« Tilbage til søgeresultaterne
Clara Raphaels-Hus
Desværre modtog Redaktionen af Kv. og Sf. ikke, som andre Bladredaktioner, Indbydelse til Indvielsen af Clara Raphaels Hus. Jeg kan altsaa ikke tale af Selvsyn om Bygningen og dens Indretning, men jeg vil dog gerne, at der i Kv. og Sf. skal staa nogle Linjer om, at nu har København ogsaa sit Hus, rejst til Bolig for selverhvervende Kvinder.
Jeg vil ogsaa gerne være mellem dem, der retter en Lykønskning til Frk. Thora Daagaard, der har været Sjælen i dette for Kvinder saa betydningsfulde Arbejde.
Min Interesse for den Sag er gammel. Som Medarbejder ved Dagbladet »Hovedstaden« var jeg blandt de første, om ikke den første, der i Dagspressen slog til Lyd for, at saadanne Huse maatte rejses i København, som de var rejste t Stockholm og Gøteborg.
Derfor husker jeg, hvor det glædede mig, da Frk. Daugaard en Dag for Aar tilbage, paa D. K.s Kontor fortalte mig om sine Planer. Blandt andet mindes jeg hendes Beskrivelse af kvindeligt-klogt udtænkte Detailler, som skulde praktiseres, naar Planen en Gang blev Virkelighed.
Jeg forestiller mig nu, at i det Hus, som indviedes den 20. Oktbr. er de kloge Planer med Sikkerhed gennemført i smaat og stort, men naturligvis havde det været bedre at vide end at gisne, og jeg beklage, at Kv. og Sf.s Læsere maa nøjes med dette Ekko fra en Fest, der indenfor de selverhvervende Kvinders Rækker maa betegnes som en stor og glædelig Begivenhed.