« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: F. Jochimsen

« Se emneord

Silkeborgkredsen

har i Aaret 1920 indtil Dato afholdt 5 Medlemsmøder foruden det aarlige Distriktsmøde, der afholdtes i Højskolehjemmets Sal i Silkeborg. Ved dette Møde var der om Eftermiddagen Forhand­ling om Emnerne: Hvorledes kan Staten komme Familieforsørgerne til Hjælp. Indleder Frk. Hulda Pedersen, og „Kvinderne og Valgene", Indleder Fru Caroline Bie. Om Aftenen var der offent­ligt Møde, hvor Fru Skrumsager Mad­sen for fuldt Hus talte om Sønderjyl­land. Ved Mødet var der arrangeret fæl­les Kaffebord og Fællesspisning. Kaffe­bordet var gratis for Gæsterne.

Ved et af Medlemsmøderne gennemgik Formanden det af Hovedstyrelsen tilsendte Forslag til den nye Ægteskabslov og Viggo Benzons Piece om samme, ved et andet gennemgik man Dagsordenen for Vejenmødet, ligesom de Delegerede senere aflagde Beretning om dette. Endelig har Kredsen afholdt et offentligt Møde, hvor Fru Ellen Bang, Birkerød, talte om: „Strængere Straf for Sædelig-hedsforbrydere". Dette Møde overvære­des af ca. 100 Tilhørere. Efter Foredra­get var der Diskussion, og et overvej­ende Antal af Tilhørerne stemte for Raceuskadeliggørelse af Sædelighedsforbryderne og for, at Straffen for Uterlighed skærpes betydelig. Kredsen har des­uden afholdt Kursus, ledet af 2 sønderjydske Kvinder i Fodtøjssyning; til dette Kursus, til hvilket man fik gratis Lokale i Teknisk Skole, havde der meldt sig saa mange Deltagere, at der maatte afholdes et Formiddags- og Eftermiddagskursus. Hver Deltager betalte 10 Kr., der tilfaldt Lederne. Efter Kursusets Slutning var der en overordentlig vel besøgt Udstilling af det færdige Fodtøj; enkelte Damer havde syet indtil 6 Sæt Fodtøj (Hjemme­sko, Tøfler, Gymnastiksko, Overtræksstøvler o. l.) i Løbet af 8 Dage. Kredsen har modtaget talrige Opfordringer til at gentage et saadant Kursus.

Forøvrigt maa Kredsen for Resten af Sæsonen paa Grund af Ebbe i Kassen ty til Distriktsstyrelsens Tilbud om gra­tis Foredrag ved denne Bestyrelses Med­lemmer.

Kredsen tæller 100 Medlemmer.

Silkeborg 15. November 1920.

F. Jochimsen,

Sekretær.