« Tilbage til søgeresultaterne

Folkebørnehaverne

« Se emneord

Fest og Fremgang.

Hvordan kan vort Land vi hegne,

bygge op, hvad Had brød ned?

Møder vi ej alle Vegne

Ufred kun og Bitterhed?

 

Vil dit Land et Værn du bygge,

da begynd med Danmarks smaa,

ogsaa dem, som bor i Skygge,

hjælp dem „Barnekaar" at faa.

 

En smuk og stemningsfuld Festlig­hed fandt Sted den 17. September i Frk. Anna Wulffs Børnehave i Prinsessegade paa Christianshavn

Festen var et Slags Jubilæum. I fem Aar har Anna Wulff ledet den­ne Børnehave, som 1915 fik overladt et Loft i en af de mærkelige gamle Bygninger, der findes paa Christians­havn.

Men det var ikke alene for at fe­ste for den Tid, der er gaaet, at man var kommet sammen, det var ogsaa for at konstatere en stor og glædelig Udvidelse, der i dette Efteraar er blevet Folkebørnehaven til Del, en Slags Indvielse af nyt Land, der er inddraget.          

Begyndelsen blev som sagt gjort for fem Aar siden med at ovennævnte Loft blev overladt til Indretning af Københavns første Folkebørnehave. Det siges, at ingen, der ikke har set det, gør sig nogen Forestilling om, hvor mistrøstigt Lokalet tog sig ud, før det var kommet under Arkitek­tens kyndige Behandling, og vi tør vel nok sige, var blevet undergivet dem forunderlige Sans for Skønhed og Smag, der præger alt, hvad Anna Wulff paa dette Omraade kommer i Berøring med.

Vi som først saa Lokalet paa Ind­vielsesdagen i 1915, gik derfra med Overbevisning om, at der var beredt de 40 Børn, som den Gang var indmeldt i Folkebørnehaven, et godt Hjemsted.

Aarene gik. Ekspektancelisten svul­mede op, over hundrede Børn vente­de paa at blive lukket ind. Og mens Udvidelse for de allerfleste andre In­stitutioner syntes at være en Umulig­hed under de nuværende Boligfor­hold, saa er Anna Wullf og hendes Gerning præget af en Styrke, der ikke synes at kende til Grænser, en Til­lid til, at alt kommer i rette Øje­blik - saaledes ogsaa med Udvi­delsen - da Væggene vilde spræn­ges, fordi Pladsen var for lille, saa blev anden Sal i det store gamle Hus overladt hende.

Kommunen traadte til og indrette­de Lokalerne i Stil med det tidligere Loft en Etage højere oppe, og en smukkere Indstallering end den, Fol­kebørnehaven har i Prinsessegade, er det ikke muligt at tænke sig. Værel­serne, der er holdt i lyse, muntre Farver, prydet med Billeder og Blom­ster, rummer nu det tredobbelte An­tal af, hvad der var fra Begyndel­sen, og der er blevet Mulighed for yderligere at kunne forkorte Ekspetancelisten.

Der var altsaa god Grund til at feste, alene for den Fremgang Fol­kebørnehaven paa Christianshavn har haft; men dertil kommer, at i Lø­bet af dette korte Spand af Tid - fem Aar, hvoraf de tre faldt i Krigsperioden - er der om Moder-Børne­haven paa Christianshavn vokset en Ungskov op Byen over af Folkebør­nehaver - 15 i Tallet, hvoraf de 4 er Asyler, der er omdannet til Fol­kebørnehaver.

I den smukke Tale Anna Wulff paa Festdagen holdt til en talrig Kreds af Indbudte, mindede hun

og­saa om de forskellige Former for Samfundsarbejde, der knytter sig til Folkebørnehave-Gerningen.

Hun har saaledes, i Tilknytning til Børnehaven, for at Arbejdet ikke skal hvile paa en enkelt Persons Ini­tiativ og for at give det bestemt Form, oprettet Frøbelhøjskolen, hvorfra der gives Uddannelse for un­ge Kvinder, der vil gaa ind i Ger­ningen.

I Vintermaanederne holdes, naar Mørket falder paa, Læsestuer aabne for de skolesøgende Børn.

Man har i Aar holdt Folkebørne­haven aaben hele Aaret rundt, i Forstaaelse af, at Sommerferiens Ga­deliv demoraliserede Børnene. Her­til kommer, at en lykkelig Form for Sommerarbejdet har kunnet gennemføres, idet et Hus ved Store Bælt er blevet overladt Folkebørnehaverne til Brug for en Del af Sommeren, og Udvalg i Hold af de svageste Børn har saaledes kunnet hente Styrke og Helbredelse under ideelle Forhold.

De svage Børn er ligeledes ble­vet bespist i Børnehaven, naar man ansaa det for nødvendigt. Endelig holdes der Møder med Forældrene, maaske et af de betydningsfuldeste Momenter i Arbejdet.

Læge E. Bøcker, Formand i Bestyrelsen, holdt paa Festdagen en Tale til Anna Wulff og overrakte hen­de et smukt Billede som et lille Bevis for den Taknemlighedsgæld, man følte sig i til Moster Anna. Det var ikke alene Børnene, der el­skede hende men Forældrene, ja - man kunde sige hele Kvarteret. Det var heller ikke Kærlighed alene, man nærede til hende, det var den dybe­ste Ærbødighed for hendes Person og hendes Gerning.

Ovenstaaende to Vers er taget fra en smuk Sang, som under Mærket B. W. var skrevet til Lejligheden. Vi røber ikke nogen Hemmelighed, naar vi aabenbarer, at den er skrevet af Frk. Bertha Wulff, den Sø­ster, der er Anna Wulff saa stor og uvurderlig en Støtte.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder