« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 9. oktober 1873

« Se emneord

Torsdag den 9. October 1873 Eftermiddag Kl. 6 afholdtes Møde.
Alle var tilstede.

Da Protokollen fra forrige Møde blev oplæst ønskede Frk. Testmann tilført, at naar hun havde ønsket Aarsmødet udsat, var det ikke blot paa Grund af Travlhed med Examen, men ogsaa fordi man først efter den første Novbr. var i stand til at meddele hvor mange Elever, der havde meldt sig til Handelsskolens nye Cursus. –
Følgende nye Medlemmer optages:
Indmeldt ved Fru Rovsing: Cand. V. Andræ - Østerallee 7
Frk. Tagea Rovsing - Bredgade 32
Pastor Bojesen - Stege
Indmeldt ved Fru Casse: Civiling. Casse - Hegnede pr Stege
Pastor Sandegaard. Nyord pr Stege
Indmeldt ved Frk. T Johansen - Cand. ph. L. Ottesen – Jagtveien 81.

Bilag til Mødet den 9. Oct. 1873
V. Klein
Det er nu 1 ½ Aar siden, at Dansk Kvindesamfund udstedte sin første Opfordring til at støtte Bestræbelserne for at skaffe Kvinden Adgang til selvstændigt Erhverv. Denne Opfordring modtoges overalt og særligt af Pressen med megen Velvillie.
Det blev i denne Opfordring udtalt, at paa den ene Side vilde man skaffe Kvinderne en mere indbringende Beskæftigelse, end de have havt ved det Haandarbejde, hvortil de tidligere næsten udelukkende have været henviste, men som nu væsentlig udføres af Fabriker og Maskiner; paa den anden Side vilde man tilføre Samfundet er stort Tilskud af billig Arbejdskraft, hvortil det vel kunde have Behov; - i begge disse Henseender er endnu den samme Trang tilstede, om muligt i endnu højere Grad end tidligere.
Erfaringen har ogsaa vist os, at saadanne Bestræbelser ville lykkes; thi da man i Efteraaret 1872 til en Begyndelse oprettede en ”Handelsskole for Kvinder”, fik den ikke alene en forholdsvis stor Tilgang af Elever, men flere Handlende henvendte sig til Bestyrelsen med Anmodning om at faa de udlærte Elever i deres Tjeneste.
Under disse Omstændigheder tage vi ikke i Betænkning at anmode Dem om at støtte Fondet til Oprettelse og Underhold af Handels- og Haandværksskoler for Kvinder, enten med et aarligt Bidrag eller et Beløb engang for alle, idet vi tilføje, at vi om nogle Dage skulle tillade os at afhente Deres ærede Svar.
Kjøbenhavn, i Oktober 1873

C. Brix, Prof., Skolebestyrer
S. Casse, Etatsraadinde
L.A. Jørgensen, Boghandler.
Alb. Kaarup, Bestyrer af Grüners Handelsakademi
Lassenius-Kramp, Inspektør for det tekniske Institut.
V. Klein, Arkitekt.
M. Rovsing, f. Schack. Professorinde
C. Testman,Forstanderske for Handelsskolen for Kvinder

Undertegnede erklærer sig villig til at støtte Fondet
Til Oprettelse af Underhold af Fagskoler for Kvinder med

……………… Rdl. Aarlig.

……………… Rdl. Engang for alle.

Navn ………………………………………..

Stilling ………………………………………

Bolig ………………………………………...




Frk. Testmann foreslog at fremlægge for Aarsmødet følgende af Fagskoleraadet udarbejdede Budget for Handelsskolens Udgifter.

