« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde d. 25. februar 1872
Søndagen, den 25 Februar 1872, Klokken 12, var Dansk Kvindesamfund samlet til Møde hos Boghandler L. A. Jørgensen.
Næstforstandersken foreslog for anden Gang til Optagelse i Samfundet følgende Kvinder, som enstemmig optoges til Medlemmer:
Fru Bechwith Lohmeyer
Frøken Ragnhild Goldschmidt
Frøken Louise Bjørnson
Første Gang foresloges til Optagelse i Samfundet:
Fru Thekla Hansen
Fru Vilhelmine Foss
Fru Christiane Fenger
Frøken Gylla Storm
Foreslaaet af Fru A. Christiani.
Bondedatteren Ane Nielsen
Foreslaaet af Frøken Pauline Worm.
Etatsraadinde Blom
Foreslaaet af Fru Casse.
Frøken Frederikke Schwartz
Foreslaaet af Frøken Caroline Testman.
Fru Signe Büchler
Fru Gunhild Frederiksen
Foreslaaet af Fru M. Jensen.
Næstforstandersken gjorde opmærksom paa, at Medlemmerne ikke maatte laane deres Kort ud til Samfundets Foredrag.
Næstforstandersken stillede derpaa det Forslag:
”At alle Forslag som ønskedes behandlede ved Samfundsmøderne skulde indsendes til Styrelsen mindst 4 Dage førend hvert Møde fandt Sted.”
Dette vedtoges enstemmigt.
Det af Postexpedient Faber i forrige Møde gjorte Forslag, angaaende de udenbyes Medlemmers Stemmeret gjenoptages af Næstforstandersken til Discussion. Hun beklagede at en Majoritet ved forrige Møde havde vedtaget det, da det stred imod Vedtægternes § 3, og tillige var ubilligt imod Provinsboerne, samt vilde skade Kvindesamfundet i dets Virken, som for at kunde gjøre Gavn maatte samle alle Kræfter i sin Midte, og ikke ved ufornøden Sondring adsplitte Kræfterne. Hun hævdede stærkt, at her i Kjøbenhavn aldrig var dannet nogen stedlig Kreds, og at faktisk alle Medlemmer hørte sammen og burde have lige Ret til at deltage i Møderne og ved Afstemningerne. Derpaa oplæste Næstforstandersken et Brev fra Pauline Worm, hvori denne stærkt imødegik det af Herr Faber stillede Forslag, og paa Provindsboernes Vegne meget beklagede det formentlig fra Kjøbenhavnernes Side hermed skete Skridt til Sondring, ligesom hun ankede over, den i Januarmødet tagne Bestemmelse ”at ethvert nyt Medlem skal foreslaas af et Ældre og først optages i Samfundet efter at være to Gange foreslaaet og vedtagen med simpel Majoritet.” Angaaende de udenbys Medlemmers Stemmeret udspandt sig derpaa et stærkt Ordskifte, hvori Fru Casse, Herr: Faber, Klein, Trier, Bajer deltager. De Herr: Faber og Klein fremhævede, at havde vi her i Kjøbenhavn end ikke med rene Ord erklæret, at vi ville danne en stedlig Kreds, saa var dette dog sket faktisk med forskjellige tagne Bestemmelser, hvorfor de fastholdt Forslaget.
Næstforstandersken indrømmede, at maaske en eller anden Bestemmelse kunde tydes saaledes, men i al Fald var intet herom vedtaget, og da Enighed og Enhed vare væsentlige Betingelser for vort Samfunds Virken, kunde hun ikke indrømme at vi for en mulig begaaet Formfejls Skyld, der ingen væsentlig Betydning havde, skulde holde fast ved et Forslag, der meget vilde skade Samfundet. Klein udtalte sig atter imod Næstforstandersken i et længere Foredrag, men synes selv at have mindre imod Sagen selv, ”at udenbys Medlemmer skulle have Stemmeret” end imod de begaaede Formfejl.
Bajer foreslog en Maade hvorpaa man formentlig kunde rædde Skinnet og ikke i det ene Møde vedtage et Forslag, som man forkastede i det næste.
Næstforstandersken kunde ikke nægte, at Herr Bajer havde Ret, naar han syntes ”det ikke saa godt ud i Protokollen, ” men da hans Forslag vilde spilde Tiden og man dog slutteligen maatte gjøre den samme Erklæring, som han kun forhalede, syntes hun, at man ligesaa gjerne kunde og burde gjøre det strax og ligefrem vedkjende sig, at man satte Aanden over Formen, og ikke for dennes Skyld opsætte at udføre noget som hin krævede.
