« Tilbage til søgeresultaterne
HJEMMENES ARBEJDE
Vi bringer nedenfor en Artikel af Dansk Kvindesamfunds Formand, offentliggjort i Dagbladet „Politiken" i Anledning af nogle kritiske Bemærkninger, fremsat i dette Blad af Forfatterinden Fru Emma Gad i Anledning af Fru Birgitte Berg-Nielsens Artikler i Kv. og Sf.
I Politikens Dametidende for 21. Novbr. har Fru Emma Gad under ovenstaaende Titel fremsat nogle Bemærkninger i Anledning af en Række Artikler, som Fru Birgitte Berg-Nielsen har skrevet i „Kvinden og Samfundet", Dansk Kvindesamfunds Medlemsblad, om Organisering af det huslige Arbejde. Jeg har dog det Indtryk, at Fru Gad kun har læst den sidste af de fremkomne Artikler og derved gjort sig skyldig i en Del Misforstaaelser, som vilde være undgaaet, om Artikelrækken var læst i Sammenhæng. Da Fru B.-N.s Tanker i dette aktuelle Spørgsmaal i det store og hele dækker den Opfattelse, optrækker de Retningslinjer, som „Dansk Kvindesamfund" arbejder efter paa dette Omraade, tør jeg maaske bede om Plads for en Redegørelse af Hovedtrækkene i denne Sag.
Vi deler ganske Fru Gads Opfattelse af det huslige Arbejdes store Betydning for Hjemmene og derved for hele Landets Velfærd, og ligeledes er vi enige i, at det gælder om at besejre den kvindelige Ungdoms Modvilje mod Husgerningen som Levevej. Vi mener, at dette kun vil lykkes ved at give de Stillinger, der knytter sig til det huslige Arbejde, et Perspektiv, en Udviklingslinje, en Fremgangsmulighed, saaledes at en Kvinde trygt kan vælge Husgerningen som sit Erhverv, ikke blot for en kortere Periode, men for en Fremtid. Det huslige Arbejde er nu som Levevej ikke lokkende for en virkelysten og fremadstræbende Ungdom - ikke paa Grund af sin Art, men paa Grund af sine Fremtidsudsigter. Grunden er uden Tvivl den, at den Opfattelse endnu ikke er trængt tilstrækkelig stærkt igennem, at det huslige Arbejde bør respekteres som et Arbejde, hvortil der kræves Uddannelse; den almindelige Mening er jo den, at enhver Kvinde med lidt naturligt Haandelag er kvalificeret til at bestride Hjemmenes Arbejde paa forsvarlig Maade; det huslige Arbejde - dette vigtige, „for hele Landets Velfærd" betydningsfulde Arbejde - bestrides for en stor Del af Dilettanter, uden Uddannelse, uden faglig Viden, uden Forstaaelse af dets store fysiologiske og nationaløkonomiske Betydning. Hvert Hjem er en lille primitiv Forsøgsanstalt, hvor den
enkelte gør sine personlige, ukontrollerede og ofte dyrekøbte Erfaringer, uddanner sig ét paa et ganske tilfældigt Grundlag hvilende System, efter hvilket Millioner af Kroner siver ud ad de forskellig-ste mere eller mindre bugtede Kanaler.
Hvorledes skal vi da højne det huslige Arbejde, give det den Anseelse, som det ifølge sin Betydning har Krav paa? Hvorledes skal vi lægge det til rette, saa Landets unge Kvinder fra alle Samfundslag med Glæde vælger dette Arbejde som Erhvervsarbejde, med Chance for en selvstændig økonomisk Stilling, naar de bliver ældre og ikke indgaar Ægteskab? Dette kan kun ske ved at give Husgerningen en med andre Fag sideordnet Stilling, afpasset efter dets specielle Art, ved at bygge det op gennem alle Faser fra elementært Lærefag, gennem faglig Uddannelse til - videnskabeligt Studiefag.
