« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling
Det er med ganske ejendommelige Følelser, man færdes ude paa den store og imponerende Udstilling af Kvinders Kunst, aabnet den 18. September i Den frie Udstillings Bygning.
Over et Tidsrum af to hundrede Aar spænder Udstillingen. Det fortrinligt redigerede Katalog giver Oplysninger over Følgerækken af de Kunstnerinder, der sætter de første Spor i dansk kvindelig Kunst.
Kobberstikkeren Johanne Fosies Navn er det første i Rækken (1726-1764). Hendes Fader var Tegnelærer for Sø-Kadetterne, men hans Datter var hans talentfuldeste Elev. Hun var kun 15 Aar gammel, da hun komponerede et Blad over Emnet „Christi Bespottelse”, og de smaa Stik paa Udstillingen vidner om den Aandfuldhed, hun berømmedes for af samtidige Skønaander.
Betegnende for de Hindringer, Tiden den Gang lagde paa Kvinders Vej, er det, naar Malerinden Magdalene Margarethe Bärens (1737-1808) først efter sit Giftermaal fik Lov til at se andres Malerier - unge Piger maatte ikke besøge Samlinger. Hun er repræsenteret paa Udstillingen med tre Blomstermalerier i Gouache (Vandfarver tilsat Gummibindemiddel), tre fortryllende Billeder, hvori hver enkelt Blomst fylder paa en for den ejendommelig Maade. I 1788 gjorde hun en Rejse til England, og hendes Navn nævnes i engelske Anmeldelser af Kunst. Af Kejserinde Katarine 2. af Rusland fik hun tildelt en Guldmedaille og 200 Specie-Dukater.
Om Blomstermalerinden Christine Marie Løvmand, født 1803, skrives der i en Kritik: „Megen Tak fortjener hun ved at have valgt simple Mark- og Skovblomster i naturlig Forekomst til sine Fremstillinger.” Vi ser heraf, at Markblomsterne som malerisk Motiv indføres herhjemme af en Kvinde.
Men det vil føre for vidt at gaa i Enkeltheder - Kataloget har ca. 600 Numre, og disse repræsenterer samlet en storslaaet kvindelig Indsats i vor nationale Kunst. Som Malere, Billedhuggere, i Broderi, Vævning, keramisk Kunst, Udskæring i Horn, Porcellænsmaling o. s. v. viser de udstillende Kunstnerinder deres Dygtighed og kunstneriske Evner paa en værdig og flatterende Maade.
En af disse Dages mandlige Anmeldere af Udstillingen, føler sig delvis skuffet - ikke over Kunsten, der er udstillet - han indrømmer, at Salene rummer en Rigdom af udmærkede Kunstværker, men, siger han, „det var næppe uberettiget paa denne Udstilling at vente Programpunktet: „Kvinders Indsats uddybet til særlig Indsats i Kunsten” og i saa Henseende er Udstillingen for ham noget af en Skuffelse; særlig er han misfornøjet med, at Kvinderne har fulgt de mandlige Nutids-Kunstnere ud i den saakaldte moderne Kunst, der faar læst og paaskrevet.
Nu er der jo netop det vundet ved en retrospektiv Udstilling, at man føler en virkelig intens Glæde over selve Begrebet - Udvikling, og samtidig faar man fastslaaet, at der er ikke saa meget Grund til at tage sig Udskejelserne, som følger med ethvert Oprør, ret nær. Hver ny Slægt vil afbøde tidligere Slægters Fejl, saa gaar de for vidt, kommer til sig selv, og naar Grænsen er naaet, vender de tilbage til Begyndelsen. Ude paa Kvindernes Udstilling er de unge og mest yderliggaaende begejstrede for Magdalene Margarethe Bärens Blomsterbilleder - derfra hentes et nyt - gammelt - Løsen. Og har Kvinderne i deres Kunst, som denne Anmelder mener, „som Følge af Kvindesagens Sturm-und-Drang-Periode, hovedsagentlig sat Energien ind paa at naa Ligestilling med Manden,” saa er det jo ganske naturligt - den mandlige Kunst var jo deres Forbillede, men saa skal det ogsaa siges, at netop den saakaldte moderne Kunst, som her er udstillet af Kvinder, den virker personligere, mere afdæmpet og finere, end den gør hos mange af deres mandlige Kolleger og peger altsaa frem mod en egenartet kvindelig Opfattelse. Der er en vis Festlighed over denne Sal, præget, som den er af en dristig, men samtidig fin og frisk Farvesans.
En stor Sal er helliget vore dygtige og talentfulde, kvindelige Billedhuggere.
Væverierne har megen Tiltrækning, ogsaa for den yngre Kunstner-Generation. Fra Frankrig, forlyder det, at mandlige Kunstnere i Øjeblikket er ved at lægge sig efter at væve, og Udstillingen viser, hvor højt dansk Kvindekunst staar paa det Omraade.
Det er fra „Kvindelige Kunstneres Samfund”, at Initiativet er udgaaet til den retrospektive Udstilling. Formanden, Marie Henriques har fremmet det store Foretagende med megen Energi, sammen med Helvig Kinch, Marie Sanholt og Agnes Luun har hun trukket Læsset, støttet af Bertha Droph, Karen Hannover, Astrid Holm, Olga Jensen, Nanna Johansen, Effie Hegermann Lindencrone, Helga Møller, og Marie Carl Nielsen.
Der er Grund til at lykønske Komitéen til det smukke Resultat af dens Anstrengelser og Grund til at tro, at den vil finde sin Løn i Paaskønnelse hos Publikum.
