« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 18. oktober 1873

« Se emneord

Løverdagen den 18. October Eftermiddag Kl 6 afholdtes Møde.
Alle var tilstede.
Frøken Testmann foreslog at sende den i forrige Møde vedtagne Opfordring til Provindsaviserne ledsaget af en Skrivelse – (Copibog Pag.) Dette vedtoges.
Frøken Testmann foreslog endvidere at ansøge pædagogisk Selskab om Understøttelse med en Skrivelse (Copibog Pag. 3) Dette vedtoges.
Det vedtoges endvidere at lade de 3000 Opfordringer udsendes med Fodposten.
Forslaget om Fagskolefondet sattes paany under Forhandling og vedtoges eenstemmig saalydende:

Udkast til Lov om Oprettelsen af et Fagskolefond.
§ 1.
Dansk Kvindesamfund opretter under Navn af Fagskolefondet et Fond, hvis Formaal skal være at lette Oprettelsen og Underholdet af Fagskoler for Kvinder.

§ 2.
Dette Fond tilhører dansk Kvindesamfund; det bestyres og dets Regnskab revideres paa samme Maade som Samfundets øvrige Midler, men dets Midler maa ikke anvendes til andet end de i § 1 nævnte Formaal og dets Regnskab skal derfor føres særskilt.

§ 3.
Til dette Fond henlægges et Beløb af 1062 Rd 3 p som er Resten af de i sin Tid til det omhandlede Formaal indsamlede Summer. Desuden skal Fonden have Ret til at oppebære:
1. 400 Rdl at hæve med 100 Rd: Juni Termin 1874
100 ” do 1875
100 ” do 1876
100 ” do 1877
hvilket er Resten af den paa Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn tilsagte Gave.

2. 150 Rdl at hæve med 50 Rd i Dec. Termin 1873
50 ” Juni ” 1874
50 ” Dec. ” 1874
hvilket er Resten af den fra det Reiersenske Fond tilsagte Gave

3. alle andre Beløb der af Private ere tilsagte til Understøttelse af Fagskole for Kvinder.

For øvrigt er Fagskolefondets (Kvindesamfundets) Bestyrelse bemyndiget til at forøge Fondens Midler paa hvilken Maade den selv maatte ansee det tjenligst.

Forslaget om Forholdet mellem dansk Kvindesamfund og Handelsskolen for Kvinder (se Mødet den 9. October) sattes paany under Behandling.
Da der syntes at være Tilbøielighed til aldeles at lade dette Spørgsmaal henstaa forespurgte Klein om hvorvidt Styrelsens Medlemmer overhovedet ansaa sig forpligtede til at efterkomme Lovens § 19, sidste Punkt. ved paa det forestaaende Aarsmøde at fremlægge Bestemmelserne af 11. September 1872 i en revideret Form. De tilstedeværende Medlemmer erkjendte denne Forpligtelse med Undtagelse af Hr. Jørgensen, som meente at naar Bestemmelserne af 11. September 1872 blive bekjendte for Medlemmerne vilde disse ansee dem for fyldestgjørende.
Forsamlingens Majoritet ønskede at overveie Sagen nærmere og Forhandlingerne blev udsat til næste Møde som fastsattes til Løverdag den 25. Oct. Kl. 6.

S. Casse L.A. Jørgensen V. Klein M.Rovsing født Schack C. Testman