Vi maa begynde med Børnene; alle Børn bør lære elementær Husgerning, der som al anden elementær Undervisning bør henlægges til Barneskolen og Barndomshjemmet. Denne Undervisning giver det Begyndelsesgrundlag, som sætter enhver i Stand til i paakommende Tilfælde at klare sig selv, og det Grundlag, som letter den videregaaende Uddannelse for den, der som Husmoder eller Husassistent paatager sig Husførelsen i et Hjem. Denne videregaaende Uddannelse for voksne Elever bør være saa let tilgængelig og billig som mulig; den væsentligste Del af denne Undervisning for Ungdommen efter endt Skolegang bør foregået i Hjemmene, ligesom det praktiske Arbejde ved et Haandværk skal læres paa Værkstedet, ved Landbruget i Mark og Stald o. s. v., og ligesom i andre Fag den praktiske Undervisning suppleres med en Skoleundervisning paa Teknisk Skole, Købmandsskole, Landbrugsskole, bør Husgerningsundervisningen i Hjemmene suppleres med en Undervisning paa en Husholdningsskole. Efter denne Uddannelse, hvortil der formentlig maa beregnes ca. 3 Aar - 2 Aar i Hjemmene, l Aar paa Skolen - er den paagældende efter endt Prøve faglært i det huslige Arbejde og kan paatage sig en selvstændig Stilling, hvad enten denne maatte blive i eget Hjem som Husmoder eller i andres som Husbestyrerinde eller Husassistent. Men Fru Berg-Nielsen - og med hende Dansk Kvindesamfund - afslutter ikke Linjen her, men fører den videre ud, skaber Perspektivet for den særlig interesserede, særlig fremadstræbende Ungdom. Den faglærte Udøver af den huslige Gerning, der tillige vil tilegne sig eller allerede er i Besiddelse af en vis almen Uddannelse, f. Eks. en Realeksamen, skal have Adgang til at gaa videre i sit Fag. Hun skal paa den videnskabelige Husholdningshøjskole, som Dansk
Kvindesamfund ønsker oprettet, kunne uddanne sig til 1) Husholdningslærerinde i Barneskolen og paa Husholdningsskolerne (se foran), 2) til Husholdningsleder af større Institutioner som Hospitaler, Alderdomshjem, Børnehjem o. l., 3) til Husholdningskonsulent.
Men desuden skulde Højskolen aabne Kvinder Muligheden for en videre videnskabelig Uddannelse med Husholdningsfaget som Speciale.
Nu véd vi, at selv den velvilligste Forstaaelse glipper.
Videnskab - og Husgerning!
Nu kniber det med at anerkende en saa vidt dreven „Højnelse" af det huslige Arbejde.
Vi har en Landbrugshøjskole (Landbohøjskolen), der foruden at være Læreanstalt for vore unge, driftige Landmænd tillige er en videnskabelig Højskole til Fremme og Højnelse af vort Landbrug; er en Husholdningshøjskole mon mindre paakrævet? Er med andre Ord vore Husdyrs Ernæring og rette Pleje af større Betydning end Menneskenes - eller er de Millioner, der gaar gennem vore Landmænds Hænder af mere Værdi end dem, der gaar gennem vore Husmødres? De er i alt Fald betydelig færre.
Det vilde tjene Kvinderne til liden Ære, om de ikke kunde faa Øje paa det betydningsfulde i den Linje, Fru Berg-Nielsen har trukket op - havde det været Mænd, der gennem Aarhundreder havde været Ledere af det huslige Arbejde, var det utænkeligt, at dette i den Grad, som Tilfældet er, var stivnet i de en Gang tilvante Metoder og havde bevaret sit primitive, dilettantiske Præg. Landbrug, Haandværk, Industri er underkastet en stadig Udvikling - skal det huslige Arbejde, hvis store, samfundsmæssige Betydning alle nu har i Munden - fordi det er Kvindearbejdet par excellence, ene fortsætte, „som det altid var Skik"?
Fru Gad minder om de herlige Tider under Madam Mangors Ægide og om den uovertræffelige Omelet! Ak ja. Men de Tider er forbi - Spørgsmaalet kan og bør ikke længere ordnes som en gesvindt og uovertræffelig Omelet!
Nu kræver Tiden, at det huslige Arbejdes Udøvere véd Besked om „Omeletten"s Næringsværdi ikke mindst i Forhold til, hvad den koster, om en rationel, økonomisk og praktisk Udformning af hele Ernæringssystemet. Nu kræver Tiden forøget Udnyttelse af alle forhaandenværende Hjælpemidler og Opfindelse af nye, større Økonomi, nye Veje til Besparelse og Simplificering til Undgaaelse af alt, hvad der hedder Spild - Tidsspild, Arbejdsspild, Pengespild, Materialespild, Spild af Humør, Kræfter og Helbred. Tiden kræver - og Kvinderne bør kræve - Hjemmets Arbejde systematiseret, organiseret, avtoriseret og sat paa den rette Plads.
Julie Arenholt,
Formand for Dansk Kvindesamfund.