Lokale til Skolen 240
Lærerløn i 30 Timer ugentlig (nemlig 17 Timer
*3 p 13 do * (3 p ) 1544
Forstanderindens Løn 200
Avertissementer og Contorudgifter 90
Reengjøring 70
Assurance, Reparation og Forøgelse af Inventariet 24
Brændsel 70
Diverse Udgifter 24
Rd. 2262

C. Brix, S. Casse, L. A. Jørgensen, Alb. Kaarup, Lassenius Kramp.

Klein ønskede Oplysning om, hvor meget det kunde antages at Skolepengene vilde give i Indtægt.
Frøken Testmann meddelte, at der forrige Aar havde været 15 Elever, hvilket havde givet en Indtægt af 867 Rd. 3 p.
Man antog derefter, at Kvindesamfundets Tilskud vilde blive 1400 Rd.
Jørgensen oplyste, at Kassebeholdningen den 1. Novbr. Vilde være C. 800 Rd, samt at der i Juni Termin kunde hæves 100 Rd af Sparekassen, 50 ” af Reiersenske Fond, andre faste Bidrag circa 200 ” der vil altsaa være at tilveiebringe mindst 450 Rd. endnu.
Efter disse Oplysninger vedtoges Forslaget.
Klein fremlagde Udkast til en Opfordring om at støtte Fagskolefondet, dette vedtoges i den vedhæftede Form. Det vedtoges tillige at anmode D´Herrer Brix, Kramp og Kaarup om at medunderskrive. Det overdroges Frk. Testmann, at lade den trykke og uddele i indtil 3000 Expl.
Det foresloges at anmode D´Herr Overretsprokurator Zahle og Cand. jur. Andræ til at holde Foredrag over Kvindesagen i den kommende Vinter. Dette overdroges Fru Rovsing og Klein.
Klein fremlagde:
Udkast til Bestemmelser om Forholdet imellem dansk Kvindesamfund og Handelsskolen for Kvinder.
saalydende:

§ 1.
Handelsskolen for Kvinder eies af dansk Kvindesamfund, men har sin selvstændige Bestyrelse. Midlerne til dens Drift tilveiebringes dels af Skolepengene, dels af Kvindesamfundets Fagskolefond.

§ 2.
Skolen bestyres af et Skoleraad, bestaaende af 6 Medlemmer, hvoraf mindst to skulle være handelskyndige og eet skolekyndigt. Disse Medlemmer vælges for 2 Aar af Kvindesamfundets Efteraars – Fællesmøde saaledes, at der hvert Aar afgaaer et handelskyndigt og 2 andre Medlemmer, hvilke dog kunne gjenvælges. Efternævnte Indbydere ved Skolens Oprettelse.
Fru Etatsraadinde Casse
Fru Pastorinde Christiani
Frk. Caroline Testmann
Frk. Pauline Worm
Herr Boghandler Jørgensen
ere tillige for Livstid Medlemmer af Skoleraadet, forsaavidt de ikke paa anden Maade ere valgte og saalænge de have Bolig i Kjøbenhavn eller Frederiksberg Communer.
Skolens lønnede Functionairer kunne ikke være Medlemmer af Skoleraadet.

§ 3.
Skoleraadet skal hvert Aar inden 1ste October tilstille Kvindesamfundets Styrelse et Budget for det kommende Aar og hvert Aar inden 1ste Januar tilstille samme Styrelse Beretning om og Regnskab for det forløbne Skoleaar. Skoleraadet bør ikke for Kvindesamfundets Regning afholde nogen Udgift, der ikke er bevilget paa et Fællesmøde i Samfundet. I alle andre Henseender har Skoleraadet fri Hænder.

§ 4.
Skoleraadet skal ved hvert Skoleaars Slutning lade afholde offentlig Examen.

§ 5.
Kvindesamfundets Efteraars – Fællesmøde i 1873 vælger den i Henhold til § 2 ny sammensatte Bestyrelse, af hvilken de med færrest Stemmer valgte afgaa i 1874.

§ 6.
Kvindesamfundet ophæver for sit Vedkommende, de under 11. Septbr. 1872 vedtagne Bestemmelser for Handelsskolen.

Det vedtoges at behandle dette i næste Møde, som fastsattes til Løverdagen den 18. Octbr. Eftermiddag Kl. 6.

S. Casse L.A. Jørgensen V. Klein M. Rovsing født Schack Caroline Testman