« Tilbage til søgeresultaterne
K. F. U. K.s store Dag
Det var i April 1919 at Grundstenen blev lagt til K. F. U. K.s Borg.
Der var mange Mennesker til Stede paa Byggepladsen, de stod paa improviserede Broer af Brædder og paa Stenbunker, de som ikke kunde naa ned til den ryddede Plads, hvor Højtideligheden foregik.
Regnvejr var det, men det var Foraarets Grøderegn, der faldt, og den gav Vækst.
Endnu gik Dønningerne fra Krigen højt - kan det lade sig gøre under disse Forhold at fuldføre saa stort et Værk, spurgtes der her og der?
Værket blev fuldført. Folk, som i den sidste Tid har færdedes gennem St. Kannikestræde, har set Bygningen forvandles fra det ruinagtige, ufærdige, til det færdige, det afsluttede.
Smuk og rolig virker Bygningen. Ved dens akademiske Form har Arkitekterne A. Wittmaack og V.Hvalsøe paa en lykkelig Maade bragt den i Overensstemmelse med Kvarteret, hvori den ligger; værdige Naboer vil ikke med nogen Ret kunne betragte den ny Bygning som en nærgaaende Opkomling, kun som en Frænde.
Og hvor virkningsfuld bliver ikke Billedhugger Axel Poulsens momumentale Frise i den rolige Mur - Husets eneste Prydelse.
Søndag d. 5. December slaas Portene op - da indvies Borgen, de unge K. F. U. K.er rykker ind og tager deres Hjem i Besiddelse. Rammerne fyldes med Arbejde og Tro og Haab.
Velsignet være dens Fremtid!
Der er i de forløbne Aar indenfor K. F. U. K.s Hoved forening, trods de snævre Rammer, blevet ud-
øvet et stort og omfattende Arbejde - Formanden og hendes trofaste dygtige Hjælpere har set Arbejdet vokse, samtidigt med, at Murene voksede udenfor deres Vinduer. Men, som der let knytter sig Bekymringer til alt, hvad Mennesker udretter, saaledes spores der i Hovedforeningen Bekymring for at der ikke bliver Plads nok i det ny Hus.
Ungdomsforeningens Trivsel kræver stor Plads, K. F. U. K.-Spejderne marcherer ind fra Lille Kannikestræde - tre Divisioner stærk, ogsaa de vil forlange mere og mere Plads.
Dog foreløbig er der kun idel Glæde.
Naar Indvielses Dagen - indledet med Gudstjeneste i Vor Frue Kirke - er forbi, saa vil der, som det ses andet Steds i Bladet, i fire Dage blive afholdt Udsalg i de ny Lokaler. Hver Dag har et langt og vægtigt Program, og med Glæde noterer vi de ny Mures Rummelighed, kulturelle Foredrag vil blive holdt af førende Kvinder hver indenfor sit Felt.
Martha Steinthal vil bedre end nogen anden kunne fortælle om Nathalie Zahle, saa vel som det bliver interessant at høre Valfried Palmgren Munch-Petersen skildre sin berømte Landsmandinde, Frederika Bremer, og hvem skulde med større Myndighed kunne berette om Kvindesagens Pionerer end Gyrithe Lemche.
Der kunde være meget andet af Programmet, det var hver at drage frem - vi maa nøjes med at minde om, at Indvielsen af K. F. U. K.s Borg er en Landesag - den fortjener Støtte og Interesse fra alle dem i vort Land der forstaar, at Tidens Løsen er Arbejdet mellem de Unge.