Kassereren gjorde nogle Bemærkninger imod Herr Klein og bragte følgende Forslag frem paa Styrelsens Vegne:
”I henhold til Vedtægternes § 3 kan Styrelsen ikke gaa ind paa Herr Fabers Forslag i forrige Møder. Det er Styrelsens bestemte Mening at ethvert Medlem – inden eller udenbys – har lige Ret til at deltage i Møderne og Afstemningerne her i Byen. Styrelsen foreslaar derfor, at Herr Fabers Forslag forkastes, og at Samfundet vedtager, at ville erkjende de udenbys Medlemmers lige Ret med de indenbys. Dette vedtages med 15 Stemmer imod 3.
Fru Casse meddelte paa Næstforstanderskens Opfordring, at hun havde gjort nogle foreløbige Undersøgelser om Fagskolernes Oprettelse og var kommet bort fra sin første Tanke om at oprette Sy og Lappeskoler. Hun sluttede sig nu til Næstforstandersken, Klein og Kassereren som alle mente at Handelsskolen burde være den første Afdeling af Fagskolen vi her oprettede. Herpaa meddeltes af forskjellige Medlemmer nogle Oplysninger om de Haandværk og Stillinger hvori Kvinder vare beskjæftigede i andre Lande.
Næstforstandersken spurgte derpaa det i anledning af Fagskolens Oprettelse nedsatte Udvalg, hvorvidt det agtede at udstrække sin Virksomhed.
Arkitekt Klein besvarede Spørgsmaalet paa Udvalgets Vegne med, at det vilde søge at erhverve alle mulige Oplysninger, indhente Meddelelser allevegne fra, samt forelægge et Forslag til Fagskoler af forskjellig Art.
Etatsraadinde Casse meddelte, at Etatsraadinde Blom havde skjænket 10 rd til de paatænkte Fagskoler.
Fru Erna Harboe tilsagde 3 rd aarlig til Fagskolerne.
Frøken Josephine Christensen skjænkede 5 rd til Fagskolerne.
Næstforstandersken hævede derpaa Mødet, Klokken 2.
Caroline Testman.
Næstforstandersken foreslog for anden Gang til Optagelse i Samfundet følgende Kvinder, som enstemmig optoges til Medlemmer:
Fru Bechwith Lohmeyer
Frøken Ragnhild Goldschmidt
Frøken Louise Bjørnson
Første Gang foresloges til Optagelse i Samfundet:
Fru Thekla Hansen
Fru Vilhelmine Foss
Fru Christiane Fenger
Frøken Gylla Storm
Foreslaaet af Fru A. Christiani.
Bondedatteren Ane Nielsen
Foreslaaet af Frøken Pauline Worm.
Etatsraadinde Blom
Foreslaaet af Fru Casse.
Frøken Frederikke Schwartz
Foreslaaet af Frøken Caroline Testman.
Fru Signe Büchler
Fru Gunhild Frederiksen
Foreslaaet af Fru M. Jensen.
Næstforstandersken gjorde opmærksom paa, at Medlemmerne ikke maatte laane deres Kort ud til Samfundets Foredrag.
Næstforstandersken stillede derpaa det Forslag:
”At alle Forslag som ønskedes behandlede ved Samfundsmøderne skulde indsendes til Styrelsen mindst 4 Dage førend hvert Møde fandt Sted.”
Dette vedtoges enstemmigt.
