« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Ingeborg Simesen: Danske Fædrelandssange (Gyldend. Boghdl.)
Ingeborg Simesen fik mange Venner blandt danske Læsere ved sin Bog om Nathalie Zahle, baaret som den var af Kendskab og Kærlighed til den Kvinde og det Livsværk, hun her skildrede.
Hun vil faa endnu flere Venner gennem den Bog, hun nu har udsendt.
„Hvor man skal vide Besked om meget for at være dannet!” var der En, som fortvivlet udbrød. I en vis Forstand: Ja. „Uvid gør vrange Domme”.
Men hvad nytter det at samle Bygningstømmer, naar vi mangler Grunden til at bygge paa? Hvad nytter det at have mangfoldig Viden, naar vi glemmer de ganske oprindelige Følelser? Til dem hører først og fremmest Fædrelandskærligheden! Fædrelandskærligheden med dens Bærekraft, dens Glæde, dens Offermod, dens underlig ukuelige Vilje til ikke at slippe, til at være med selv i Smerten. Der er noget af Vingekraften i den Følelse, skønt den gror af det enkleste: Hjemstavnskærlighed og Ætsbevidsthed.
Derfor kan den og Sang forenes saa tæt. Enhver, der har levet med, med noget mere end en Stemningsbølge, i dette Aars Sjælespænding og Kærlighedsangst for dem, der er i Fare derude, og dem, som dog kom indenfor Danmarks Dør, har følt dette, naar de Tusinder samledes i en Fædrelandssang.
Den hæderfulde Opgave, som Dansklærerforeningen stillede Ingeborg Simesen, at samle og kommentere vore Fædrelandssange, gik hun til med megen Viden, men ogsaa med et varmt Sind. Bogen stævner da frem ikke blot med sin gode, oplysende Last, men ogsaa med Dannebrog frit vajende fra Stortoppen.
Det er en Bog, man gerne vil være med at udbrede, især naar man er blandt dem, der ikke kan opgive Haabet om, at den store, rene Enhedsfølelse for Danmark vil bryde frem, selv hos den Dansker, som er mest forkvaklet af Ordgyderiet.
De er der, alle vore danske Fædrelandssange, med Oplysninger og historiske Forklaringer, lige fra Kong Christian, „der giver os vor Fortid og vor Fremtid”, E. v. d. Reckes mesterlige Oversættelse af den latinske Klagesang fra 1329 med Ordene om det, der var hovmodsblendt, sindsforvendt, angestspændt, svigefuldt i smaat og stort” til Pontoppidans ,,Det lyder som et Eventyr” og Rørdams storladne Flensborgdigt.
Til Lykke med en saadan Opgave i en saadan Tid, Ingeborg Simesen, og med dens Løsning!
