« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Selma Lagerløf: Zacharias Topelius. (Gyldendal).
Det er altid med Spænding, at dansk Læseverden modtager en ny Bog fra Sveriges store Forfatterinde.
Denne Gang er Selma Lagerløf s Julegave til hendes talrige Læsere af en anden Støbning end hendes tidligere Produktion; hun har forladt Vermlands sagnrige Skove, hun har ikke af sin Fantasi skabt disse forunderlige af Verden upaaagtede Menneskebørn, som, belyst med hendes Kærligheds varmende Sol, lever for vore Øjne i digterisk Skønhed.
Det er et Virkelighedsbillede, hun tegner for os, en Fortælling om Finlands Folkedigter, Zacharias Topelius.
Man kan ogsaa tørt og godt kalde det en Biografi, men Selma Lagerløf vil ikke kunne tage Pennen i Haanden, uden at hendes Skildring faar Fortællingens bedste Egenskaber; ogsaa det virkelige Liv antager i hendes Iklædning digterisk Form.
Under Læsningen af hendes sidste Bog føler man sig hensat til fredfulde Skumringstimer i stille Stuer, hvor man bevidst har taget Afstand fra Tidens hastige Tempo og lytter til den fødte Fortæller. Selma Lagerløf giver sig god Tid, det forekommer os - til Tider vel god. Zacharias Topelius’ Udvikling fra Dreng i et lykkeligt Hjem til Mand er ret almindelig for en ung Lyriker fra den Tid; sammensatte Følelser er ham fremmed, selv op i Aarene bliver han Romantiken tro. Iøvrigt er hans Fædrelandskærlighed det centrale i hans stærkt prægede etiske og religiøse Følelsesliv.
Derfor bliver det interessanteste i Selma Lagerløfs Bog det Stykke finsk Fædrelandshistorie, som belyses gennem den unge Topelius’ Stræben for at fremme sit skønne Lands nationale Selvstændighed, og saa den Glæde, som det altid er at læse om en ædel og smuk Personlighed, der af et ærligt Hjerte strider den Kamp, han føler sig kaldet til.
For Finland vil Zacharias Topelius altid staa som dem sidste Repræsentant for den finske litterære Storhedstid og hans Navn være som et Værn i de tunge Tider, der fulgte efter.
Man forstaar, at det har været Selma Lagerløf en Glæde at beskæftige sig med denne fint tænkende og frisk malende Digter, og man tilgiver, at hun har dvælet ogsaa ved Perioder af hans Liv, der ikke var mærkelige.
Cally Monrad: Før Dag. (Martins Forlag).
Cally Monrad har Sangens Gave i mere end en Forstand - der er Sang i den lille Digtsamling, den norske Sangerinde har udgivet. Men det er et uroligt Hjerte, der banker bag disse af Stemning fortættede Digte, og der er Angst i Hjertet, Angst for Risikoen ved Livet og ved Døden.
Cally Monrads Digte trænger sig ind paa den, der læser dem, og ofte skræmmer de, men de giver ogsaa Anledning til mange Slags Tanker - det er maaske deres dybeste Værdi.
A. K. S.
Jeg beder om Undskyldning for, at i Anmeldelsen af Josepha Martinsens Bog om Walter Scott var Forfatterindens Navn galt stavet.
A. K. S.