Det af Postexpedient Faber i forrige Møde gjorte Forslag, angaaende de udenbyes Medlemmers Stemmeret gjenoptages af Næstforstandersken til Discussion. Hun beklagede at en Majoritet ved forrige Møde havde vedtaget det, da det stred imod Vedtægternes § 3, og tillige var ubilligt imod Provinsboerne, samt vilde skade Kvindesamfundet i dets Virken, som for at kunde gjøre Gavn maatte samle alle Kræfter i sin Midte, og ikke ved ufornøden Sondring adsplitte Kræfterne. Hun hævdede stærkt, at her i Kjøbenhavn aldrig var dannet nogen stedlig Kreds, og at faktisk alle Medlemmer hørte sammen og burde have lige Ret til at deltage i Møderne og ved Afstemningerne. Derpaa oplæste Næstforstandersken et Brev fra Pauline Worm, hvori denne stærkt imødegik det af Herr Faber stillede Forslag, og paa Provindsboernes Vegne meget beklagede det formentlig fra Kjøbenhavnernes Side hermed skete Skridt til Sondring, ligesom hun ankede over, den i Januarmødet tagne Bestemmelse ”at ethvert nyt Medlem skal foreslaas af et Ældre og først optages i Samfundet efter at være to Gange foreslaaet og vedtagen med simpel Majoritet.” Angaaende de udenbys Medlemmers Stemmeret udspandt sig derpaa et stærkt Ordskifte, hvori Fru Casse, Herr: Faber, Klein, Trier, Bajer deltager. De Herr: Faber og Klein fremhævede, at havde vi her i Kjøbenhavn end ikke med rene Ord erklæret, at vi ville danne en stedlig Kreds, saa var dette dog sket faktisk med forskjellige tagne Bestemmelser, hvorfor de fastholdt Forslaget.
Næstforstandersken indrømmede, at maaske en eller anden Bestemmelse kunde tydes saaledes, men i al Fald var intet herom vedtaget, og da Enighed og Enhed vare væsentlige Betingelser for vort Samfunds Virken, kunde hun ikke indrømme at vi for en mulig begaaet Formfejls Skyld, der ingen væsentlig Betydning havde, skulde holde fast ved et Forslag, der meget vilde skade Samfundet. Klein udtalte sig atter imod Næstforstandersken i et længere Foredrag, men synes selv at have mindre imod Sagen selv, ”at udenbys Medlemmer skulle have Stemmeret” end imod de begaaede Formfejl.
Bajer foreslog en Maade hvorpaa man formentlig kunde rædde Skinnet og ikke i det ene Møde vedtage et Forslag, som man forkastede i det næste.
Næstforstandersken kunde ikke nægte, at Herr Bajer havde Ret, naar han syntes ”det ikke saa godt ud i Protokollen, ” men da hans Forslag vilde spilde Tiden og man dog slutteligen maatte gjøre den samme Erklæring, som han kun forhalede, syntes hun, at man ligesaa gjerne kunde og burde gjøre det strax og ligefrem vedkjende sig, at man satte Aanden over Formen, og ikke for dennes Skyld opsætte at udføre noget som hin krævede.
Kassereren gjorde nogle Bemærkninger imod Herr Klein og bragte følgende Forslag frem paa Styrelsens Vegne:
”I henhold til Vedtægternes § 3 kan Styrelsen ikke gaa ind paa Herr Fabers Forslag i forrige Møder. Det er Styrelsens bestemte Mening at ethvert Medlem – inden eller udenbys – har lige Ret til at deltage i Møderne og Afstemningerne her i Byen. Styrelsen foreslaar derfor, at Herr Fabers Forslag forkastes, og at Samfundet vedtager, at ville erkjende de udenbys Medlemmers lige Ret med de indenbys. Dette vedtages med 15 Stemmer imod 3.
Fru Casse meddelte paa Næstforstanderskens Opfordring, at hun havde gjort nogle foreløbige Undersøgelser om Fagskolernes Oprettelse og var kommet bort fra sin første Tanke om at oprette Sy og Lappeskoler. Hun sluttede sig nu til Næstforstandersken, Klein og Kassereren som alle mente at Handelsskolen burde være den første Afdeling af Fagskolen vi her oprettede. Herpaa meddeltes af forskjellige Medlemmer nogle Oplysninger om de Haandværk og Stillinger hvori Kvinder vare beskjæftigede i andre Lande.
Næstforstandersken spurgte derpaa det i anledning af Fagskolens Oprettelse nedsatte Udvalg, hvorvidt det agtede at udstrække sin Virksomhed.
Arkitekt Klein besvarede Spørgsmaalet paa Udvalgets Vegne med, at det vilde søge at erhverve alle mulige Oplysninger, indhente Meddelelser allevegne fra, samt forelægge et Forslag til Fagskoler af forskjellig Art.
Etatsraadinde Casse meddelte, at Etatsraadinde Blom havde skjænket 10 rd til de paatænkte Fagskoler.
Fru Erna Harboe tilsagde 3 rd aarlig til Fagskolerne.
Frøken Josephine Christensen skjænkede 5 rd til Fagskolerne.
Næstforstandersken hævede derpaa Mødet, Klokken 2.
Caroline Testman.
