« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 25. oktober 1873

« Se emneord

Løverdagen den 25. October 1873 Eftermiddag Kl. 6 Eftermiddag afholdtes Møde

Alle var tilstede.
Som nye Medlemmer optoges:
Enkefru P.v. Mehren – Helsingør indmeldt ved Frøken T. Johansen
Herr Contorchef A. Kaarsberg – indmeldt ved Frøken Thestrup
Herr. Postexpedient Faber havde ved Brev af 22. October (Bilag Nr) meddelt at han agtede at holde et Foredrag om Kvindesamfundets Formaal at hæve Kvinden. Man vedtog at takke ham, men anmode ham om at forandre Titelen, for at den ikke skulde misforstaaes saaledes som om den var en officiel Udtalelse af Bestyrelsen.
Spørgsmaalet om Forholdet til Handelsskolen sattes paany under Behandling og Forslaget vedtoges saalydende:

Udkast til Lov
Om
Forholdet imellem dansk Kvindesamfund og Handelsskolen for Kvinder.

§ 1.
Handelsskolen for Kvinder eies af dansk Kvindesamfund, men har sin selvstændige Bestyrelse. Midlerne til dens Drift tilveiebringes dels af Skolepengene, dels af Kvindesamfundets Fagskolefond.

§ 2.
Skolen bestyres af et Skoleraad, bestaaende af Indbyderne til Oprettelse af Fagskoler for Kvinder forsaavidt de have Bolig i Kjøbenhavns og Frederiksbergss Kommuner, samt et Medlem valgt paa 2 Aar af dansk Kvindesamfunds Aarsmøde. Dette Medlem kan gjenvælges efter Udløbet af de to Aar. Raadet vælger endvidere for 2 Aar to sagkyndige og eet skolekyndigt Medlem. Naar et af de sidstenævnte tre Medlemmer udtræder, vælger Skoleraadet selv et nyt i Stedet. Naar derimod et af Indbyderne udtræder vælges et nyt Medlem af dansk Kvindesamfunds Aarsmøde. Skoleraadet ansætter selv en lønnet Forstanderinde, som er Raadets Forretningsfører og Sekretair, men er ikke Medlem af Raadet.

§ 3.
Skoleraadet skal hvert Aar inden 1ste October tilstille Fagskolefondets Bestyrelse et Budget for det kommende Skoleaar og hvert Aar inden 1ste Januar tilstille sammen Bestyrelse Beretning om og Regnskab for det forløbne Skoleaar. Skoleraadet bør ikke for Kvindesamfundets Regning afholde nogen Udgift, der ikke er bevilget paa et Fællesmøde i Samfundet. I alle andre Henseender har Skoleraadet frie Hænder.

§ 4.
Skoleraadet skal ved hvert Skoleaars Slutning lade afholde en Aarsprøve over de afgaaende Elever. Denne Prøve kan overværes af Kvindesamfundets Styrelse og saadanne Velyndere af Skolen, som Skoleraadets Medlemmer finde Anledning til at give Adgang.

§ 5.
Paa Kvindesamfundets Fællesmøde i Efteraaret 1873 vælges det i § 2 omhandlede Medlem af Skoleraadet.

§ 6.
Kvindesamfundet ophæver for sit Vedkommende de under 11. September 1872 vedtagne Bestemmelser for Handelsskolen.

Klein foreslog følgende Budget for det kommende Aar.
Budget
for dansk Kvindesamfund fra 1ste Novbr 1873 – 1ste Novbr 1874

Indtægt
Kassebeholdning den 1. Novbr. 1873 Rd 13
Contingent fra 151 Medlemmer 151

Rd 164
Udgift
Til Lokale ved Møderne, til Avertissementer,
Trykningsomkostninger, Porto, etc. Rd 164
Rd 164
dette vedtoges.

Klein foreslog at fremlægge følgende Forslag for Aarsmødet.
”I Henhold til Kvindesamfundets Love § 14 sammenholdt med § 20, skal Frøken C. Testmann udtræde af Samfundets Bestyrelse, naar det fremlagte Forslag til Ordning af Forholdet imellem dansk Kvindesamfund og Handelsskolen for Kvinder maatte blive antaget. Men da vi ønske at bevare Frøken Testmanns gode Villie og Arbejdsdygtighed for Samfundet, tillade vi os at foreslaa, at:
”Aarsmødet beslutter, at den i Lovenes § 20 nævnte Tidsfrist forlænges foreløbig til næste Foraarsfællesmøde.”
Frøken Testmann vilde ikke være med til at stille et saadant Forslag.
De andre 4 Medlemmer vedtoge eenstemmig at fremlægge dette Forslag, dog ikke i Styrelsens, men i deres eget Navn.
Frøken Testmann foreslog følgende Dagsorden for Fællesmødet.

Dagsorden
For dansk Kvindesamfunds Fællesmøde den 3. Novbr. 1873.
1. Beretning om Samfundets Virksomhed.
2. Beretning om Handelsskolen.
3. Budget for Kvindesamfundet.
4. Budget for Handelsskolen.
5. Forslag om Oprettelse af et Fagskolefond.
6. Forslag om Handelsskolens Stilling.
7. Forslag fra Fru Casse, Fru Rovsing, Boghandler Jørgensen og Arkitekt Klein.
8. Valg paa Revisorer, Bestyrelsesmedlemmer og eventuelt et Medlem af Skoleraadet.
denne vedtoges.
Næste Møde fastsættes til Løverdagen den 1ste Novbr. Kl. 6.

S. Casse L.A. Jørgensen V. Klein Marie Rovsing født Scharck C. Testman