« Tilbage til søgeresultaterne
Bør den gifte Moders Retstilling være ringere end den ugiftes?
II.
I »Kvinden og Samfundet« Nr. 12 for 30. Juni 1918 læses en Motivering til det af »Dansk Kvindesamfund«s Udvalg forfattede Lovudkast, der Torsdag den 25. Juni 1908 indleveredes til Venstre-Regeringens Justitsminister:
„Det maa erkendes" - hedder det - „at den gifte Kvinde efter gældende Lov og Retspraksis let kan blive stillet saa godt som retsløs"......
„Man bør heller ikke lukke Øjnene for, at det er 5 skarp Modstrid med Hævdelsen af Ægteskabet og Familielivet at stille den Kvinde, der gifter sig, retsligt ringere end den Kvinde, der forbliver ugift."
Der tales om:
„den store Uretfærdighed, som begaas, naar man tillægger Manden den uindskrænkede Raadighed over det Bo, som Hustruen dog lige saa vel som han er Medejer af."
Og dér fortsættes:
- Endnu dybere indgribende og langt mere uretfærdigt kan det dog virke, at Hustruens Forældremagt, i Tilfælde af Uenighed mellem Ægtefællerne, ganske suspenderes. Paa dette Omraade kan der paaføres en Moder de største uforskyldte Lidelser, og der kan, hjemlet af den raadende Retspraksis, ske Overgreb, der ogsaa vil indvirke skadeligt paa Børnenes Udvikling og Lykke. I dette Forhold ligger der den stærkeste Tilskyndelse til at faa en Reform indført i den gældende Ægteskabslovgivning."
Imidlertid:
»Dansk Kvindesamfund« krævede kun Moderens retslige Ligestilling med sine Børns Fader, men derimod ikke gennemført Grundsætningen: at den gifte Moder ikke stilles retsligt ringere end den ugifte.
Hvad er nu Mandens Svar til dette moderate Krav, der
„synes at være et saa selvfølgeligt Retfærdighedskrav, at det bør anses for overflødigt at komme ind paa en nærmere Motivering af det," som Kvinderne skriver i smuk! Tillid til Mandens „ridderlige Retfærdighed".
En nordisk Familierets-Kommission, der i 1909 blev nedsat af »overvejende politisk konservative Mænd« har givet Svaret:
- Ja, her bestaar en Uretfærdighed, som maa løses, og som bør finde Løsning gennem Ligestil-letheden.
En enkelt, en dansk »Ridder uden Frygt og Dadel«, en højlærd Magister, der med klædelig Selverkendelse paatvinger os Sammenligningen med »Erasmus Montanus« - har højlydt raabt: Vagt i Gevær! overfor Kvindernes samfundsomstyrtende Angreb paa Mandens ældgamle Herskermoral i Ægteskabet.
- Misbrug af Mandens uindskrænkede Herskermagt over Børnene er saa sjælne som den store Gevinst i Lotteriet, hævder den stridbare Magister. Vidste man ikke bedre, skulde man forudsætte, at den livserfarne Forsvarer af Ægtemandens Herskermagt kun regner med et Ægteskabslotteri, der giver lutter Gevinster, men sjældent eller aldrig Nitter. -
Desværre er det ikke saa.
Mandens retslige Overmagt over sine Børns Mor er en Spændetrøje for hende, udtrykt gennem den norske Forfatterinde Sigrid Undset - kaldet Moderkærlighedens Apostel - der »lærer os den Lov, som ingen bryder uden Nederlag for sig: den at en Kvinde ikke maa forlade sit Barn«. (»Det nye Nord« Nr. 9, Septbr. 1920).
Den drabelige Magister har slet ikke Øje for Livsværdien af Moder-Retten til Samliv med Børnene.
Men det synes tillige, at han - og Talsmændene for Kvinders Ligestilling - undervurderer eller ganske glemmer Hensynet til Børnene.
I Striden mellem Mand og Hustru er Barnet Stridens Genstand. Men hvad skylder Lovgiverne Hensynet til Barnet selv?
Magister Harald Nielsen trøster sig selv med de »beroligende« Ord:
».. .. skrig dog ej saa gefærlig,
jeg sla’r dig jo bare ihjel.«
Hvis Magisteren ikke alt er »slagen ihjel« af den Diskussion, han har fremkaldt, henstilles det til ham at tage Sagen op til fornyet Overvejelse under Synsvinklen:
- Hvilken Ægteskabslov er tjenligst for Børnene?
De første 7 Linier i Magisterens meget omtalte Bog viser til min Forbavselse, at den lærde Magister enten ikke kan tælle til fire, eller at han ikke regner med Børnene i et »Moderne Ægteskab«! København, Søndag 17.-10.-20.
