil Kvinderne ikke i samme Grad som Mændene kunne blive valgt til de Tillidsposter der giver Indflydelse ved politiske Valg. Og det gør heller ikke noget, hvis de, der vælges til at repræsentere Vælgerne, tager rimelige Hensyn til alle Sider, altsaa ogsaa til de kvindelige Vælgere, i Særdeleshed naar det har vist sig, at de gør deres Pligt, naar det virkelig gælder, naar der skal stemmes.
Men Pressen og Politiken bør kunne forstaa, at selv konservative Kvinder fristes til at ræssonnere radikalt, naar man Gang paa Gang i Aviserne læser om de Hensyn der ved Valgene er taget saa til den Stand, saa til en anden, til Husmændene og til Byerne, og gode Blade skriver smukt om at „Sejren forpligter” og „Tag dem med”, uden at skænke os Kvinder en mærkbar Tanke, hverken som Stand eller som de mange, der skal vises Forstaaelse.
Ligeledes naar der tales om „Personer”, det forstaar vi saa godt og finder det baade rigtigt og tryggest, at man, til ,,Tingmænd” vælger de dygtigste og bedste, men under Begrebet Personer maa Kvinden ogsaa kunne komme med, og der var Fru Andersen Mosegaard netop en af dem, der i Følge personlige Egenskaber burde have været valgt.
Og vi synes heller ikke om at blive bebrejdet, at vi ikke tager aktiv Del i det politiske Liv, naar vi et halvt Aar i Forvejen har maatte høre ilde for, at vi tænkte at samle os i Husholdningsforeninger som Mændene i mangfoldige Aar har gjort det i Landboforeninger.
De Valg der er afholdt siden Kvinden blev politisk ligestillet med Manden, har jo med tilstrækkelig Tydelighed godtgjort Vanskeligheden ved i al Almindelighed at faa Kvinden valgt ind paa Rigsdagen. Og et særligt „Erhvervsparti” vil man vel ikke at vi skal danne.
Hvad saa. Er der andre Maader, hvorpaa en Regering kan tage Hensyn til os som en Gruppe Vælgere, der vanskeligt selv kan faa en fyldig Repræsentation paa Rigsdagen?
Ja der er. Og det ved at give os Kvinder et Husholdningsministerium som man i sin Tid gav Handelen og Landbruget deres. Det huslige Arbejde, Hjemmets vidtrækkende Arbejde er jo alle enige om er af største Betydning for Samfundet, det er i alle Tilfælde betydeligt nok til at give sit eget Ministerium.
