« Tilbage til søgeresultaterne

Barneforsorg i Amerika

« Se emneord

I det norske Blad „Hjemmenes Vel" fortæller Clara Thu Ebbell om amerikanske Fremskridt i Arbejdet for Børn og Unge.

Amerikanerne har, siger hun, ved den Fantasi, de anvender i praktiske Spørgsmaal og ved den Dristighed, hvormed de prøver ny Tanker og Idé­er, været i Spidsen, naar det gælder Arbejdet for Børnene, og i første Række maa her nævnes Barnedom­stolen.

Det er en Domstol, som for det før­ste tager Børn og Unge alene, ikke blander dem sammen med ældre, drevne Forbrydere, som det saa al­mindelig har været praktiseret med skæbnesvangre Følger for dem, som har gjort det første Fejltrin. Men først og fremmest er Aanden i Ungdoms­domstolen ny, sammenlignet med de gamle Domstole, eller som den store Ungdomsdommer Ben Lindsey siger, dem er saa gammel som Evangelierne. I Stedet for en Politinæve i Nakken, er det en stærk og udrakt Vennehaand den fejlende Ungdom møder, efter den Grundsætning, som Ben Lindsey vil have anvendt overfor fej­lende Individer af alle Aldre. Man maa altid handle med dem efter krist­ne Metoder for at hjælpe, aldrig efter hedenske for at hævne. Forseelsen er Samfundets Anledning til at komme det fejlende Individ til Hjælp. Ikke ved at tage det slapt ligegyldigt med Forseelserne, - det er jo lige saa lidt til Hjælp for den enkelte som for Samfundet, men ved øjeblikkelig at se at faa ham eller hende ikke alene bort fra det, som galt er, men ind i det, som godt er.

Det gør Barnedomstolen eller Ung­domsdomstolen, som den vel hellere skulde hedde.

Det store, bærende Princip er Prø­vetiden med Tilsyn. Straks en Ung har gjort noget galt, kommer han i Forbindelse med en af Domstolens Tilsynshavende, som ikke nøjes med at holde Øje med ham, men vejleder ham og hjælper ham til rette i en Verden, som er meget vanskelig for den Slags Børn. Og en almindelig Er­faring er det, at der hurtig er Forbed­ring at spore hos vedkommende. De møder frem til deres ugentlige eller fjorten Dags Mønstringer med renva­sket Ansigt og Hænder, ordentlig redt, og naar det gaar højt, med blankpudsede Sko. Og sammen med den udvendige Forbedring, kommer da den indvendige med øget Fasthed i gode Sæder og Lyst til det, som ret er.

Chicago-Domstolen nævnes som den første organiserede Barnedom­stol, samtidig omtrent med at Dom­mer Lindsey i Denver, Colorado, hav­de begyndt med sin Praksis.

I Pennsylvania var det Kvinderne, som kæmpede Barnedomstolen frem, som man kunde vente det i Kvæker­nes By. Arbejdet tog Fart i Forbin­delse med den triste, aktuelle Begi­venhed, at en lille otte Aars Pige hav­de sat Ild paa et Hus i Philadelphia. Den Maade, Aviserne da skrev om hende paa, „et Uhyre af Forbryderskhed" som de kaldte hende, - vakte en varmhjertet, moderlig Kvinde til Be­vidsthed om, hvad det vilde sige, at Børn falder i Rettens Klør. Det var en forsømt, forældreløs lille Pige, og Mrs. Schoff og hendes Kvindekreds gav sig ikke, før de fik anbragt hende i trygge Forhold; og før de fik lagt Retsvæsenet for Børn om i deres By.

Det er jo ellers saa mange flere Drenge end Piger, som forser sig og kommer for Retten. Men til Gen­gæld er det gerne temmelig alvorlige Ting med Pigerne, Sædelighedsaffærer, ofte som Offer. Ben Lindseys Domstol har den Myndighed, at den kan dømme Voksne, som har forgre­bet sig mod mindreaarige, og kan derved give et stort Værn for dem. Netop fordi de behandler Affærerne med Forstaaelse og ikke saadan, at de krænker Barnets eller den unge Piges Blufærdighed, maaske endda mere end selve Forseelsen har gjort det, og dermed kaster hende ud i Verden uden den væsentligste Beskyt­telse, som Blufærdighedsfølelsen er.

Barnedomstolen er nær beslægtet med vort Værgeraad, baaret af den samme store Tanke. Men Barnedom­stolen lader jo til at have naaet ad­skillig længere i Realitet, i at faa Tag i Børns Karakter, deres Tillid, deres begejstrede Medvirken i de fælles go­de Bestræbelser. Det er, som den ar­bejder med saa ganske anderledes godt Humør. Saadan som det jo la­der til at være en nok saa udpræget angelsaksisk Evne at forstaa at gøre Dyden morsom.

Dommeren er real mod os, siger Ben Lindseys Drenge. Saa vil vi være real mod ham igen.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner