« Tilbage til søgeresultaterne
„En højst uheldig Indretning.”
Arbejdsgiverforeningens Formand, Bogtrykker Langkjær, har - som bekendt - fornylig holdt en lang Tale, hvori han kom ind paa mangt og meget og behandlede en Række vigtige Samfundsspørgsmaal. Til min udelte Forbavselse synes Hr. L. ogsaa at have omtalt en Side af Kvindesagen i sin Tale. Til de øvrige Arbejdsgivere har han nemlig, efter et Referat i „Børsen” for Okt., om Ligelønsprincippets Gennemførelse udtalt sig saaledes:
„Ligelønnen, som Kvindebevægelsen og Fagforeningen hver paa sit Omraade kæmper for, er en i mange Henseender højst uheldig Indretning, navnlig set med Familieforsørgerens Øjne, og derfor kun altfor velegnet til at modvirke Familiestiftelse og Frugtbarhed i Ægteskabet.”
Naar Ligeløn gennemføres, vil ingen - eller i alt Fald kun faa - gifte sig, og de, der er saa letsindige at gøre det, de faar ingen Børn.
Se, det kalder jeg et Argument! At Hr. L. dog ikke sagde den lyttende Offentlighed disse Visdomsord i Tide! Havde vi faaet det frem, da Striden stod, saa havde det komplet lammet Ligelønnens Tilhængere; med en saadan Torpedo i Bunden havde Ligelønnen ikke holdt sig oppe ret mange Minutter!
Saaledes taler Formanden for en af vore største hjemlige Sammenslutninger i en formentlig ansvarlig Bestyrelse om et af Tidens vigtige og alvorlige Spørgsmaal.
Nu skal jeg ikke benægte, at der kunde tænkes en vis Forbindelse mellem Ligeløn og Stiftelse af Ægteskab; men modvirke Familiestiftelse kan Ligelønnen dog næppe - tværtimod - det har da endnu aldrig været hævdet, at det gjorde en Pige mindre tiltrækkende, at hun var velstillet; bliver hun i sit Arbejde efter sit Giftermaal, er det da kun en Fordel, at hun faar en god Løn - forlader hun det, naar hun gifter sig, er Lønspørgsmaalet jo uden Interesse i dette Forhold.
Og Hr. L. har tillige gjort den Opfindelse, at „den uheldige Indretning” vil - modvirke Frugtbarhed i Ægteskabet, at det, at Konen i et Hjem faar sit Arbejde ordentligt betalt, at Familien altsaa faar lysere, bedre Forhold at leve under - - at alt dette vil modvirke Frugtbarhed i Ægteskabet.
Men naar man har tænkt lidt over det, unægtelig forbløffende og højst originale i disse Idéer, og har faaet sundet sig lidt ovenpaa det forskrækkelige Billede af det under Ligelønnens Følger hendøende Samfund, som Hr. L. i sin Tale saaledes fremmaner for sine Kolleger, Arbejdsgiverne, ja, saa synes jeg, at man i Grunden bliver helt rørt.
For er det ikke ligefrem rørende at se den Alvor og Grundighed, det Arbejdsmod, og sidst, men ikke mindst, den inderlige Omhu for Samfundets Bevarelse, med hvilket Arbejdsgivernes Formand her er gaaet ombord i Problemerne?
Nu har Mænd og Kvinder i snart Snese af Aar grundigt og samvittighedsfuldt arbejdet med dette Spørgsmaal, har vurderet og drøftet Ligelønnens Berettigelse, dens Følger, og det er derefter erkendt, at det gamle, forladte System var umuligt, stridende mod al sund Sans og Rimelighed. Alt dette foruroliger ingenlunde Bogtrykker Langkjær. Sandsynligvis har han ikke Mistanke om det.
”Indretningen” er uheldig! Ja, at Hr. Langkjær finder dette, det er der ikke noget rystende i - det er kun hans Motiveringer, der virker noget forbløffende. Enhver Arbejdsgiver er interesseret i, at der kan skaffes billig Arbejdskraft, og man vil ganske naturligt af denne Grund vel som overvejende Regel i de private Arbejdsgivere, finde Ligeløns-Modstandere.
Men naar dette rene Arbejdsgiver-Standpunkt - som enhver vil forstaa og kunne vurdere efter Fortjeneste - indsvøbes i rørende samfundsmæssige Fraser af tvivlsom Fornuft og kommer frem som en Ulv i Faareklæder, saa bør man straks trække Ulden af Rovdyret og vise det frem for Offentligheden, som den højst „uheldige Indretning”, det er.
At en Arbejdsgiver (og ovenikøbet en Arbejdsgiverformand) har et Arbejdsgiver-Standpunkt ogsaa i dette Spørgsmaal, det er maaske ikke mere end rimeligt - og menneskeligt er det i alt Fald; men maa vi bare faa det serveret uden Omsvøb - lad os hellere faa det ganske raat; det er i Forvejen ikke synderlig ophøjet, og det bliver ikke kønnere i den Omskrivning, Bogtr. Langkjær har givet det ved denne Lejlighed.
At Hr. L. vil holde Lønnen nede, er der ikke noget paafaldende i; men Raabet til Kvinderne om „mere billig Arbejdskraft” - det, der nu gennem Aar har affolket Hjemmene for kvindelige Hjælpere og givet Kvinder de ringest mulige Kaar udenfor Hjemmene - det Raab bør ikke besmykkes med taabelige Fraser om Familielivet og Frugtbarhed i Ægteskabet.
Forhaabentlig faar d’Hrr. Arbejdsgivere ikke Udbytte mere af at kalde Kvinderne til sig som billig Arbejdskraft. Forhaabentlig bliver Kaarene for Hjemmenes Arbejde efterhaanden saa gode, at dette kan foretrækkes fremfor de Vilkaar, Kvinder som billigere Arbejdere har faaet i Industrien.
Og Familielivet og Frugtbarheden i Ægteskabet, kære Hr. Arbejdsgiver, de „Indretninger” er ikke fra i Gaar - de staar nok Krisen igennem.
